Om opkast

Søde lille hulk har brækket sig hele natten... Men lige nu har hun det godt nok til at vi kan fjolle lidt, og lave "skønheds-læge-helbredelses-salon" og dække hendes lille fjæs med
agurkeskiver.
Opkast er altså en af de mest klamme ting at tørre op, synes jeg.
Og her er en top 5 over de klammeste ting jeg har oplevet med opkast:
1): vågnede engang i buldermørke, ved fornemmelsen af barn der brækkede 5 liter opkast op i mit øre.
2): var engang i byen med en veninde, der kastede op i sin håndtaske i toget, og så måtte vi stå og rode i den efter hendes nøgler senere...
3): hulk nåede lige før at råbe:"hjælp!" fra toppen af trappen, før hun kastede en gigantisk portion havregrød op - sådan en kan eddermaneme dække et stort areal!
4):gravid og på vej hjem fra Jylland, brækkede jeg mig ud af vinduet, med det resultat at vindue og dør på bagsædet blev så dækket af bræk, at vi måtte trække lod om hvem der skulle åbne bagdøren og lukke børnene ud...
5): da min søster og mig var børn, kørte vi tur i vores dagplejemors nye bil, med strenge ordrer om ikke at kaste op på gulvet, hvis vi blev køresyge. Så min søster hev ud i vores dagplejemors datters ærme, og brækkede sig ned i ærmet. Har stadig grimme mentale billeder af hende, der sad og tudede, mens hun prøvede at holde ærme på rød strikttrøje så stille at brækket hverken løb videre op på kroppen, eller ud på gulvet.

Om jomfru marias spindoctor

I går insisterede pigerne på at vi hev julepyntskassen op fra kælderen, og pyntede op.
Selv om vi ikke er den mindste smule kristne, består en stor del af vores julepynt af julekrybber i diverse former: en i playmobil,2 i træ, 2-3 sammenblandede i cernit-ler og en halv filtet.(og jeg bærer stadig nag over at min barndoms keramik-krybbe gik til min søster, suk...)
Nå, men pigerne gik ivrigt igang med at stille nisser og krybbespil op på alle flader, og jeg overhørte følgende ordveksling.
Hulk:"hvem er den her ekstra playmobilpige?"
Krea-Girl(meget bedrevidende):"årh, det er da jesusbarnets storesøster!"
Og så måtte ninjaman og mig fnise i smug, og tale om at hende der JOMFRU Maria må have haft den vildeste spindoctor, hvis Jesus ligefrem havde en storesøster også.

Om at være for lille til sne

Superbaby er snottet, og ejer ikke en flyverdragt. Så hun sidder her, i en bunke gamle aviser, og stirrer misundeligt ud på ninjaman og tre søstre, der bygger en kælkebakke på havetrappen.
Prøv at se det blik - der er en der føler sig snydt!

Om french toast

Mmmmm... Ninjaman spolerede lige min kur med french toast og økobacon. Så kan søndagen kun blive god.

Om swingerliv

Jeg var til julefrokost på mit arbejde fredag aften - sammen med superbaby.
Det var voldsomt hyggeligt, med superbaby der smilede sødt, hev min leder i skægget og prøvede om en af mine kollegers mørkebrune hudfarve kunne skrabes af med en negl - og så faldt hun pænt i søvn i barnevognen efter en time, og sov hele vejen hjem i snestormen kl 01.
Så jeg havde masser af tid til at få snakket med en masse dejlige voksne mennesker,også om andet end børn.
Min smukke kollega har fx fået et ekstra-job, på en swingerklub. Så jeg blev nødt til at pumpe hende hårdt for info, for det er sgu da for skægt!
Hun laver kaffe og holder opsyn(og kunne ikke drømme om at deltage i nogle af.. Øh...aktiviteterne), men hun må ikke fortælle noget sladder om hvem der kommer der og den slags(æv!), men jeg lærte følgende nyttige oplysninger.
1): når man først har prøvet at jokke i et brugt kondom med bare tæer, holder man op med at være så sippet
2): når man er den der er ansvarlig for rengøring, bliver man meget glad når der indkøbes latexlagner, for de kan tørres af med en fugtig klud
3): julehyggedag hedder "knep og klister", involverer en masse slik og krymmel, og giver et HELT andet syn på de kendte klassikere "nougatmåtte", "marcipanstang" og "nougatstjerne" - og på kropsbehåring.
Det er så dejligt når man lærer nye ting!

Om at ligne en tabermor

Det her er nogle år siden, men jeg morer mig stadig over det, og tænker over hvad folk mon egentlig har sagt om mig siden?

Jeg stod træt og højgravid med en 3 årig i Føtex, og havde lovet hende et lille glas hvidtøl til risengrøden, og hun blev ved med at plage om hun ikke nok måtte åbne den og smage nu.
I køen sagde hun så - igen -:"må jeg få en øl mor?" og jeg hvæsede irriteret:"nej jeg har JO sagt du kan få øl når du kommer hjem!"
Nøj hvor folk stirrede, og det var først timevis senere at jeg tænkte over hvad jeg havde sagt...

Om pigebørn

Når man har tre børn af samme køn, kan man godt regne med at ALLE spørger, om fjerde graviditet er i håb om at få en af modsatte køn.
"så må man jo håbe det er en dreng denne gang, ik?"( rent faktisk spørger de allerede når man venter nr to, men spørgsmålene intensiveres, jo flere pigebørn man får). Men sandheden er, at vi er ligeglade - kun ved første barn havde jeg en præference, og den stak ikke dybt...
Ninjaman har to søstre og jeg har tre søstre, så da vi ventede første barn, forestillede jeg mig at hun var en dreng, og syntes det var sejt hvis hun var.
Da hun så blev født, mærkede jeg mellem hendes ben og fik fat i en imponerende lang tissemand, og proklamerede stolt:"det er en dreng!"
Så i 20 minutters tid, havde vi en søn.
Tanken om at det alligevel var vildt at denne her lillebitte baby havde 40 cm diller strejfede mig da, men det var først da navlestrengen skulle klippes, at det gik op for mig, at det sgu da var en pige!
Og hun var så perfekt, at vi hver gang vi har ventet på babyer, har håbet på en pige igen - ikke at drenge ikke er søde - men vi har bare villet opleve det der med at have en lillebitte pige igen - og igen.

Om at tegne en overskrift

Ih, hvor er jeg træt af at min blog ikke har sit eget design....
Har prøvet at tegne et overskriftsbanner, ved faktisk også godt ca hvordan det skulle se ud - men kan ikke tegne... Min tegneudvikling stoppede da jeg gik i 5. klasse...
Jeg synes superbaby blev god, men de andre ikke. Især mig selv, jeg ser bare ikke halvt så cool ud som jeg godt gad jeg gjorde - men ok, sådan er det faktisk også i virkeligheden.

Om forspil

Da butikkerne her sidst i oktober, begyndte at sælge julepynt og juleslik, stod jeg en eftermiddag i kø i netto,bagved et par damer der højlydt blev forargede over HVOR tidligt det altså var at tænke på jul, og hvor forargede de var over at det allerede var begyndt.
Helt ærligt - plejer det ikke at være sidst i oktober hvert år?
Jeg er ikke den store jule-dyrker, der bruger november og december på at flette julestjerner og pynte op i matchende farver - tværtimod er vores julepynt noget spraglet af varierende kvalitet, der bliver smidt rundt i stuen med løs hånd medio december - men til gengæld glemmer vi altid at få det hele pillet ned, så noget af det er så heldigt at få et halvt års hængeperiode...
Men, det der med lang forberedelse og julestart i oktober, kan jeg ikke hidse mig op over.
Prøv at sammenligne med sex: ens fødselsdag er jo ikke noget man tæller ned til med små gaver hver dag måneden inden, mærkeligt slik, pynt og kulørte lamper - det kan sammenlignes lidt med et hurtigt knald under bruseren lørdag morgen, mens børnene ser tegnefilm. Der er ikke forberedt længe inden, men det er superfint at blive fejret/knaldet alligevel.
Der har julen jo så bare to måneders forspil - og fordelen ved forspil ER jo at man får noget for pengene: selv hvis selve juleaften er en halvtam affære, hvor ens moster har glemt at ridse flæskesværen så der bare er en massiv plade svær(jeps, det har min moster glemt), gaverne primært består af sokker og kuglepenne, og man skændes med sin hippiefar om hvorfor det er upassende at tænde en joint mens man danser om træet - så er der ikke nogen der kan tage fra en, at der i det mindste blev gjort rigtigt meget ud af forspillet, og det kan jo aldrig komme dårligt igen...

Om sygdom

I går sad vi ved middagsbordet(hjemmelavet mad, men ingen kartofler) og frk fantastisk fortalte om en pige fra børnehaven, der havde været syg hele weekenden.
Mig:"nå, hvad fejlede hun?"
Frk fantastisk:"hun havde gonorre´ - rigtigt meget gonorre´. Og det er godt hun blev rask, inden hun fik smittet alle i børnehaven!"
Jeg har bekymret mig over det lige siden - men er heldigvis lige blevet beroliget af pædagogerne: det er diaree', ikke gonorre´ - en lille forskel!

Om superbaby som superkat

Gik ud af stuen to minutter, og fandt superbaby sådan her, og de to storesøstre opløst af grin på gulvet.

Om underlige samtaleemner

Gik lige forbi mine to mellembørn, der har fået en fridag, og sad og tegnede, og overhørte følgende ordveksling:
Hulk:"tyndskid - det er når der er meget lort, ikke?"
Frk fantastisk:"nej - det er når den er sådan...flad."

Jeg spurgte ikke ind til hvad de talte om....

Om superevner

hvis jeg var en ægte superhelt,, og ikke bare en superheltemor, ville jeg gerne have følgende evner:
kunne spole over kedelige møder,oprydning eller børn der skændes, sætte tiden ned i weekenden, tage lyden på børn der skriger, stoppe tiden og tage en lur, spole tilbage og snuppe sommerferien igen osv...
Ville gerne hedde "escapista", og have en dragt i stramtsiddende lilla latex. Med kappe - og næbdyret Perry hat.

Hvilke superevner ville du godt have?

Om amning

Opskriften kan du finde her, på denne ret fede blog (hvis man er krea, hvad jeg ikke selv er): pathat

Om alenetid

De sidste 6 år, har jeg nærmest kun kunnet være alene, uden nogen der skal have læst højt/skiftes/kysses/have hjælp til at hive tyggegummi ud af sit hår/slås/falder/vil låne min mobil, ved at gå på toilettet.
"øh - skider du vildt meget?" spurgte en af mine gamle venner, da han så den store stak bøger jeg har gemt deroppe (alle ved at ninjaman kun læser bøger om kastestjerner og stramtsiddende sort tøj, så det måtte jo være mine bøger)
Men nej, det gør jeg ikke. Jeg udnytter bare hvert eneste lille ærinde jeg har på badeværelset, til at få læst lidt og være lidt alene. Børste tænder: læse tre sider krimi, tandtråd: 2 siders bog om babyers udviklingsspring, tisse: en folder fra pizzeriaet, børste hår: 5 sider biografi om Bob Dylan, tage mascara på: kan ikke anbefales at læse imens. Eller nyse...
Nå, men badeværelsesdøren var svulmet op i bunden, af vandet fra bruseren. Så den gik på, og kunne næsten ikke lukkes, og vi gik og brokkede os over at vi ikke var handy og selv kunne fikse den.
Så i går, kom ninjaman ned, og sagde at NU havde han fikset døren!
Jeg tænkte over hvordan pokker han havde kunnet bruge gaffatape til DET? Og løb op for at se. Han har så valgt at save bunden af.... Så meget af, at hvis han tog tilsvarende af i toppen, ville det være saloon-døre...
Pis!
Min læse-bog-tisse-børste-tænder-session i morges, så derfor sådan her ud.
"er du snart fææææærdig mor? Skal vi i svømmehallen nu? Hvad lææææser du?" suk...

Om indkøbsposer

Jeg har en mand, der altid gerne vil have vi skriver indkøbsseddel, inden han drøner i Netto og handler alene. Fair nok - men han glemmer tit at KIGGE på sedlen, og kommer hjem og har kun købt mælk, selv om der står tre andre ting på sedlen.

Derfor blev jeg også lidt vild, da jeg så de her indkøbsposer til mænd - den med "Jeg har fuldstændigt glemt, hvad hun sendte mig ud efter", passer ihvertfald ret godt til en jeg kender...

 

Om logik

Jeg elsker alle mine børn nøjagtigt lige meget. Helt seriøst - de er forskellige, og jeg elsker dem derfor på hver sin måde, men kunne man måle, ville det være lige højt.
Men så er der lige min lille frk fantastisk på 5½ år, der ind imellem er så dejligt naiv, at det går lige i hjertet på mig....
Hulken og Krea-Girl er - trods meget forskelligt temperament - begge superhurtigt opfattende og gode til at koncentrere sig. Men frk Fantastisk har svært ved at høre efter en hel sætning, og tænker spøjst og anderledes.
Som her da vi købte vinterstøvler:
Mig: "hvor er din storetå?"
Frk fantastisk: ser MEGET undrende på mig, men tager så støvlen af, og peger på tåen
Mig: " øh...jeg mente i støvlen, når den er nede i støvlen?"
Frk fantastisk(efter laaaaang tænkepause): "der sidder den vist samme sted..."
Helt ærligt -ër det ikke en fantastisk logik? Blev også nødt til at kysse hendes kinder helt tyndslidte bagefter.

Om god stil, 2

Hvis der er nogen der tvivler på, at det er sandt at vores piger selv får lov at vælge hvilket tøj de vil have på, som nævnt her : så er beviset her. Frk Fantastisk, ca 2½ år på fotoet, har næsten udelukkende valgt at iklæde sig mærkevarer, for et mere helstøbt look, men har stylet det, med sin egen stilsikre fornemmelse for mønstre og favesammensætninger. Bemærk venligst detaljer som: hjemmesko/gummistøvle kombien, og det chikke i at have noget oversized: her storesøsters jakke, til noget undersized: her lillesøsters hue.

Om god stil

Jeg fatter ikke de mødre, der skifter tøj på barnet, hvis barnets far har givet det ikke-matchende outfit på, eller som bruger tid på at skændes med en 5 årig om hvorvidt ternede shorts matcher stribet skjorte.
I mine øjne er det både spild af tid at gå op i noget så ligegyldigt - og en smule naivt at mene ens egen smag er så sikker, at man har ret til at korrigere andres smag.
Herhjemme har vi følgende regler for hvad børnene må tage på af tøj:
1): festtøj, badetøj og udklædningstøj hører til ved særlige lejligheder, ikke hverdag i børnehaven
2): det skal passe til årstiden, dvs køligt sommer og varmt vinter
Ellers har de haft frit slag, og har med ildhu stylet sig selv fra de var ca 2 år. Jeg siger ikke at de klæder sig diskret, at man ikke får ondt i øjnene af mønstermix eller at de umiddelbart ligner nogen med en stylistkarriere foran sig - men vi slipper for en masse skænderi, og i virkeligheden betyder det jo ikke en pind om de ligner fastelavnsris, bare de selv er glade.

Men den fedeste fornærmelse jeg nogensinde har modtaget, fik jeg af en næsten 3 årig Krea-Girl, en dag hvor hun ville have en langærmet velourkjole på en varm sommerdag.
Skumlende sad hun i sin sommerkjole og nidstirrede mig, og til sidst sagde hun syrligt:"tillykke Mor!"
Mig:"med hvad?"
Krea-Girl:" vi har BEGGE to grimt tøj på i dag!"

Er det ikke en smukt placeret fornærmelse?

Om at løbe

Før jeg fik børn, var jeg tynd. Jeg tænkte altid over hvad jeg proppede i munden, og holdt altid lidt igen.
Men så blev jeg gravid første gang, og hver gang jeg følte den mindste lillebitte trang til appelsinjuice, syltede agurker dyppet i nutella, koreansk kimchee,eller nudler og brun sovs - jamen så spiste jeg det naturligvis, overbevist om at babyen måtte have brug for det...
Og folk sagde hele tiden at min graviditet KUN sad på maven, så i stedet for at spejle mig, ÅD jeg - og tog 20 kilo på... Og slæber stadig rundt på de 10 af dem, her ni år efter...
Før jeg blev gravid fjerde gang, havde jeg faktisk smidt de 5, så jeg ved det er muligt, og skal også af med resten.
Der burde lidt motion til, men jeg synes ikke jeg har råd - eller tid - eller rigtigt lyst.... Taler jeg højt om det, er der altid nogen der foreslår løb, og de bliver uforståeligt entusiastiske omkring det - men jeg fatter virkeligt ikke folk der motionsløber, træner til marathon eller på anden måde løber "for sjov".
Det er sgu da ikke sjovt at løbe??
Jeg løber kun hvis der ligger livsnødvendig medicin i en bus der er ved at køre, og jeg skal bruge den for at redde en hel landsby fra at dø af pest.
Eller hvis der er zombieangreb.
Eller hvis der er en sulten menneskeædende haj, der har lært at gå på landjorden, efter mig.
Eller - til nød - hvis der er et rigtigt godt tilbud på sushi, til de hurtige.
Det sker sjældnere end man skulle tro.

Om kartofler

Næst efter at lægge tøj på plads, er kartoffelskrælning den huslige pligt jeg hader mest - hvilket også er grunden til at mine to mellemste børn altid går helt i selvsving af glæde, når der står kartofler på menuen.
"Kartofler!! ikke ris? Ikke pasta? man RIGTIGE kartofler? Altså, ikke sådan nogle ovn-dimser, vel?" og de har opfundet begrebet "håndkartoffel", som Hulk endda engang har valgt at ville have til fredagsslik. Seriøst: de måtte vælge en ting hver, som ikke var vingummi, og Krea-Girl valgte popcorn, frk fantastisk blåbær, og Hulk en bakke kartofler, som blev kogt, og spist med nallerne foran dineysjov.... DER måtte de der fanatiske urtedamer godt have set dem!
Nå, men her forleden tog jeg mig sammen og skrællede kartofler til dem. og se hvad jeg fandt: en nuttet lille kartoffel, med et skævt smil og et glad ansigt. DET gør det sgu da lidt sjovere!
(p.s.:jeg lod den ikke leve, men skrællede dens lille ansigt af, mens jeg lo en manisk latter....)

Om pral

Jeg havde faktisk aldrig troet jeg kunne vinde en" min far er stærkere end din far" diskussion - men da jeg hentede mine børn i børnehaven for et par måneder siden,  fortalte pædagogen at hun havde overhørt følgende replikskifte:
Fremmed barn:"min onkel er bare poliitimand og har en hund!"
Mit barn:" nå, men min mor kan drikke en øl i en mundfuld..."
Mit andet barn:"ja, og engang bøvsede hun så højt at jeg var lige ved at tisse i bukserne!"

og før i planlægger at få dem tvangsfjernet: jeg har altså aldrig bundet en øl foran dem!
(men det er muligt deres far har pralet af at jeg imponerede ham med det, før vi blev kærester)...

Om seje småkager

Tror småkagebagning bliver lidt sjovere, med de her ninja-kagemænd

Om at flashe bare bryster del 2

Fortællingen om hvordan jeg skræmte livet af postbudet, ved at flashe mine bare bryster, er efterhånden blevet genfortalt et utal af gange herhjemme. Ninjaman synes af en eller anden grund det er en MEGET sjovt historie(må han flashe sin diller ved uheld snart...)
Her i weekenden, fortalte han den så til nogen af vores venner, der ikke grinede, men bare så medlidende på mig...
Jeg synes altså også selv det er sjovt, og behøver ikke ynk, så jeg skyndte mig at fortælle følgende historie - også fra det virkelige liv - så de kunne høre at det både var:1) normalt at flashe nøgen hud 2)sjovt og 3)normalt i min familie i særdeleshed.
Altså:"min mormor boede på tredje sal i lejlighed i brøndbyøster. En dag da hun var ca 70, havde hun lige været i bad, og ville smide en pose skrald ud i affaldsskaten foran døren. Hun var klogere end mig, og havde et håndklæde om sig - men døren smækkede og håndklædet sad fast i døren! så hun kunne vælge mellem a): at blive stående, dækket af håndklæde, og vente på at hendes kæreste kom hjem om 2 timer eller b): lade håndklædet sidde i dør, samle måtten op fra gulvet og holde foran sig, så hun kunne gå over og ringe på hos naboen, kun iført bar røv og måtte - hun valgte det sidste"
Her ville jeg have troet, at de havde grinet af den her historie, og billedet af den lille gamle dame der forsøgte at skjule sig bag stor måtte med "velkommen" trykt henover - men endnu engang så de bare medlidende på mig, og spurgte undrende:"havde din mormor så meget kønsbehåring at hun ligefrem kunne samle det op og gemme sig bag det?!?"

øh nej, fjols - det var sgu da dørmåtten! og det er IKKE synd for os at vi er klodsede i min familie! det er bare sjovt....

Om at være handy

Jeg er gift med en mand, der kommer fra en lille by, og derfor har gået til ALLE sportsgrene der findes - for hvad pokker skulle man ellers lave - vælte køer?
Og når han går op i noget, er han næsten altid misundelsesværdigt god til det, og har derfor medaljer for standarddans, karate, klatring, peddigrørflet, fodbold, dværgkast og hvad det nu ellers hedde altsammen.
Men håndværkerhandy? Det er altså ikke der hans talent ligger - og han gider heller ikke rigtigt - ligesom mig.
" Nu har jeg fikset lyset i kælderen og hængt en lampe op!" sagde han lige til mig for 5 minutter siden, før han kørte pigerne til gymnastik. Meget overrasket skyndte jeg mig ned og
Ja - det er en nøgen pære. Og den er hængt op med gaffatape.
Flot ikke?
Jeg er faktisk stolt over den kreative ildhu - og synes han er sød.

om julegaver del 2

Jaja, jeg VED godt det er tidligt at tænke på det, og at I sikkert er flere der hader julen, og får myrekryb når man nævner det for tidligt.
Det er altså bare ærgeligt, for jeg sidder og finder sjove ting, som jeg trænger til at vise til nogen...
Jeg har lige fundet denne her skøre butik, hvor jeg muligvis godt kan finde nogle gaver.

Til krea-girl, der gerne vil tjene lommepenge: sit helt eget, private, magiske, lommepenge-viskestykke.

Til frk fantastisk: en hovedpude, der skal minde hende om at BÅDE hende og sovekaninen, skal blive i deres seng, og ikke hente farmand 10000 millioner gange hver nat

Til mig selv: fingre der kan stryges på, og pege på pletter. Genialt! jeg spilder altid vildt meget på mit tøj, men hvis jeg stryger sådan nogle her på, tror folk bare det er kunst, i stedet for sandheden: at jeg bare er en sjusket husmor

Til Ninjaman og superbaby: ride-a-dad tshirts. Ninjaman har simpelthen tshirt på, med saddel og stigbøjler trykt på ryggen, og superbaby har så den matchende cowboytshirt på!

Mon ikke der er nogen der bliver glade?

Om stort hoved

Hvis nogen tvivlede på at det var sandt mit hoved er så stort, så kommer beviset her.
Ja - det er mig. For 35 år siden. Jeg ser næsten fuldstændigt sådan ud stadig væk - dog er jeg blevet ca 20 cm højere,har fået en rynke i panden, en ekstra dobbelthage og den hønsestrikkede vest sidder en del strammere på mig... (men det er nok fordi jeg ammer).
Kan i se det er sandt, at jeg har en af nordeuropas højeste pander?

Om at gå med hat

Jeg er den heldige indehaver af et virkeligt stort hoved.
Helt seriøst: da jeg var baby, bestod jeg nærmest kun af pande.
Da jeg var barn håbede jeg sådan et jeg blev rigtigt høj, så mit store hoved ville passe lidt bedre til min krop. Men jeg er så kun blevet 160 cm...
(Gad godt jeg var 180 cm, så ville både mit hoved og mit BMI passe bedre til resten....)
En af hovedårsagerne(HAHA) til at jeg valgte lige netop Ninjaman at lave børn med, er at han har sådan et nydeligt lille kranium, med semifladt baghoved og en pande der er halvt så høj som min.
Jeg tænkte det sikkert kunne bløde mine gener op, så jeg ikke behøvede at føde noget på størrelse med en bowlingkugle - og det virkede heldigvis efter planen, og pigerne har pæne kranier.
Jeg kan godt lide at dække min høje pande med en hat, når det er koldt. Kold vind er megaubehageligt mod sådan en stor flade.
Sidst jeg stod og spejlede mig, med en gangsterhat str 58, som jeg har arvet fra en venindes morfar, kom Hulk og frk Fantastisk ud og så på mig.
Frk Fantastisk:"du ser sej ud - du ligner lidt en der er berømt!"
mig:"nå da, hvem?"
Hulk(tørt):"det må så være næbdyret Perry..."

Om strik

Nu kan jeg altså slet ikke strikke - og jeg var det eneste barn i min klasse der dumpede symaskinekørekortet.
Men kunne jeg strikke, ville de her kække dragter ligge rigtigt højt på min liste over Must-strikke-items.
Krea-Girl siger godt nok at hun er immun over for at føle sig flov over os, fordi vi bare er jævnt pinlige og har hærdet hende - meeeeen det tror jeg godt vi kan få ændret, når vi møder op i de her til næste forældremøde på hendes skole!

om tis

Da jeg fik mit barn nr. to, deltog jeg selvfølgelig i den obligatoriske mødregruppe. Anden gang vi mødtes, var hjemme hos hende jeg bedst kunne lide af de andre fra gruppen – og hun boede enormt pænt, med lyse designermøbler og god plads. Sad og følte mig lidt dårlig over at hun snart skulle hjem i mit rodede lille hus…

Nå, men min baby tog en lang lur i ringslyngen, og jeg skulle tisse, men tænkte jeg sagtens kunne tissse, uden at behøve tage hende af.

Så det gjorde jeg. Da jeg så ville rejse mig fra tønden igen, sad toiletsædet fast i mine strømpebukser – for jeg havde nemlig fået pakket det pænt ind i strømpebukserne, simpelthen svøbt det ind, og  tisset direkte ned i et strømpebukseindsvøbt(er det et ord?) toiletsæde – så jeg undskyldte mig hurtigt med akut hovedpine, og bakkede ud af døren, med plaskvåde strømpebukser i vinterkulden....

men vi blev faktikst venner alligevel - der gik bare ca 4 år før jeg turde fortælle hende at jeg havde pisset i mine bukser hjemme hos hende.

Om julegaver til børn

Med fire børn af samme køn, er det svært at finde på gaver, som de ikke allerede har. Jeg leder derfor altid i god tid, og har nu funder denne, som de med garanti ikke har!
Og lille Hulk elsker dukker, og begge mine mellembørn er jo unaturligt optaget af min kropsbehåring for tiden - så mon ikke den ville vække lykke?

Om forbrugeroplysning

Jeg ved ikke helt hvad det er med mine børn for tiden, og deres interesse for min kropsbehåring (som altså ikke er så overvældende som rygterne siger).
Men i går var vi på Nationalmuseet. Lille Hulk skulle tisse, og jeg gik med hende ind på toilettet, og tissede så også lige selv. Da vi kommer ud, står der nogle teenagepiger i kø, og Hulk synes så de bør have følgende oplysning:"min mor har vildt meget hår på tisseren!" wtf??
Pigerne begynder selvfølgelig at fnise, og jeg skynder mig at få smidt barnet ud, inden hun beslutter sig for også at informere dem om hvor lange bryster hun synes jeg har.

Om at være træt

Vi er i gang med projekt "nu-skal-ninjaman-sove-i-egen-seng-og-ikke-blive-hentet-op-i-underkøjen-til-frk-fantastisk-hver-nat".
Altså - nu lyder det som om det er ham der saboterer projektet, men det er det ikke: selv om jeg snorker så uhyggeligt højt at det ofte vækker mig selv, vil han faktisk godt sove sammen med mig. Utroligt...
Det er frk fantastisk der er modstander af projektet.
Hun har så travlt om dagen med at hoppe-hoppe-hoppe, og får slet ikke opfyldt sine behov for kropskontakt om dagen.
Så om natten er hun ensom - og stædig. Hendes søstre ved godt hun har det sådan, og har på skift sovet sammen med hende.
Men hun sover bedst når hun nulrer og gnider en på armen, og det får både søstrene og mig nok af. Så derfor har ninjaman haft tjansen.
Vi havde talt om at få familiesoveværelse igen - men for det første er det federe at de har børneværelse i det store værelse, i stedet for at der er familiesoveværelse - og for det andet vågner de, når superbaby bliver ammet om natten.
Og nu skal hun altså afvænnes....
Det gik ikke super i nat - vi pendlede mellem børne og soveværelse fra 23-04.30. Med tre sure piger - hun vækkede jo de andre.
Jeg er så træt at det føles som tømmermænd! (gid det var - så var der formentlig lidt sjovere historier at fortælle).
Og ninjaman arbejder altid 8-20 mandag, og jeg orkede bare ikke bakse dem i børnehave og hente dem igen.
Note til mig selv: er man for træt til at aflevere børn, så gør det alligevel! Det er IKKE nemmere at have overtrætte børn hjemme!
Jeg glæder mig til de bliver teenagere: så skal der hævnes! Jeg overvejer noget med at begynde at spille trompet, og øve mig på deres værelser hver lørdag morgen kl 07, mens de sover brandert ud.
Ah... Hævnen bliver sød!

Om komplimenter

Jeg har en mand der er ret god til at komplimentere mig ofte - det er ikke altid jeg bliver lige rørt over hans komplimenter, for han kan ikke helt se at:"den kjole klæder dig SÅ godt, lækre kone" er en bedre kompliment end:"din numse ser faktisk ikke helt så stor ud som den plejer, når du har den kjole på."
Men han mener det, og jeg nyder at han stadig gider sige pæne ting til mig, efter 14 år - også selv om det ind imellem kunne være sagt mere heldigt.
Men jeg kan jo bare sammenligne det, med de komplimenter børnene har givet mig - som fx denne fra min 5 årige:" mor, med dit nye hår ligner du Tine fra xfactor rigtigt meget. Altså hvis hun var gammel og havde en tyk mave. Og en tyk numse"
Jamen, tak så!

Om hotdogs

På vej på legeplads i dag, var der en lille hund der gøede af os.
Mig:"sådan en hedder en chi huahua
Lille hulk:"nå... Er det sådan en man spiser inde i en shawarma?"

Om hår

Hvad skal man egentlig svare, når man har været i bad, og bliver spurgt af høfligt konverserende 5 årig:"nå... Er det sjovt at have hår på tisseren?"?

Om fodnus

Gæt hvad jeg laver lige nu?
Rigtigt gættet: får fodmassage af min lækre mand, mens jeg ser Jack Bauer på dvd, spiser chokoladekiks og blogger fra mobilen.
Ahhhh....
Håber nogen blev misundelige??

Om at have et virkeligt positivt livsyn

Jeg er på mange områder ret pessimistisk, og kan gå helt i selvsving med dommedagstanker i perioder - men heldigvis har jeg et barn, frk fantastisk, som er så ekstremt positivt, at hun mere og mere får mig omvendt.
Da hun var to år kravlede hun højt op, faldt ned, og smadrede en tand ud og flækkede læben.
På skadestuen undersøgte en ung læge hende ret hårdhændet, uden hun græd, men bagefter så hun smilende på mig, med blod i hele fjæset, og udbrød glædestrålende:"han kiggede ikke engang ører!"

Og her forleden, da min mor sagde :"nårh, det er da så synd for dig, at din eksem får din hud til at revne", så trak hun bare på skuldrene og sagde:"ja, men jeg har i det mindste ikke tyndskid!"

Og DET synes jeg er en sætning man skal prøve at tage med sig, for det gør sgu da livet lidt nemmere - ja, det er måske hårdt - men i det mindste har man ikke også tyndskid! ( altså med mindre man har det, selvfølgelig.... For så virker sætningen ikke).

Om onde søløver

Jeg aner ikke hvor det her foto kommer fra,

eller hvem det er der er på det -

men jeg er VILD med det psykopatiske udtryk søløven har i ansigtet!

Om at have superkræfter

Ja, hvis man har superkræfter, bør man jo bruge dem....

Her ses Superbaby triumfere, efter at have besjret en lille gruppe forbrydere.

Om sjofle børnebøger

Er det bare mig der har en mærkelig tankegang, eller synes i også at superbabys yndlingsbog:"gokkeline, en følebog", med billeder af storsvedende kylling på får, har lumre undertoner?

Om at komme til at gøre skade på sine børn

Top 5, over skader jeg ved uheld har påført mine børn:
1. Holdt et selvfedt lille foredrag for Ninjaman, om hvor engageret og nærværende en barselsmor jeg ville være denne gang, og tabte i det samme min mobil ned i fjæset på sovende, helt nyfødte, superbaby…
2. Nygravid med lille Hulk, tørrede jeg numse på Krea-Girl, og blev akut ramt af kvalme. Ville jo ikke kaste op på hende, så drejede lynhurtigt rundt - og kastede op udover lille 1 år gamle frk fantastisk, der stod bag mig. Hun sagde glad:"hov!" - med opkast dryppende fra håret...
3. Ammede superbaby i søvn i sofa, lagde hende forsiiiiiiigtigt fra mig - og væltede indholdet af en skål pistacienødder ud over hendes ansigt
4. Demonstrerede for min kusine hvor nemt det var at putte lille hulk i bæreslyngen, men fik lagt hende lidt galt og glemte hun var der, og knaldede hendes hoved ind i dørkarm
5. Superbaby vågnede mens jeg var hos frisør, og kom ind og sad på skødet, mens jeg blev føntørret. Jeg ville lige vise frisøren hvor god en mor jeg var, og løftede superbaby op til en flyvetur - uden at bemærke den lampe der hang lige over mit hoved, som jeg dunkede hendes babyknold op i...

Ja - mine børn burde gå med hjelm hele tiden..

Om Krea-Girl, frk Fantastisk og lille Hulk

Sådan her ser de ud, de tre største superheltepiger.

Krea-Girl er næsten 9, kan skabe alt ud af et stykke papir: dukkehuse, flyvemaskiner, udklædningstøj og meget mere. Hun er den eneste i vores lille hus der har eget lillebitte værelse, og det er så fyldt til randen, med mælkekartoner, silkepapir, klisterbånd og store slotte bygget af pap.

Frk Fantastisk er næsten 6, og kan ikke stå stille. Hun SKAL bare stå og hoppe-hoppe-hoppe eller spurte frem og tilbage, mens man taler med hende. Hun kunne kravle da hun var 5 mdr, gå da hun var 10 mdr, og kan kravle op på alting, gå armgang hængende ned fra vores trappegelænder og tage 25 armbøjninger.

Lille Hulk er 4 år. Hun er et klogt barn, med et fantastisk ordforråd og en suveræn hukommelse. Men går noget hende imod - bare lidt - bliver hun tindrende arrig. Seriøst: jeg har aldrig kendt et barn med så voldsomt et temperament. Hun dirrer over hele kroppen, skifter ansigtskulør, og RÅBER sin frustration ud. men vi glæder os over at hun i det mindste aldrig får mavesår, af at lukke sine frustrationer inde!

Om Superbaby

Superbaby er super til alt hvad hun gør, og gør det minimum10% bedre end nogen anden baby på hendes alder. Hun er supernuttet, blev født superhurtigt, sover supergodt, skider supermeget, spiser superflot, vokser superhurtigt, og slår superhårdt med sit legetøj

Om at flashe bryster til fremmede damer

Jeg var på vej op i bad, og kom i tanke om at jeg havde planlagt at smide nogle af Krea-girls store samlinger skrald ud, mens hun ikke var hjemme og kunne protestere(forbandet være Shane, der har lokket mit barn til at fylde sit lille værelse med mælkekartoner fra gulv til loft)så jeg gik – kun iført slidte underbukser – ud for at smide dem i skraldespanden foran døren.

Jeg tabte noget på jorden, og da jeg rettede mig op igen, stod postdamen lige foran mig med en pakke, og et meget, meget skræmt udtryk i ansigtet!

Hun lignede et rådyr, fanget i forlygterne fra en bil (men de eneste forlygter var jo så bare mine)…

Logisk set, burde vi begge have flygtet i hver sin retning, for vi var begge lige pinligt berørte – men hun rakte mig pakkeseddel der skulle underskrives, og jeg skrev pligtskyldigt under. Og først derefter flygtede jeg ind i huset, mens jeg med nød og næppe undgik at ramme hende med en lang ammebabs på skulderen. Og jeg har behændigt undgået hende lige siden…