Om smukke juledigte

På den 10 åriges skole, er der en julekonkurrence, hvor man kan smide et digt i en postkasse, og vinde  en stor gavekurv, til deres juletræsfest.
Hun har, med tungen lige i munden og mange fnis, skrevet følgende digt:
Juledigt, af krea-Girl, 10 år:
Sneen falder, fin og hvid
for nu er det juleid.

Far han bander, skovler sne
Mor hun drikke julete (Ja - det er faktisk en rimelig arbejdsfordeling!)

Alle køber gaver
og flæskesteg til maver.

jeg fletter julehjerter
til fingrene de smerter.
min Lillesøster fjærter
fordi hun har spist ærter.

Her et lille råd til jul:
Spis aldrig sne, hvis den er gul!
(Ok, sidste sætning hjalp jeg hende med at rime - men det er faktisk et godt råd hendes ene lillesøster kom med, som forslag til mandagstip, for nogle uger siden.)

Om decemberfødseladage - lidt random ynk.

Så troede I måske lige at der kom kærlighedsføljeton i dag, hva?
Beklager: er i meget lidt romantisk humør lige nu...
I dag fylder Krea-Girl 10 år - første runde fødselsdag, som hun har glædet sig til i månedsvis.
Jeg købte et billigt ophold i ferielejlighed til denne weekend, hvor vi skulle fejre hende.
Her er adgang til indendørs swimmingpool, og udsigt over havet - og da vi ikke har økonomi til at tage på udenlandsferier, er dette det tætteste på pigerne har været - og de har ikke talt om andet i ugevis.
Klokken er nu 02.
Jeg ligger på en bulet sovesofa i en ferielejlighed, med en gloende febervarm baby sovende på mit bryst. Hun har brækket sig ca 10 gange den sidste time - håndklæder, lagner, mine tre tshirts: alt er tilsølet, og ligger i en bunke i brusekabinen.
Jeg hader når børnene er syge - både fordi det er så synd for dem, men også fordi min hjerne tit får pisket en panikstemning op, så mens jeg forsøger roligt at nusse og trøste, råber min hjerne:"det er farligt!! Det er fugleinfluenza!! Hun dør!! Det er din skyld!! Du er en skod-mor!!"
Ja, så nu kan jeg ikke sove. Har forsøgt så ihærdigt at undgå at gå i panik af hjernens hypokondriske dommedags-fabuleringer, at jeg nu er hyper og ikke kan sove.
Har ondt af det smukke store fødselsdagsbarn, der sover ved siden af mig.
Det er altså ærgeligt at være født i december, hvor fødselsdagsplanerne ofte forpurres af sygdom...
Hendes 2 og 8 års fødselsdag var hun selv influenzaramt, hendes 5 års blev hendes små søstre indlagt med lungebetændelse - og hendes ti års weekendtur, ligner den bliver en dag kortere end planlagt...
Må kompensere for det på anden vis snart - en alenefridag med en af sine forældre må kunne lette skuffelsen lidt?
Og nu må jeg hellere få sovet lidt, så jeg er frisk til næste gang babyen forvandler sig til en bræk-fontæne....
(Beklager pointeløst indlæg - træt, med bræk i hår, og en irriterende sang på hjernen, hvor jeg kun kan huske at omkvædet indeholder linien:"Niklas for dig!")

Om at være pinlige mødre

Forleden sad jeg og talte med en af mine veninder, om vores - snart 10 årige - døtre.
De går i klasse sammen, er født med 19 minutters mellemrum, og er fjantede og søde bedsteveninder.

At to piger, der kan bruge en hel dag på at have grineflip over udtalen af ordet "køjeseng", eller optager små film hvor de leger zombier der æder deres egne hjerner, overhovedet har overskud nok til at synes deres mødre er piiiiiinlige, er os lidt en gåde. Men det er de altså begyndt på.
Min venindes datter synes eksempelvis,at hun er MEGApinlig, hvis hun siger :"Hej!" til datterens venner henne i skolen.
"Årh mor, du er så pinlig!" siger hun"du siger det bare med sådan en irriterende pædagogisk stemme: "heeeeej Nis", siger du, og det kan man altså ikke...."

Når der skal så lidt til at være pinlig-mor, fantaserede vi om hvordan hun så ville reagere, hvis man virkelig gav hende en grund til at være flov, ved fx at hive en banjo frem og skråle:"hejhej til Anna, hej til Ole, og hej til Looooootte, og hej til dig!  Hejhej til skolen, og alle mine børns venneeeeer! Jeg siger hejhej og Hej og heeeeej!HAIJ allesammen! Jeg er mor til hende der står derhenne - juhuuuu!"
uh, så ville de 10 årige nok mindes de gode gamle dage, hvor det pinligste mor gjorde, var at sige "hej", med den pædagogiske stemme...

Om at fange sin egen mad

Jeg læste forleden en artikel, om stifteren af facebook(Mark Zuckerberg, eller noget i den stil?)
Han prøver at leve sundere og mere miljørigtigt, ved kun at spise kød sjældent, og så kun fra dyr han selv dræber - fx en hjemmekogt hummer eller hjemmeskudt kanin.
Jeg skal ikke gøre mig klog på hvor sundt det er - men da pengene er små, har vi også indført det herhjemme.
Her ses krea-Girl og superbaby på jagt efter dagens ret: due.
I det mindste var den sukkerfri.
Jeg er stadig sukkerfri. Har vist ikke tabt mig endnu.
Men er sur og deprimeret.

Om tilbagekaldelse af brok

Brokkede jeg mig over mine børn i morges? Det gjorde jeg vist - og tak for de mange søde kommentarer!- men jeg er færdig med at have ondt af mig selv nu.
Prøvligeogseherhva?
Gad ikke tage hjem og sidde og glo mellem de halvmalede vægge igen, og krea-Girl var også træt af bare at ligge ned og have mavekneb - så vi afleverede mellempiger i børnehave og tog ind mod byen for at købe sandaler, og endte i zoo.
Hvor ældstebarn og yngstebarn gik rundt sådan her, og så så nuttede ud, at jeg øjeblikkeligt glemte hvor hårdt jeg syntes det var i morges...

Om kussetryk

Fed overskrift, ikke?
Femø-lejren har 40 års jubilæum og holder stor fest i huset i magstræde i morgen fra kl 14-03. Kun adgang for kvinder.
Programmet lyder underholdende, med musik, litteraturoplæsninger og workshops.
Den workshop jeg bed mest mærke i, var den hvor man kan lave kartoffeltryk - med sin egen kusse
som kartoffel...
Det er seriøst en sjov ide - gad vide hvor glad Ninjaman ville blive for at få sådan et festligt tryk i ramme til fars dag? Nej?
Nå, jeg skal noget andet, men har nu givet ideen videre. God fest til jer der tager der ind - og god trykning til jer der bliver hjemme og laver kussetryk selv.
Man kunne sikkert også trykke flotte mønstre på fx grillhandsker og forklæder, hvis det er det man er til?

Om latin

"Moar... Krea-Girl siger, at jeg er et anus, der lugter af fæces!"
Oh yeah.
Her i huset skændes børnene på latin.
Det må være fordi de skal være læger?

Om søndage

Denne weekend er det mig der har fået besøg af halsbetændelses-feen. Jeg er stort set aldrig syg, og er derfor ekstremt ynkelig og halvdøende når det sker.
Vi havde alle mulige planer for weekenden, men nu er de reduceret til bare at dimse rundt herhjemme - og så kan jeg bare glæde mig over at have så mange børn, for når først de er færdige med at brokke sig over at de ikke må spille på min mobil eller computer - så leger de altså fedt sammen. Nr 2 og nr 4 har grineflip over at gemme sig under et tørklæde i stuen, og nr 1 og nr 3 bygger en by.
Det ser smadderhyggeligt ud - omend det bekymrer mig lidt, når jeg hører krea-Girl sige til sin søster:" ved du godt at legetøj sikkert er levende?"

Om oprydning

Krea-Girl får 30 kroner om ugen, for at tømme opvaskemaskine og sørge for, at holde gulvet på sit værelse ryddet nok, til at hun kan sidde på det og lege.
Første del af aftalen er hun vildt god til: uden brok tømmer hun opvaskemaskinen, mens hun tænker på den Nintendo hun vil spare op til.
Oprydning på værelset, er straks lidt sværere - hun er nemlig den vildeste samler: har samlinger af sten, pels, plastikfigurer, glasfigurer, æsker og diverse ting hun selv har fremstillet: familien toiletpapirrulle i deres papkassehus, 3000 små papirfrøer, æsker, tegninger og rekvisitter til leg(heriblandt et påskeharekostume lavet af papir).
Men det sværeste, når der skal ryddes op, er tanken om film som "toy story". Hvem ved om legetøj bliver levende? Og hvis det gør - er det så ikke synd bare at have det spærret nede i en kasse, uden adgang til frisk luft og mad?
Derfor står alle hendes skabe og skuffer åbne, og nede i dem alle, bor der små familier - alle med hyggeligt indrettede senge og mad omhyggeligt stillet op - og i hendes seng, har alle bamserne egne dyner, og flere af dem har endda hængekøjer at ligge i(hun sover i underkøjen nede i vores fælles soveværelse).
Jeg kan godt synes det er besværligt at hjælpe hende med oprydningen, for der er ingen chance for at jeg får lagt tingene rigtigt - men det er altså også ret sødt, og jeg er glad for hun stadig har så meget barnetro og er så omsorgsfuld.
Vi diskuterede ret heftigt forleden, hvor hun informerede mig om, at væggene på værelset skulle males sorte, og hun ville kun have sorte og røde ting derinde, for nu ville hun altså gerne være lidt mere goth-agtig, ligesom nogle af de vampyrdyrkende større piger på skolen.
Jeg syntes jo godt, jeg - som medejer af huset og den der skal male de sorte vægge over igen - må nedlægge veto mod sorte vægge - krea-Girl mente at det var hendes værelse og hende der suverænt bestemte over det.
Vi kom ikke rigtigt videre i diskussionen - før jeg pegede ned i en skuffe med sovende glasfigurer, og spurgte om hun troede de ville kunne lide det - og så blev vi enige om at tage snakken igen når hun blev 11 - 11 er på mange måder den bedste alder at blive goth i.
Og indtil da, kan alle de små familier i skufferne, trække vejret roligt...

Om flere børn

Sentimentalt tudeindlæg: men helt ærligt - er det her ikke bare det fineste?

Ældstesøster med sin 10 minutter gamle mindstesøster i armene, for præcis 8 måneder siden.

Må lige minde mig selv om, at vi har verdens mindste hus. Kun et børneværelse. Og lavtlønnede (men dejlige) jobs. Og riiiiigeligt med børn....

Men når jeg sidder her og sorterer mine computerfotos og falder over sådan et som det her - så kan jeg godt mærke et helt sug i maven over ikke at skulle opleve det igen....

Årh den der duft af helt ny baby.... Og de stolte storesøstres lykkelige ansigter.

Skal jeg ikke bare røve en bank så der bliver råd til en enkelt lillebitte baby mere næste år? Kom nu?



Om overraskelser

Ninjaman har fødselsdag lige om lidt, og jeg har  - klog af skade – ikke involveret børnene i planlægning af gaver eller andet. De er nemlig ikke overdrevent gode til at holde på hemmeligheder.

Da Krea-girl var ca 3 år, ville jeg overraske Ninjaman med brunch på cafe og massage - havde hende med inde og bestille tingene, og indskærpede at hun ikke måtte sige det, hvilket hun sagde hun sagtens forstod.
Det første hun gjorde da hun så sin far, var at sige:" vi giver dig brunch og massage!"

Jeg bebrejdede hende at hun havde sagt det, hvorpå hun indigneret sagde: "jeg sagde det jo kun EN gang!!! Det må man altså godt!"
Nogle mdr senere havde jeg fødselsdag og hun gav mig en pakke, mens hun sagde:" her er en gave. Det er bare en kedelig bog uden billeder."...

Frk fantastisk afslørede gaven sidste år: vi var i magasin alle sammen dagen før hans fødselsdag, og han havde stået og set længselsfuldt på en trøje. Han tog så elevatoren ned med Hulk, og jeg købte lynhurtigt trøjen sammen med frk fantastisk og krea-girl, mens vi talte om at de ikke måtte sige noget om at vi havde købt en gave, hvis han spurgte hvorfor vi var længe om at komme ned af rulletrapperne, skulle de bare sige vi havde været på toilettet.

Det første frk fantastisk gør da hun ser Ninjaman er at råbe:”Mor vil have vi skal LYVE for dig Far – men det vil jeg bare ikke, fordi jeg elsker dig så højt! Så du skal bare vide, at vi lige har købt dig en grim trøje med knapper….”

Om julekort

Jeg elsker at få breve, men synes at julekort - hvor der oftest bare står "god jul" - er vildt kedelige og knapt nok frimærket værd. Jeg har heller aldrig selv sendt nogen, af samme grund.
Bortset fra den jul, hvor krea-Girl var 1 år. Nu var jeg jo blevet mor, og havde godt fornemmet at så var der en del kedelige voksenting man bare gjorde alligevel - så hvorfor ikke også julekort.
Motivet skulle naturligvis være det smukke barn selv, og jeg iførte hende glorie, vinger og harpe, som hendes far havde brugt til en udklædningsfest, hvor han var engel. Hun gad ikke kostumet, så da jeg havde taget nogle få fotos, røg det af igen, sammen med
resten af tøjet, og jeg tog en masse billeder hvor hun hoppede rundt i vores seng.
Da jeg så stod med negativerne(ja det var dengang) og skulle vælge hvilket der skulle være julekort, satte jeg kryds ud for et englefoto og bestilte 30. Troede jeg...
Det var nemlig det her foto jeg havde afkrydset - men vi var unge, fattige og ude i sidste øjeblik, så det blev sendt alligevel.
Som min veninde sagde, da hun fik det:"lige først troede jeg det forestillede min nabo, Elias!" og elias er flink - men jeg ved ikke hvad folk tænkte over at få et julekort, med foto af en stiv, tandløs grønlænder.
Ømt, ikke?

Om at få sit første barn

I aften, kl 22:24 er det nøjagtigt 9 år siden jeg fik min første datter.
Hun blev født, assisteret af en venlig, mandlig jordemoder, efter en halvhård omgang, med veer i et døgns tid.
Men det var glemt i det øjeblik jeg trak hende op på min mave, og kiggede ind i hendes sorte øjne.

Jeg har hørt fra flere, at man altid synes ens egen nyfødte er gudesmuk, uanset hvad.
Sådan havde jeg det ikke med hende - jeg havde aldrig før set en der var SÅ nyfødt, og vidste ikke at hendes lange hovedskal, hævede øjenlåg og flade næse, bare skyldtes den lange fødsel - så jeg syntes altså hun var ret grim, men elskede hende alligevel, og ønskede bare for hende at hun i det mindste fik en god personlighed.... Og DET har hun fået - og så er hun altså også blevet særdeles smuk.

Det jeg husker bedst fra den nat, var da jordemoderen(eller jordefaderen, når nu det var en mand?) og min mor(der havde været med som fødselshjælper) gik kl. ca 2 om natten, efter vi havde spist lidt mad og målt og vejet den lille grimme, og Ninjaman og mig stod tilbage med vores lille nyfødte i armene.
"Så - nu går alle de voksne!" konstaterede han, og det var lige den tanke jeg også havde: at nu gik de voksne altså, så nu måtte vi altså selv finde ud af hvordan denne her fine lille baby virkede...
Vi bar hende med os ind i seng, så forsiiiiigtigt som vi kunne, og lå hele natten og snusede til hendes duft, talte hendes tæer og fingre, og aede hendes lange hår.
Har vi så fundet ud af hvordan børn virker endnu? nix. men vi arbejder stadig på det...

Om jomfru marias spindoctor

I går insisterede pigerne på at vi hev julepyntskassen op fra kælderen, og pyntede op.
Selv om vi ikke er den mindste smule kristne, består en stor del af vores julepynt af julekrybber i diverse former: en i playmobil,2 i træ, 2-3 sammenblandede i cernit-ler og en halv filtet.(og jeg bærer stadig nag over at min barndoms keramik-krybbe gik til min søster, suk...)
Nå, men pigerne gik ivrigt igang med at stille nisser og krybbespil op på alle flader, og jeg overhørte følgende ordveksling.
Hulk:"hvem er den her ekstra playmobilpige?"
Krea-Girl(meget bedrevidende):"årh, det er da jesusbarnets storesøster!"
Og så måtte ninjaman og mig fnise i smug, og tale om at hende der JOMFRU Maria må have haft den vildeste spindoctor, hvis Jesus ligefrem havde en storesøster også.

Om at ligne en tabermor

Det her er nogle år siden, men jeg morer mig stadig over det, og tænker over hvad folk mon egentlig har sagt om mig siden?

Jeg stod træt og højgravid med en 3 årig i Føtex, og havde lovet hende et lille glas hvidtøl til risengrøden, og hun blev ved med at plage om hun ikke nok måtte åbne den og smage nu.
I køen sagde hun så - igen -:"må jeg få en øl mor?" og jeg hvæsede irriteret:"nej jeg har JO sagt du kan få øl når du kommer hjem!"
Nøj hvor folk stirrede, og det var først timevis senere at jeg tænkte over hvad jeg havde sagt...

Om god stil

Jeg fatter ikke de mødre, der skifter tøj på barnet, hvis barnets far har givet det ikke-matchende outfit på, eller som bruger tid på at skændes med en 5 årig om hvorvidt ternede shorts matcher stribet skjorte.
I mine øjne er det både spild af tid at gå op i noget så ligegyldigt - og en smule naivt at mene ens egen smag er så sikker, at man har ret til at korrigere andres smag.
Herhjemme har vi følgende regler for hvad børnene må tage på af tøj:
1): festtøj, badetøj og udklædningstøj hører til ved særlige lejligheder, ikke hverdag i børnehaven
2): det skal passe til årstiden, dvs køligt sommer og varmt vinter
Ellers har de haft frit slag, og har med ildhu stylet sig selv fra de var ca 2 år. Jeg siger ikke at de klæder sig diskret, at man ikke får ondt i øjnene af mønstermix eller at de umiddelbart ligner nogen med en stylistkarriere foran sig - men vi slipper for en masse skænderi, og i virkeligheden betyder det jo ikke en pind om de ligner fastelavnsris, bare de selv er glade.

Men den fedeste fornærmelse jeg nogensinde har modtaget, fik jeg af en næsten 3 årig Krea-Girl, en dag hvor hun ville have en langærmet velourkjole på en varm sommerdag.
Skumlende sad hun i sin sommerkjole og nidstirrede mig, og til sidst sagde hun syrligt:"tillykke Mor!"
Mig:"med hvad?"
Krea-Girl:" vi har BEGGE to grimt tøj på i dag!"

Er det ikke en smukt placeret fornærmelse?

Om at komme til at gøre skade på sine børn

Top 5, over skader jeg ved uheld har påført mine børn:
1. Holdt et selvfedt lille foredrag for Ninjaman, om hvor engageret og nærværende en barselsmor jeg ville være denne gang, og tabte i det samme min mobil ned i fjæset på sovende, helt nyfødte, superbaby…
2. Nygravid med lille Hulk, tørrede jeg numse på Krea-Girl, og blev akut ramt af kvalme. Ville jo ikke kaste op på hende, så drejede lynhurtigt rundt - og kastede op udover lille 1 år gamle frk fantastisk, der stod bag mig. Hun sagde glad:"hov!" - med opkast dryppende fra håret...
3. Ammede superbaby i søvn i sofa, lagde hende forsiiiiiiigtigt fra mig - og væltede indholdet af en skål pistacienødder ud over hendes ansigt
4. Demonstrerede for min kusine hvor nemt det var at putte lille hulk i bæreslyngen, men fik lagt hende lidt galt og glemte hun var der, og knaldede hendes hoved ind i dørkarm
5. Superbaby vågnede mens jeg var hos frisør, og kom ind og sad på skødet, mens jeg blev føntørret. Jeg ville lige vise frisøren hvor god en mor jeg var, og løftede superbaby op til en flyvetur - uden at bemærke den lampe der hang lige over mit hoved, som jeg dunkede hendes babyknold op i...

Ja - mine børn burde gå med hjelm hele tiden..