tirsdag den 22. februar 2011

Om chok

De her fik mine unger i går - som belønning for at være artige hos tandlægen, hvor dårlig pædagogik er DET lige?
Jeg undrer mig meget over hvordan man bærer sig ad med at overtrække romkugler med "chok og krymmel": sniger man sig ind på dem og råber højt, hvorefter man nemmere kan rulle de chokerede kugler i krymmel? Og hvorfor gør man det - ligger de mere stille hvis de først har fået et chok, eller hvad?

7 kommentarer:

Onkel Anne sagde ...

Chok er sgu da, fordi du lever lige som Truman (show) og derfor er emballagen lavet til dig, så ungerne først får chok hos tandlægen og derefter krymmel på livet ved at du forbarmer dig (tror du selv, men det er jo forudbestemt ;))og giver dem godter, som du tror er usunde. Men hvad du ikke ved er at de er sunde gulerødder!

Anonym sagde ...

ret sjovt hehe.
men undrer mig nu over de bare har forkortet ordet, for der er da plads til det.

Maren sagde ...

:ditto: den anonyme ovenfor - meget mærkeligt sted at være nærig med bogstaverne...

Pauseknappen sagde ...

okay, så lidder jeg her helt alene og klukgriner! Fantastisk måde du formulerer dig på.
Men noget andet er, helt ærligt!! Hva´f***** skulle de have chok.kugler for EFTER et besøg hos tandlægen? Vores tandlæge deler klistermærker og plastic armbånd ud istedet....

Spøjst!!
Nå..men skulle du få lyst er der kaffe på kanden og måske en chok.kugle eller to på min blog, du er hemed inviteret til at kikke forbi ;)

Jytte sagde ...

Uhm .... jeg kunne godt lige spise sådan en chokeret romkugle lige nu.

Måske findes der mennesker hvis job er at snige sig ind på romkuglerne og råbe BØH, og så mens de ligger der og er forskrækkede, så ruller de dem lige i krymmel !

Karina sagde ...

HAHAHA Hold kæft hvor sjovt skrevet! Sidder på arbejder og kæmper med at holde et grine anfald inde... De skal jo ikke tro jeg ikke arbejder... ;)

Annie sagde ...

Jeg VED bare at der må findes en lightudgave af de der romkugler, der bare er overtrukket med en lille smule forskrækkelse i stedet for chok.