Her et forsinket, men sæsonaktuelt, mandagstip, fra frk fantastisk, med forslag til hvordan man holder den perfekte nytårsfest.
Frk fantastisk 6 år, om nytårsfester:
"Man skal købe lanterner - firkantede nogle - og sætte dem op i luften, så der er ild inde i dem og så sender man dem stille og roligt op i luften med sine hænder. Så bruger man ikke krudt, som i fyrmærkumri(fyrværkeri).
Man skal invitere sine bedste, bedste venner, men hvis man ikke lige kan finde dem, kan man finde nogle andre venner man kan lide.
Man kan spise banana split, men man kan også få det uden banan. Jeg elsker banana split, men uden banan. Der skal krymmel og parasol på. Og glasur.
Man skal se festlig ud og have hat på - paillethatte til piger og cowboyhatte til drenge. Det er fordi hvis nogen sætter fyrmærkumri op, så beskytter hatten mod skarpt lys og lyde, eller hvis de falder ned i hovedet. Og så er det smukt.
Det er en god ide at invitere måske 4 venner, for så behøver man ikke lave så meget mad - men man kan selvfølgelig invitere flere og bede dem selv tage mad med.
Maden kan være julemad: flæskesteg og medister. Det er så festligt, synes jeg.
Man skal have mistelten hvis man skal kysse. Man skal ihvertfald kysse inden man skal hjem.
Børn drikker sådan noget brusesaft og de voksne drikker colonada-vin - det er bare noget jeg kalder det, for jeg ved ikke hvad det hedder. Det er i sorte flasker."
onsdag den 28. december 2011
tirsdag den 27. december 2011
Mandagstip om nytår
Klik over på http://www.superheltemor.dk i dag, og læs forsinket mandagstip.
(Og undskyld al besværet med teknikken, kan stadig ikke få bloglovin og hvad det nu ellers hedder alt sammen, til at virke...)
(Og undskyld al besværet med teknikken, kan stadig ikke få bloglovin og hvad det nu ellers hedder alt sammen, til at virke...)
mandag den 26. december 2011
fredag den 23. december 2011
Flyttet
Hvad? Kommer du stadig her? Det er jo på www.superheltemor.dk det hele foregår nu!
(altså - det er det ihvertfald, når jeg finder ud af at styre det der wordpress...)
(altså - det er det ihvertfald, når jeg finder ud af at styre det der wordpress...)
torsdag den 22. december 2011
Om flytninger
Det blev reklamerne der vandt.
Formentlig vil indholdet være det samme - når jeg lige får lært at betjene ny blog.
Men... Lige nu ser her sådan ud i min stue. 5 børn( har lånt et ekstra) og 5 tons vasketøj.
Skal til Jylland når Ninjaman får fri fra job, om to timer, så jeg skal have pakket tøj og gaver, og ryddet bare lidt op, til nogle af vores venner der er hjemløse de næste to uger, og skal bo hos os.
Og jeg kan ikke finde d af hvordan den der nye blog styres, kan slet ikke finde ud af at skrive indlæg til den.
Fordømt.
Stik mig nogle flere timer i døgnet - og en tøjfoldeassistent!
(men ikke superbaby - hun har brugt hele formiddagen på at rykke rundt på mine bunker - har bl.a smidt alle sokkerne i skraldespanden, og alt sit eget rene tøj til vask igen...)
tirsdag den 20. december 2011
Om misforståede sangtekster
Således troede jeg selv som barn, at der var en julesang der hed:"barn Jesus i et krybbelåg", og undrede mig over at de lagde ham i låget, og ikke selve krybben.
Min søster troede at "tornerose var et vakkert barn", fortalte navnet på heksen, for man synger jo:"så kom den onde fe der ind", og hun gik ud fra at det så betød at feen HED "derind"...
I går hentede jeg Hulk, der havde været på kagekursus sammen med
min søster(og fotoet er derfra - en diskret måde at prale på, ikke? HAR i liiiiige set hvor talentfuld min 5 Årige er ud i kagepyntekunst, hva?).
I bilen hjem plaprede hun løs, om alt muligt, og jeg svarede "ja"!" og "hm" og "wow", på nogenlunde rigtige tider, mens jeg koncentrerede mig om bilkørsel(er stadig ikke helt rutineret i aftenkørsel gennem by).
Og så hørte jeg hende pludselig sige:"ved du godt at min nye pædagog hedder det samme som i den der sang hende xfactor-Sarah sang?"
Det vidste jeg ikke lige hvad var for en, før hun, med sin skingre lille stemme, sang:"du er min Inge, min Inge min Iiiiiiiinge, for evigt, for evigt..."
Det var svært ikke at grine højt, mens jeg forklarede hende at jeg egentlig troede at sangen hed "engel" og ikke "Inge". Hun syntes egentlig også den gav mere mening sådan.
Nå, må jeg høre: hvilke sangtekster har I misforstået?
mandag den 19. december 2011
Vindere af risk+scribblish
Endelig fik jeg taget mig sammen til lodtrækning, og vinderne blev:
Camsen
Stopdetdog
Chrillers kone
Agent Nynne
Send en mail, så sendes spil!
Camsen
Stopdetdog
Chrillers kone
Agent Nynne
Send en mail, så sendes spil!
Om rejsemål - et mandagstip
Vi har ikke råd til udlandsrejser med fire børn, og har derfor valgt at hvert af børnene får en lille rejse, sammen med en af os, det år de fylder 7.
Da krea-Girl var 7, var hun fem dage i London med mig, og her næste år er det så frk fantastisk der skal ud at rejse med sin far.
Pigerne taler meget om det for tiden, og de andre vil rigtigt gerne hjælpe frk fantastisk med at vælge hvor hun skal hen - men kunne også lokkes til at give generelle råd om valg af rejsemål, som nogle af jer måske kan bruge?
Krea-Girl og frk fantastisk, om rejser.
Krea-Girl: "nu HAR jeg jo prøvet at rejse, og jeg syntes det var godt at være i et andet land, hvor mange ting var anderledes - også små ting, som fx andre postkasser, slik og busser. Det var spændende."
Frk fantastisk:"nå, men jeg syntes altså at London lyder som et lidt kedeligt land, med alt for mange butikker. Jeg vil gerne købe mig noget slik, eller en tyggegummimaskine, men jeg giiiiiiider ikke glo på at far kigger på drengetøj hele tiden!"
K-g:" London er ikke et land, og det er ikke kedeligt. Der er sushisteder, hvor maden kører rundt på bånd, og der er et superfedt museum, som er gratis, hvor de har dinosaurer, og sten, og jordskælv og noget om kroppen. Det ville jeg gerne se igen!"
FF:"nå, men når mig og far skal rejse, skal vi til Legoland og Lalandia. Det har jeg bestemt! Så skal jeg bade og prøve ting hele tiden, og hygge mig med far - og så får jeg set TO slags lande!"
K-g:"synes hellere du skule tage til et udenlandsk land, fx London... Hvis jeg skulle et nyt sted hen, ville jeg måske til Paris og se eiffeltårnet og spise croissants. Eller til det der sted hvor man kan sejle på gaderne. Så har man virkeligt set verden..."
Ff:"nå, men jeg vil bare have det sjovt, og gider ikke at gå så meget. Så det vil jeg gerne mandagstippe til folk at de skal vælge!"
Håber i kan bruge det til noget?
Ninjaman mukker lidt over at deres udenlandstur bliver til eksotiske Billund - men han ved også godt at hun vil have det sjovt der.
(og jeg fryder mig over at det året efter er min tur til rejse med Hulk - der vil til Paris og spise kager...)
Da krea-Girl var 7, var hun fem dage i London med mig, og her næste år er det så frk fantastisk der skal ud at rejse med sin far.
Pigerne taler meget om det for tiden, og de andre vil rigtigt gerne hjælpe frk fantastisk med at vælge hvor hun skal hen - men kunne også lokkes til at give generelle råd om valg af rejsemål, som nogle af jer måske kan bruge?
Krea-Girl og frk fantastisk, om rejser.
Krea-Girl: "nu HAR jeg jo prøvet at rejse, og jeg syntes det var godt at være i et andet land, hvor mange ting var anderledes - også små ting, som fx andre postkasser, slik og busser. Det var spændende."
Frk fantastisk:"nå, men jeg syntes altså at London lyder som et lidt kedeligt land, med alt for mange butikker. Jeg vil gerne købe mig noget slik, eller en tyggegummimaskine, men jeg giiiiiiider ikke glo på at far kigger på drengetøj hele tiden!"
K-g:" London er ikke et land, og det er ikke kedeligt. Der er sushisteder, hvor maden kører rundt på bånd, og der er et superfedt museum, som er gratis, hvor de har dinosaurer, og sten, og jordskælv og noget om kroppen. Det ville jeg gerne se igen!"
FF:"nå, men når mig og far skal rejse, skal vi til Legoland og Lalandia. Det har jeg bestemt! Så skal jeg bade og prøve ting hele tiden, og hygge mig med far - og så får jeg set TO slags lande!"
K-g:"synes hellere du skule tage til et udenlandsk land, fx London... Hvis jeg skulle et nyt sted hen, ville jeg måske til Paris og se eiffeltårnet og spise croissants. Eller til det der sted hvor man kan sejle på gaderne. Så har man virkeligt set verden..."
Ff:"nå, men jeg vil bare have det sjovt, og gider ikke at gå så meget. Så det vil jeg gerne mandagstippe til folk at de skal vælge!"
Håber i kan bruge det til noget?
Ninjaman mukker lidt over at deres udenlandstur bliver til eksotiske Billund - men han ved også godt at hun vil have det sjovt der.
(og jeg fryder mig over at det året efter er min tur til rejse med Hulk - der vil til Paris og spise kager...)
søndag den 18. december 2011
Om grimt hår og alkohol
Mit grimme hår, er skyld i manglende blogpost i dag.
Følte mig simpelthen så kikset til julefrokosten i går, at jeg drak mere og hurtigere end jeg plejer.
Følte mig simpelthen så kikset til julefrokosten i går, at jeg drak mere og hurtigere end jeg plejer.
Det var faktisk en rigtigt god fest, og jeg fik talt med en hel masse mennesker.
Og grinet af dem der var fuldere end mig.
Havde sagt til Ninjaman at det nok ikke blev alt for sent, for jeg skulle i teater med de tre store af vores piger - og ville gerne være frisk.
kl 20 smsede jeg:"det bliver lidt sent alligevel, er lidt fuld..."
kl 22:"megafuld,megasent..."
kl 23:" venth ikr oppe, det er sjovt"
Og ved 2 tiden må jeg have sat mig op telefonen og sendt kryptisk besked:"wejehjjfkeqqwq"....
Det var ikke teatertur jeg gad allermest da jeg blev vækket kl 10, af børn der spillede blokfløjter...
Hvæsede en trussel om hvad der ville ske med de fløjter, hvis de ikke straks stoppede.
I bussen glædede pigerne sig og snakkede og snakkede og snakkede...
Det var en god nok forestilling - havde nok været bedre, hvis jeg ikke havde haft så meget lyst til at kaste op.
Har forsøgt at skrive ordentlig blogpost hele dagen, men bogstaverne flimrer lidt. Lodtrækning af vindere orker jeg heller ikke lige.
Skyder skylden på manglende skriveevner på mit hår i dag.
God søndag til jer.
lørdag den 17. december 2011
Om julefrokost-sabotage
I morges var jeg til frisør, og gav hende beskeden:"bare lidt studsning af det skulderlange hår, og lidt lyse reflekser, så den leverpostejfarvede udgroning ser lidt mere blond ud."
Det tolkede hun som:"klip det voldsomt kort, og gå amok med striber i alle regnbuens farver!"
Jeg var lidt skeptisk da jeg så mig i spejlet, og spurgte forsigtigt om hun ikke syntes mit store hoved lignede en bowlingkugle, med det korte hår? Det syntes hun ikke.
Det første Hulk sagde da hun så mig, var:"Hej mor, dit hoved ligner sådan en stor bold nu", og Ninjaman suppelerede med komplimenten:"ja, of farven er virkelig forstadsagtig - sådan lidt Tåstrup måske?"
Derefter tilbød han at rette frisuren til, så det ikke var helt så boldagtigt.
Han plejer at være god til virkeligt mange ting, så efter lidt pres, lod jeg ham og en saks komme i nærheden
af mit pandehår.
Han sagde frisør-agtige ting, on hvordan han lige ville skråne det lidt, og klippe op i det - men faktum var ar han bare gav mig et halvt pandehår - altså jeg har nu pandehår i venstre side...
Kunne godt have slået ham og hans overtalelsesevner lidt der, men havde ikke tid, for opdagede lige at alt afklippet hår nu sad i mit ansigt, og lignede skægvækst...
Efter at have pillet fipskæg og overskæg af mig selv, skyndte jeg mig at lægge ekstra meget makeup, for at komme til at se lidt feminin ud igen.
Kom til at lægge så meget på, at jeg ligner en mand i drag - og sikkert har skæglignende hårafklip til at supplere looket.
Det bliver en god julefrokost jeg skal til nu...
Tror jeg rammer noget snaps, til jeg glemmer at jeg ligner en mand, med halvt pandehår.
Det tolkede hun som:"klip det voldsomt kort, og gå amok med striber i alle regnbuens farver!"
Jeg var lidt skeptisk da jeg så mig i spejlet, og spurgte forsigtigt om hun ikke syntes mit store hoved lignede en bowlingkugle, med det korte hår? Det syntes hun ikke.
Det første Hulk sagde da hun så mig, var:"Hej mor, dit hoved ligner sådan en stor bold nu", og Ninjaman suppelerede med komplimenten:"ja, of farven er virkelig forstadsagtig - sådan lidt Tåstrup måske?"
Derefter tilbød han at rette frisuren til, så det ikke var helt så boldagtigt.
Han plejer at være god til virkeligt mange ting, så efter lidt pres, lod jeg ham og en saks komme i nærheden
af mit pandehår.
Han sagde frisør-agtige ting, on hvordan han lige ville skråne det lidt, og klippe op i det - men faktum var ar han bare gav mig et halvt pandehår - altså jeg har nu pandehår i venstre side...
Kunne godt have slået ham og hans overtalelsesevner lidt der, men havde ikke tid, for opdagede lige at alt afklippet hår nu sad i mit ansigt, og lignede skægvækst...
Efter at have pillet fipskæg og overskæg af mig selv, skyndte jeg mig at lægge ekstra meget makeup, for at komme til at se lidt feminin ud igen.
Kom til at lægge så meget på, at jeg ligner en mand i drag - og sikkert har skæglignende hårafklip til at supplere looket.
Det bliver en god julefrokost jeg skal til nu...
Tror jeg rammer noget snaps, til jeg glemmer at jeg ligner en mand, med halvt pandehår.
fredag den 16. december 2011
Om det der kærlighed - del 8, slutning.
Efter nytår skulle vi i praktik - han kom et sted hen kun med aftenvagter, jeg kom et sted hen kun med dagvagter.
Vi så ikke hinanden i halvanden måned, men mit praktiksted lå lige ved siden af hans lejlighed, så hver dag låste jeg mig selv ind og lagde et brev til ham - og læste det han havde skrevet, og lagt til mig.
Jeg havde ingen mobil, så vi talte overhovedet ikke sammen, kun gennem brevene
I starten var brevene primært fjollede tegninger, og "jeg savner dig", gradvist blev de mere seriøse, og var ikke mere bare lidt flirten, men optakt til noget rigtigt seriøst.
Det skræmte mig.
Blandt andet skrev han om sit store ønske om at få børn(han er selv adopteret) - og jeg skrev at jeg havde haft nogle cyster i æggestokkene, og havde fået at vide det kunne være svært at blive gravid - ville han også have mig, selv hvis det betød ingen hjemmelavede børn? Det ville han heldigvis - men jeg sov næsten ikke, den weekend hvor jeg ventede på at han skulle svare om mandagen...
Og så en dag, en tilfældig tirsdag i februar, vidste jeg pludselig at jeg ville fortryde det resten af mit liv, hvis jeg ikke turde satse på Ninjaman.
Min fornuft havde nu i 5 måneder sagt, at det var bedst jeg blev i sikkerheden i et ægteskab med en god ven, så jeg ikke blev fristet til at gøre noget så ufornuftigt, som at give slip på mig selv, og satse på noget hvor jeg kunne blive virkeligt såret.
Jeg frygtede nok mest at det jeg havde med Ninjaman, var så intenst, at vi ville brænde det ud på et par måneder, og jeg så ville stå der, have satset mig selv, og være gået i stykker indeni.
Men jeg gik altså mere i stykker af ikke at turde...
Jeg pakkede nogle ting, og cyklede hjem til Ninjaman.
Lagde mig i hans seng, og ventede på han fik fri fra arbejde.
Vi rejste os kun nødtvungent fra den seng de følgende tre år....
Det er 14 år siden.
Det har ikke været rosenrødt hele tiden - Ninjaman var alvorligt syg i en lang periode, og vi gik fallit med et lille firma vi havde - men ingen af os har nogensinde fortrudt noget som helst. Vi har haft hinanden, når der var noget der ikke var sjovt.
Selv om det kan være rodet, kaotisk, økonomisk trængt og meget lidt romantisk at bo med fire børn, så er vi gode til at være i det sammen, og glæde os over det.
Og indimellem - når der lige kommer 5 minutters pause hvor børnene ikke fylder - kan jeg stadig mærke et sug i maven når han smiler...
(Planlægger yderligere tre år i sengen, om 18 års tid, når ungerne flytter. Er sikker på det nok skal blive interessant...)
torsdag den 15. december 2011
Om sære gaver, til sære børn
Absolut et pointeløst indlæg her til morgen - er voldsomt træt...
Superbaby er snottet, og kan åbenbart kun sove, draperet udover min overkrop, som et stort, snottet slips.
Det ligner der har været skovsnegle-væddeløb på forsiden af den tshirt jeg sov i, for hun har kørt ækle snotspor ud over den, på kryds og tværs.
Mellempigerne har lige haft et animeret skænderi, omkring Hulks udtalelser om at hun godt gad redde et egern, der var blevet kørt over.
Det har de talt om før, og nu har Frk Fantastisk lige sagt at det var "megaklamt" og til gengæld fået den vildeste svada fra sin gnavne søster, der absolut synes man skal hjælpe, hvor man kan - også overkørte og ulækre dyr....
Det fik mig til at tænke på nogle bamser jeg engang havde set, der forestillede døde dyr.
Jeg mente jeg havde blogget om det sidste jul,og ledte lige bloggen igennem.
Fandt det ikke, men fandt disse gode forslag til sære gaver i stedet, hvis nogle af Jer er blanke for ideer:
Behåret dukke
Diverse mærkelige gaver
Men bamserne findes altså.
Og de er faktisk ikke rigtigt charmerende - tror ikke engang Hulk vil kunne finde kærlighed til de her udsplattede små kræ.
Men man ved selvfølgelig aldrig...
edit: hov her var indlægget jeg ledte efter.
Superbaby er snottet, og kan åbenbart kun sove, draperet udover min overkrop, som et stort, snottet slips.
Det ligner der har været skovsnegle-væddeløb på forsiden af den tshirt jeg sov i, for hun har kørt ækle snotspor ud over den, på kryds og tværs.
Mellempigerne har lige haft et animeret skænderi, omkring Hulks udtalelser om at hun godt gad redde et egern, der var blevet kørt over.
Det har de talt om før, og nu har Frk Fantastisk lige sagt at det var "megaklamt" og til gengæld fået den vildeste svada fra sin gnavne søster, der absolut synes man skal hjælpe, hvor man kan - også overkørte og ulækre dyr....
Det fik mig til at tænke på nogle bamser jeg engang havde set, der forestillede døde dyr.
Jeg mente jeg havde blogget om det sidste jul,og ledte lige bloggen igennem.
Fandt det ikke, men fandt disse gode forslag til sære gaver i stedet, hvis nogle af Jer er blanke for ideer:
Behåret dukke
Diverse mærkelige gaver
Men bamserne findes altså.
Og de er faktisk ikke rigtigt charmerende - tror ikke engang Hulk vil kunne finde kærlighed til de her udsplattede små kræ.
Men man ved selvfølgelig aldrig...
edit: hov her var indlægget jeg ledte efter.
onsdag den 14. december 2011
Om det der kærlighed - del 7.1
Føljeton del 7.
Ninjaman slog op med kæresten alligevel, og det frydede mig faktisk, selv om jeg stadig ikke vidste om jeg turde tage springet.
Han var ikke nogens nu.
Så inviterede han mig ud, som tak for lejlighedsmaling.
Den date er beskrevet før, HER.
Det blev, som sagt ikke der vi kyssede første gang.
Savlen, piercing og mærkelig film lagde ikke rigtigt op til den slags!
Som ugerne gik, fik vi sværere og sværere ved at lade hinanden være.
Lavede stadig alle opgaver og gruppearbejde sammen, og til fredagsbar og fester sad vi så tæt, at det var svært at forestille sig at vi "bare var venner".
Det her foto er fra en vilkårlig fest det efterår. Bemærk kropssproget - kan man gætte vi er forelskede? Vi var gode til at holde det hemmeligt, ikke?
(og nej - jeg ved ikke hvorfor han har fjerboa på, eller jeg forsøger at lave kaninører på mig selv...)
Vi kyssede første gang til en fest.
Og blev enige om ikke at gentage det, før jeg havde taget en beslutning om hvad jeg turde eller ikke turde.
Vi kyssede også til næste fest.
Og blev enige om det samme...
Og næste, og næste, og næste....
Hvor meget vi end besluttede os for at holde os fra hinanden, ind til jeg var klar, så røg de planer lidt hver gang der var øl ind over.
(fortsættes)
tirsdag den 13. december 2011
Om skofetichister
Men nix...
Skofetichist-genet ramte 100% af børnene, og jeg bor nu i en familie, hvor de tre årlige skoindkøbsdage (sandaler, sko, støvler) nærmest er en højtid på linie med julen. De glæder sig helt vildt, og kan bruge meget, meget, meget, meget, meget lang tid på at vælge støvler, sammen med deres entusiastiske far, der bøjer såler og afprøver velcro med begejstrede bevægelser.
Jeg havde ellers satset på at superbaby var mere ligesom mig - at vi sammen kunne sidde på en bænk foran skobutikken og sukke af de andre - men nej...
Hun er den absolut mest entusiastiske af dem alle, viser det sig.
Min veninde gav hende de her rædselsfulde "hello kitty" crocs i 1 års fødselsdagsgave, og hun kan endelig passe dem nu, og bruger dem som hjemmesko.
Hun kan slet ikke vente med at få dem på: når vi kommer hjem fra vuggestuen, har hun lokaliseret begge sko og står og presser mig til at hjælpe hende med dem, før hun iveco eder har fået jakken af.
Forleden aften vågnede hun, mens jeg lå og læste i sengen. En af de store gik ud for at tisse og lod døren stå - og den halvsovende unge spottede den ene croc liggende i køkkenet, og blev nødt til at rejse sig og hente den ind i sengen...
Og hun faldt i søvn med den i favnen, og vækkede mig ved at prikke mig i ansigtet med den, til jeg hjalp hende med at få den på.
Tror jeg bliver nødt til snart at lære det der med at elske sko - så jeg ikke skal føle mig udenfor de næste 18 år...
mandag den 12. december 2011
Vind to voksenspil
Vi plejer at spille om en hyldestsang til vinderen, og det er fantastisk at sidde der med sejrshævede arme, og høre dem mumle en halvhjertet sang.
Det er naturligvis "risk" vi taler om her, et strategisk brætspil, hvor man skal tigge, forhandle og luske sig til sejren.
Et dejligt spil, til at skabe splid og fjendskab i familien i juledagene!
Og det kan HELE FIRE af Jer vinde - OG alle fire vinder også det sjove tegnespil "scribblish"!
Bare skriv en kommentar her, så trækkes der fire vindere på søndag!
(iøvrigt: mangler stadig at høre fra en enkelt vinder af sidste uges spil - tjeck lige om du har vundet!)
Om nisser - et mandagstip.
De tre store Superpiger, vil gerne give et julemandagstip, om nisser.
Den ældste tror teknisk set ikke på dem mere, men vil gerne lege med - og de smÅ tror fuldt og fast på det.
Mandagstip, om nisser.
FF:"hvis man har en drillenisse, skal man ikke blive bange for det den driller med, man skal bare håbe det giver gaver, hvis man taler pænt om den! Hvis man sætter grød ud hvert eneste dag, sørger den nok for at man får penge, tror jeg."
Krea-Girl:" ai, hver dag er altså spild af penge! Den 23-12, lillejuleaften, skal man give den grød. Det giver held."
Hulk:"jeg synes det samme som hun siger. Det er spild af risengrød med hver dag, for så kan man ikke selv spise det!"
Krea-Girl:"vores nisse er ikke en drillenisse. Den spiser bare grøden, og ligger nogle ting som gave, fx blade eller sten."
Hulk:"men i min børnehave er der en frygtelig drillenisse! Den putter bleer i vores jakker og hænger toiletpapir op i loftet! Hvis jeg fangede ham mens han gjorde det, ville jeg holde ham fast og sige:"stop så fister!", og så aftale at han bare ligger pebernødder til os, og stopper alt det pjat! Tror han måske selv at han fortjener grød når han driller? Jeg ved ikke lige hvad han tænker!"
Krea-Girl:"nisser kan bo mange steder. Husnisser bor på loftet, skovnisser i naturen."
Hulk:"dem der bor i kolde lande er almindelige nisser. Jordnisser bor i huler under jorden, ligesom sådan nogle muldvarper. Men de spiser ikke orme, tror jeg! De spiser skovjordbær, men ikke skovsnegle! De samler bær ind til det er efterår. Hvis jeg havde en nisse, ved jeg ikke hvad jeg ville gøre med den. Hvis den var lille som en bamsenisse jeg har, ville jeg godt beholde den. Så kunne den være i en mellemstor buragtig kasse, og jeg ville made den. Men jeg ville holde det hemmeligt at jeg havde den, for ellers ville nogle videnskabsmænd sikkert gerne komme og skære i den... Hvis man fanger nisser skal man altid holde det hemmeligt!"
Krea-Girl:" jeg synes faktisk ikke man skal fange dem. Hvis de findes, skal de bare have lov til at passe sig selv!"
Den ældste tror teknisk set ikke på dem mere, men vil gerne lege med - og de smÅ tror fuldt og fast på det.
Mandagstip, om nisser.
FF:"hvis man har en drillenisse, skal man ikke blive bange for det den driller med, man skal bare håbe det giver gaver, hvis man taler pænt om den! Hvis man sætter grød ud hvert eneste dag, sørger den nok for at man får penge, tror jeg."
Krea-Girl:" ai, hver dag er altså spild af penge! Den 23-12, lillejuleaften, skal man give den grød. Det giver held."
Hulk:"jeg synes det samme som hun siger. Det er spild af risengrød med hver dag, for så kan man ikke selv spise det!"
Krea-Girl:"vores nisse er ikke en drillenisse. Den spiser bare grøden, og ligger nogle ting som gave, fx blade eller sten."
Hulk:"men i min børnehave er der en frygtelig drillenisse! Den putter bleer i vores jakker og hænger toiletpapir op i loftet! Hvis jeg fangede ham mens han gjorde det, ville jeg holde ham fast og sige:"stop så fister!", og så aftale at han bare ligger pebernødder til os, og stopper alt det pjat! Tror han måske selv at han fortjener grød når han driller? Jeg ved ikke lige hvad han tænker!"
Krea-Girl:"nisser kan bo mange steder. Husnisser bor på loftet, skovnisser i naturen."
Hulk:"dem der bor i kolde lande er almindelige nisser. Jordnisser bor i huler under jorden, ligesom sådan nogle muldvarper. Men de spiser ikke orme, tror jeg! De spiser skovjordbær, men ikke skovsnegle! De samler bær ind til det er efterår. Hvis jeg havde en nisse, ved jeg ikke hvad jeg ville gøre med den. Hvis den var lille som en bamsenisse jeg har, ville jeg godt beholde den. Så kunne den være i en mellemstor buragtig kasse, og jeg ville made den. Men jeg ville holde det hemmeligt at jeg havde den, for ellers ville nogle videnskabsmænd sikkert gerne komme og skære i den... Hvis man fanger nisser skal man altid holde det hemmeligt!"
Krea-Girl:" jeg synes faktisk ikke man skal fange dem. Hvis de findes, skal de bare have lov til at passe sig selv!"
søndag den 11. december 2011
Om det der kærlighed - føljeton del 6
De følgende uger var vi ikke rigtigt på tomandshånd.
Vi sad ved siden af hinanden til al undervisning, og sørgede så vidt muligt for at være i de samme grupper ved gruppearbejde.
Men der var hele tiden andre omkring os.
Jeg hjalp ham med at male lejlighed en fredag.
Utroligt at de vægge blev så pæne, for jeg havde mere fokus på ham, der malede med bar overkrop og sang med på musikken med pæn stemme, end jeg havde på min malerrulle...
Vi talte ikke så meget sammen, hørte høj musik og malede.
Da vi var færdige med væggene, lagde vi os midt på gulvet og delte en cigaret.
Der var ingen møbler endnu.
Han fortalte at han skulle tilbage til Jylland den følgende dag, og overvejede at slå op med sin kæreste - fordi han var blevet forelsket i mig.
Han spurgte hvad jeg syntes om det.
Jeg fik det som om jeg faldt indvendigt. Havde lyst til at sige ja, men sagde han skulle lade være...
Vidste ikke om jeg turde, og ville ikke love noget.
Jeg var ellers vant til at tage ansvar for mig selv, og tage beslutninger.
Valgte selv ny skole da jeg var 13, en hippie-lilleskole der kostede 850 kr om måneden at gå på.
Mine forældre kunne ikke betale - så jeg fik et job, og betalte selv min skolegang, fra 7-10. klasse.
Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 15.
Rejste Australien rundt i et år, da jeg var 17.
Købte egen lejlighed da jeg var 20, som jeg delte med en kæreste og en veninde.
Fravalgte et kreativt studie, til fordel for et med bedre jobmuligheder.
Hvis man skal passe på sig selv, må man indimellem vælge de veje der føles sikrest, i stedet for dem man helst vil gå på.
Det sagde min fornuft og erfaring mig.
Og så kom han her, med sine brune øjne, og hev mig ud et sted jeg ikke havde været før, og fik mig til at miste fornemmelsen af, hvordan jeg tog de fornuftige beslutninger for mit liv...
Hvad nu hvis han fortrød igen?
Når det føltes sådan her, at han sagde han var forelsket i mig - hvordan ville det så ikke føles, hvis han sagde det var gået over igen?
(fortsættes)
Vi sad ved siden af hinanden til al undervisning, og sørgede så vidt muligt for at være i de samme grupper ved gruppearbejde.
Men der var hele tiden andre omkring os.
Jeg hjalp ham med at male lejlighed en fredag.
Utroligt at de vægge blev så pæne, for jeg havde mere fokus på ham, der malede med bar overkrop og sang med på musikken med pæn stemme, end jeg havde på min malerrulle...
Vi talte ikke så meget sammen, hørte høj musik og malede.
Da vi var færdige med væggene, lagde vi os midt på gulvet og delte en cigaret.
Der var ingen møbler endnu.
Han fortalte at han skulle tilbage til Jylland den følgende dag, og overvejede at slå op med sin kæreste - fordi han var blevet forelsket i mig.
Han spurgte hvad jeg syntes om det.
Jeg fik det som om jeg faldt indvendigt. Havde lyst til at sige ja, men sagde han skulle lade være...
Vidste ikke om jeg turde, og ville ikke love noget.
Jeg var ellers vant til at tage ansvar for mig selv, og tage beslutninger.
Valgte selv ny skole da jeg var 13, en hippie-lilleskole der kostede 850 kr om måneden at gå på.
Mine forældre kunne ikke betale - så jeg fik et job, og betalte selv min skolegang, fra 7-10. klasse.
Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 15.
Rejste Australien rundt i et år, da jeg var 17.
Købte egen lejlighed da jeg var 20, som jeg delte med en kæreste og en veninde.
Fravalgte et kreativt studie, til fordel for et med bedre jobmuligheder.
Hvis man skal passe på sig selv, må man indimellem vælge de veje der føles sikrest, i stedet for dem man helst vil gå på.
Det sagde min fornuft og erfaring mig.
Og så kom han her, med sine brune øjne, og hev mig ud et sted jeg ikke havde været før, og fik mig til at miste fornemmelsen af, hvordan jeg tog de fornuftige beslutninger for mit liv...
Hvad nu hvis han fortrød igen?
Når det føltes sådan her, at han sagde han var forelsket i mig - hvordan ville det så ikke føles, hvis han sagde det var gået over igen?
(fortsættes)
Vindere af spil og kylling
Så er vinderne fra tredje omgang adventskonkurrence fundet:
Vinderen af kyllingen fra Bobles blev:
Rebekka("vokseværket"). Tillykke!
Vinderen af kyllingen fra Bobles blev:
Rebekka("vokseværket"). Tillykke!
Og så vinderne af "scribblish" og haj-spillet: de søde mennesker fra Hasbro syntes det var synd at kun to af Jer vandt, når nu så mange deltog entusiastisk, så de har ladet os trække hele FIRE vindere i stedet, der hver får to spil!
vinderne blev:
Carlo w.
håndboldnørden
Museklik
Michelle Juul.
Send mig en mail på superheltemor @ live dk.
Ny adventskonkurrence coming up - og hvis superbaby giver mig lidt skrivero, så også nyt afsnit føljeton i dag.
lørdag den 10. december 2011
Om ulempen ved afslapning
(det her er altså ikke et sponsoreret indlæg eller noget - bare en pral/anbefaling/advarsel kombi!)
Jeg har fået et gavekort til noget der hed floatation, og selv om jeg var lidt skeptisk over hvor kedeligt det kunne være at ligge i en mørk kasse med vand i 40 minutter, så glædede jeg mig alligevel til noget tid uden børn der hev i mig, og spørger:" hvor er mine sokker?hun driller! Moar! Jeg er suuuuulten! Jeg skal kaste op..."
De har været syge på skift i næsten to uger, og selv om det er Ninjaman der har taget sygedagene hjemme med dem, så er vi stadig begge to på om natten, og der er ikke mange pauser.
Så jeg var stærkt motiveret til at brænde det gavekort af - kedeligt eller ej: det lød som om det var stille, og det trængte jeg til!
Bare stedet i sig selv var afslappende: at komme fra vores rodede lille hus, med "nik og Jay" bragende fra anlægget, børn der krævede ting, eller skulle tørres i måsen, til store lyse lokaler der duftede af blomster, med stille musik, stearinlys og søde damer der lavede smoothie til mig og fyldte badekar - slappede af allerede i døren.
Og så var det derudover totalt dejligt og slet ikke kedeligt, at ligge vægtløs i vandet og mørket og tænke stille tanker.
Det var en slatten, afslappet version af mig der luntede ned til toget for at køre efter børn bagefter, mens jeg tænkte på at DET her, det måtte jeg anbefale til alle trætte forældre jeg kendte, og totalt ønske mig gavekort til igen!
Og så var det jo at virkeligheden ramte mig.
Skolebørnene blev hentet først, og de var ekstremt glade og snakkende, og kværnede løs om nisser, og gaver, og ture de havde været på.
Jeg var så afslappet at jeg nærmest kun kunne smile, ikke svare.
Jeg satte dem af derhjemme med en film, og cyklede efter de små.
De var ude i den store hal, hvor ca 40 børn tonsede skrige de rundt, med løbehjul, hulahop-ringe og vilde fagter.
Jeg trak dem hjem på cyklen, mens babyen - fra barnesædet - lossede sin søster, der sad på mit sæde, i ryggen hele vejen hjem.
Og det blæste.
Og vi skulle egentlig også i netto.
Hjemme igen ramte ulempen ved at være afslappet mig så: det er åbenbart meningen at forældre skal være lidt stressede og anspændte, for så kan de meget bedre følge med i livet med børn.
Min halvsmeltede zen-ro, gjorde mig ihvertfald ret uduelig som alene-hjemme-med-fire-børn-mor(Ninjaman til julefrokost).
Fordi jeg ikke hørte ordentligt efter, var der ingen der var sultne til aftensmad - for jeg havde åbenbart sagt noget der lød som "ja" til at de måtte æde deres kalenderslik før maden.
Babyen tissede på gulvet, fordi jeg fik sagt ja til at de måtte hjælpe hende ud af tøjet, da hun lignede en der godt gad være nøgen. Jeg hørte ikke helt efter, før hun stod og hoppede i sit tis...
De var også længere oppe end planlagt, for igen: jeg sagde bare ja til at de måtte se et eller andet færdigt i fjernsynet, uden at se hvor længe det varede.
Så ulempen ved afslapning, er åbenbart at det sætter sig på "nej-centeret" i hjernen, så man kommer til at sige ja til det hele.
Men ah... Det var altså skønt.
Jeg har fået et gavekort til noget der hed floatation, og selv om jeg var lidt skeptisk over hvor kedeligt det kunne være at ligge i en mørk kasse med vand i 40 minutter, så glædede jeg mig alligevel til noget tid uden børn der hev i mig, og spørger:" hvor er mine sokker?hun driller! Moar! Jeg er suuuuulten! Jeg skal kaste op..."
De har været syge på skift i næsten to uger, og selv om det er Ninjaman der har taget sygedagene hjemme med dem, så er vi stadig begge to på om natten, og der er ikke mange pauser.
Så jeg var stærkt motiveret til at brænde det gavekort af - kedeligt eller ej: det lød som om det var stille, og det trængte jeg til!
Bare stedet i sig selv var afslappende: at komme fra vores rodede lille hus, med "nik og Jay" bragende fra anlægget, børn der krævede ting, eller skulle tørres i måsen, til store lyse lokaler der duftede af blomster, med stille musik, stearinlys og søde damer der lavede smoothie til mig og fyldte badekar - slappede af allerede i døren.
Og så var det derudover totalt dejligt og slet ikke kedeligt, at ligge vægtløs i vandet og mørket og tænke stille tanker.
Det var en slatten, afslappet version af mig der luntede ned til toget for at køre efter børn bagefter, mens jeg tænkte på at DET her, det måtte jeg anbefale til alle trætte forældre jeg kendte, og totalt ønske mig gavekort til igen!
Og så var det jo at virkeligheden ramte mig.
Skolebørnene blev hentet først, og de var ekstremt glade og snakkende, og kværnede løs om nisser, og gaver, og ture de havde været på.
Jeg var så afslappet at jeg nærmest kun kunne smile, ikke svare.
Jeg satte dem af derhjemme med en film, og cyklede efter de små.
De var ude i den store hal, hvor ca 40 børn tonsede skrige de rundt, med løbehjul, hulahop-ringe og vilde fagter.
Jeg trak dem hjem på cyklen, mens babyen - fra barnesædet - lossede sin søster, der sad på mit sæde, i ryggen hele vejen hjem.
Og det blæste.
Og vi skulle egentlig også i netto.
Hjemme igen ramte ulempen ved at være afslappet mig så: det er åbenbart meningen at forældre skal være lidt stressede og anspændte, for så kan de meget bedre følge med i livet med børn.
Min halvsmeltede zen-ro, gjorde mig ihvertfald ret uduelig som alene-hjemme-med-fire-børn-mor(Ninjaman til julefrokost).
Fordi jeg ikke hørte ordentligt efter, var der ingen der var sultne til aftensmad - for jeg havde åbenbart sagt noget der lød som "ja" til at de måtte æde deres kalenderslik før maden.
Babyen tissede på gulvet, fordi jeg fik sagt ja til at de måtte hjælpe hende ud af tøjet, da hun lignede en der godt gad være nøgen. Jeg hørte ikke helt efter, før hun stod og hoppede i sit tis...
De var også længere oppe end planlagt, for igen: jeg sagde bare ja til at de måtte se et eller andet færdigt i fjernsynet, uden at se hvor længe det varede.
Så ulempen ved afslapning, er åbenbart at det sætter sig på "nej-centeret" i hjernen, så man kommer til at sige ja til det hele.
Men ah... Det var altså skønt.
fredag den 9. december 2011
Om det der kærlighed - føljeton del 5
Føljeton - del 5
Den næste dag på rus-turen, undgik han mig...
Når jeg kom ind i et rum, gik han.
Jeg tænkte meget på ham, og holdt hele tiden øje med hvor han befandt sig, mens jeg lod som om jeg fordybede mig i et spil med nogle fyre fra vores hold.
Da aftenen faldt på, var det mig der havde bartjansen.
Jeg havde helt glemt at vi havde meldt os til alle de samme vagter, men pludselig stod han der.
Jeg kunne dufte hans deodorant, for vi skulle stå tæt, for at kunne være to bag disken.
Han så stadig sur ud.
I lang tid talte vi ikke sammen, solgte bare øl.
Han havde taget en masse cd'er med hjemmefra, og begyndte at pille ved anlægget.
Jeg havde nogle af de samme cd'er selv, og nynnede med.
Og gradvist begyndte vi at tale sammen igen, først om den sang vi hørte, så om bandet der spillede den, så om brit-pop, derfra videre til musik generelt - og pludselig var vores bartjans slut, og vi gik ud for at ryge.
Vi begyndte at gå, ligesom dagen før.
Gik rundt under stjernerne og talte og talte, om alle mulige personlige ting, man normalt ikke fortæller næsten fremmede - hvis nogen overhovedet.
Sent om natten kom vi tilbage.
Der var nogle andre der lå og kyssede i min køjeseng, så vi endte med at ligge i hans, med vores jakker som dyne, mens vi hviskede sammen.
Han duftede af natteluft, cigaretter, æblejuice og sæbe, og tæt på kunne jeg se at det slet ikke var eyeliner han havde på, men bare rigtigt sorte øjenvipper.
Jeg faldt i søvn med hovedet på hans arm, og vågnede ved at han lå og så på mig.
Vi havde åbenbart nemmest ved at tale sammen, når vi ikke kunne se hinanden, så her i morgenlyset, var det svært at finde ordene igen.
Vi talte ikke sammen, mens vi pakkede vores ting, og hjalp med at rengøre hytten.
Han fulgte mig til mit tog, stadig uden at vi rigtigt talte sammen.
Jeg så ham stå tilbage på perronen, og følte at mit liv strammede over skuldrene...
(fortsættes)
Den næste dag på rus-turen, undgik han mig...
Når jeg kom ind i et rum, gik han.
Jeg tænkte meget på ham, og holdt hele tiden øje med hvor han befandt sig, mens jeg lod som om jeg fordybede mig i et spil med nogle fyre fra vores hold.
Da aftenen faldt på, var det mig der havde bartjansen.
Jeg havde helt glemt at vi havde meldt os til alle de samme vagter, men pludselig stod han der.
Jeg kunne dufte hans deodorant, for vi skulle stå tæt, for at kunne være to bag disken.
Han så stadig sur ud.
I lang tid talte vi ikke sammen, solgte bare øl.
Han havde taget en masse cd'er med hjemmefra, og begyndte at pille ved anlægget.
Jeg havde nogle af de samme cd'er selv, og nynnede med.
Og gradvist begyndte vi at tale sammen igen, først om den sang vi hørte, så om bandet der spillede den, så om brit-pop, derfra videre til musik generelt - og pludselig var vores bartjans slut, og vi gik ud for at ryge.
Vi begyndte at gå, ligesom dagen før.
Gik rundt under stjernerne og talte og talte, om alle mulige personlige ting, man normalt ikke fortæller næsten fremmede - hvis nogen overhovedet.
Sent om natten kom vi tilbage.
Der var nogle andre der lå og kyssede i min køjeseng, så vi endte med at ligge i hans, med vores jakker som dyne, mens vi hviskede sammen.
Han duftede af natteluft, cigaretter, æblejuice og sæbe, og tæt på kunne jeg se at det slet ikke var eyeliner han havde på, men bare rigtigt sorte øjenvipper.
Jeg faldt i søvn med hovedet på hans arm, og vågnede ved at han lå og så på mig.
Vi havde åbenbart nemmest ved at tale sammen, når vi ikke kunne se hinanden, så her i morgenlyset, var det svært at finde ordene igen.
Vi talte ikke sammen, mens vi pakkede vores ting, og hjalp med at rengøre hytten.
Han fulgte mig til mit tog, stadig uden at vi rigtigt talte sammen.
Jeg så ham stå tilbage på perronen, og følte at mit liv strammede over skuldrene...
(fortsættes)
torsdag den 8. december 2011
Om gul sne - igen
Nu bragte jeg krea-girls fabelagtige(jo, mødre MÅ godt prale overdrevent!) digt i går, der indeholdt den klassiske sætning:"et lille tip når det er jul - spis aldrig sne, når den er gul!"
Det fik min mor - vævende Frank Zappa fan - til at smse mig følgende smukke tekst til en Frank Zappa sang, hvor en eskimo-far giver gode råd til sin søn:
"Nanook no no - don't be a naughty eskimo. Watch out where the huskies go. And don't you eat that yellow snow!"
Arh, men det er da et af de bedste råd en forælder kan videregive sine børn!
For lige at runde "gul sne" emnet af, er her et udsnit af tegningen, krea-girl havde lavet til digtet. Det forestiller hendes lillesøster, der æder gul sne.
Lillesøster havde krise en hel aften over tegningen - søskende kan være onde....
Hvis du gerne vil læse mere om onde søskende, så hop lige over til marias maskinrum i dag - hun har emnet oppe.
onsdag den 7. december 2011
Om smukke juledigte
På den 10 åriges skole, er der en julekonkurrence, hvor man kan smide et digt i en postkasse, og vinde en stor gavekurv, til deres juletræsfest.
Hun har, med tungen lige i munden og mange fnis, skrevet følgende digt:
Juledigt, af krea-Girl, 10 år:
Sneen falder, fin og hvid
for nu er det juleid.
Far han bander, skovler sne
Mor hun drikke julete (Ja - det er faktisk en rimelig arbejdsfordeling!)
Alle køber gaver
og flæskesteg til maver.
jeg fletter julehjerter
til fingrene de smerter.
min Lillesøster fjærter
fordi hun har spist ærter.
Her et lille råd til jul:
Spis aldrig sne, hvis den er gul!
(Ok, sidste sætning hjalp jeg hende med at rime - men det er faktisk et godt råd hendes ene lillesøster kom med, som forslag til mandagstip, for nogle uger siden.)
Hun har, med tungen lige i munden og mange fnis, skrevet følgende digt:
Juledigt, af krea-Girl, 10 år:
Sneen falder, fin og hvid
for nu er det juleid.
Far han bander, skovler sne
Mor hun drikke julete (Ja - det er faktisk en rimelig arbejdsfordeling!)
Alle køber gaver
og flæskesteg til maver.
jeg fletter julehjerter
til fingrene de smerter.
min Lillesøster fjærter
fordi hun har spist ærter.
Her et lille råd til jul:
Spis aldrig sne, hvis den er gul!
(Ok, sidste sætning hjalp jeg hende med at rime - men det er faktisk et godt råd hendes ene lillesøster kom med, som forslag til mandagstip, for nogle uger siden.)
tirsdag den 6. december 2011
Vind 2x2 gode spil - igen
Denne gang er det "shark attack" - et børnespil med en elektronisk haj der æder brikker(mellempigerne var ved at dø af grin over det - jeg syntes det var lidt hektisk og anstrengende...), og
"Scribblish" - et af de seriøst sjoveste voksenspil vi har prøvet længe, hvor man tegner videre på hinandens grimme tegninger, og til sidst gætter hvilken en der oprindeligt var ens egen.
Nå. Skriv en kommentar her, og så trækkes der to vindere søndag + en vinder af en bobles kylling.
Om juleteater
Ligner Simon Spies, og lyder som min svigerfar.
I dag har jeg skændtes med et fiktivt rensdyr, om hvorfor den ikke måtte spille på hammondorgel, og forsøgt at opfinde den ultimative julegave, som alle børn ønsker sig.( En elektrisk læbepomade - den blev ikke modtaget godt af målgruppen).
Lige for tiden giver mit arbejdsliv enormt meget mening - på den absurde måde.
Om det der kærlighed - føljeton del 4
Føljeton - del 4 - "Ninjamans version".
(følgende er skrevet af Ninjaman).
Den morgen i september, hvor jeg startede studie, ærgrede det mig først hvor lille stedet var.
Havde valgt uddannelsessted hjemme fra Jylland, og bare valgt efter det der lød som det største, mest storbyagtige.
Det var det altså ikke.
Men jeg lagde mærke til hende, med det samme hun kom ind af døren.
Hun var sådan lidt boheme-agtig, med langt hår, nederdel der nåede til jorden, en grøn bluse der matchede hendes øjne.
Og virkeligt grimme sko.
Det er rigtigt nok at hun er skoblind.
Jeg var glad for at hun satte sig over for mig, for hun så ud til at være underholdende og anderledes.
Vi fik udleveret orange tshirts, til alle på vores hold, så man kunne se hvilke hold folk var på.
Vi nægtede at tage dem på, som de eneste.
De var kæmpestore, og hun sagde at hun ikke gad ligne en "hare krishna hobbit", når hun ikke var høj og havde stor orange tshirt på.
Det syntes jeg var sjovt.
Jeg gad bare ikke ligne jeg havde kjole på.
At jeg så senere endte i dameundertøj på en scene, var noget andet.
Det var jo for et teaterstykke, og der var en masse piger der sagde jeg skulle.
(Jeg har to søstre, så jeg er vant til at gøre hvad piger siger man skal. Også nødvendigt med fire døtre.)
Jeg tror jeg begyndte at blive forelsket i hende med det samme.
Hun var sjov. Smuk. Anderledes. Drillede mig.
Jeg havde faktisk en ret ny kæreste, som jeg skulle flytte sammen med og var glad nok for, men alligevel begyndte jeg at føle noget andet for hende den brovtende lille hippie, måske allerede fra den første dag.
Jeg gad ikke tale med andre end hende, og fik hele tiden sat mig i nærheden af hende.
På rusturen, begyndte jeg at mærke det rigtigt.
Forelskelse.
Vi talte helt vildt godt sammen, og jeg kunne mærke det var noget virkeligt særligt.
Så sagde hun at hun var gift.
Jeg blev så skuffet!
Jeg var ellers sikker på at hun også var interesseret i mig, og jeg følte mig dum at jeg havde kunnet tro det.
Jeg blev helt dårlig, og ked af det.
Og gik ind og dansede, og prøvede at tænke på noget andet.
(fortsættes)
De foregående afsnit, kan læses HER
(følgende er skrevet af Ninjaman).
Den morgen i september, hvor jeg startede studie, ærgrede det mig først hvor lille stedet var.
Havde valgt uddannelsessted hjemme fra Jylland, og bare valgt efter det der lød som det største, mest storbyagtige.
Det var det altså ikke.
Men jeg lagde mærke til hende, med det samme hun kom ind af døren.
Hun var sådan lidt boheme-agtig, med langt hår, nederdel der nåede til jorden, en grøn bluse der matchede hendes øjne.
Og virkeligt grimme sko.
Det er rigtigt nok at hun er skoblind.
Jeg var glad for at hun satte sig over for mig, for hun så ud til at være underholdende og anderledes.
Vi fik udleveret orange tshirts, til alle på vores hold, så man kunne se hvilke hold folk var på.
Vi nægtede at tage dem på, som de eneste.
De var kæmpestore, og hun sagde at hun ikke gad ligne en "hare krishna hobbit", når hun ikke var høj og havde stor orange tshirt på.
Det syntes jeg var sjovt.
Jeg gad bare ikke ligne jeg havde kjole på.
At jeg så senere endte i dameundertøj på en scene, var noget andet.
Det var jo for et teaterstykke, og der var en masse piger der sagde jeg skulle.
(Jeg har to søstre, så jeg er vant til at gøre hvad piger siger man skal. Også nødvendigt med fire døtre.)
Jeg tror jeg begyndte at blive forelsket i hende med det samme.
Hun var sjov. Smuk. Anderledes. Drillede mig.
Jeg havde faktisk en ret ny kæreste, som jeg skulle flytte sammen med og var glad nok for, men alligevel begyndte jeg at føle noget andet for hende den brovtende lille hippie, måske allerede fra den første dag.
Jeg gad ikke tale med andre end hende, og fik hele tiden sat mig i nærheden af hende.
På rusturen, begyndte jeg at mærke det rigtigt.
Forelskelse.
Vi talte helt vildt godt sammen, og jeg kunne mærke det var noget virkeligt særligt.
Så sagde hun at hun var gift.
Jeg blev så skuffet!
Jeg var ellers sikker på at hun også var interesseret i mig, og jeg følte mig dum at jeg havde kunnet tro det.
Jeg blev helt dårlig, og ked af det.
Og gik ind og dansede, og prøvede at tænke på noget andet.
(fortsættes)
De foregående afsnit, kan læses HER
mandag den 5. december 2011
Om bondegårde - et mandagstip
Dagens mandagstip, er faktisk bare et gammelt guldkorn, sagt af min næstældste, dengang hun var 3 år.
Ja, det er lidt snyd at jeg bruger noget der er tre år gammelt som mandagstip, men der er tre gode grunde:
a): jeg får pralet af hvor nuttet hun var (også) dengang
B): I lærer jo faktisk noget om landbrug osv, som I muligvis ikke vidste i forvejen?
C): der var faktisk ingen af pigerne der gad finde på emme til mandagstip i dag,de ville hellere hænge hæsligt julepynt op...
Frk fantastisk, 3 år,fortæller ivrigt om alt det hun har lært på en bondegårdstur med børnehaven:
"der bor SÅ mange dyr på en bondegård! Og man kan SPISE af dem! Æg kommer fra høner! Og kødsovs fra køer! Og brød fra korn!! Og....og...og... Pasta fra LØVER!"
Så lærte man også lige det...
Forsøger at lokke et rigtigt mandagstip ud af nogen senere i dag.
Ja, det er lidt snyd at jeg bruger noget der er tre år gammelt som mandagstip, men der er tre gode grunde:
a): jeg får pralet af hvor nuttet hun var (også) dengang
B): I lærer jo faktisk noget om landbrug osv, som I muligvis ikke vidste i forvejen?
C): der var faktisk ingen af pigerne der gad finde på emme til mandagstip i dag,de ville hellere hænge hæsligt julepynt op...
Frk fantastisk, 3 år,fortæller ivrigt om alt det hun har lært på en bondegårdstur med børnehaven:
"der bor SÅ mange dyr på en bondegård! Og man kan SPISE af dem! Æg kommer fra høner! Og kødsovs fra køer! Og brød fra korn!! Og....og...og... Pasta fra LØVER!"
Så lærte man også lige det...
Forsøger at lokke et rigtigt mandagstip ud af nogen senere i dag.
søndag den 4. december 2011
Om det der kærlighed - føljeton del 3
Så fortsættes hermed den utroligt nervepirrende, men noget langstrakte kærlighedsføljeton.
Om det der kærlighed - føljeton del 3 "Ingen kys under stjerner"
---------
Mandagen efter, var der rus-tur.
100 unge mennesker, en masse alkohol, og to dage i sommerhus.
Jeg havde en lille rygsæk, med en mascara, en tandbørste og to par rene underhylere - Ninjaman havde en kæmpestor taske, indeholdende skiftetøj, og hele tre par skiftesko (man KAN jo ikke vide om vejret er til sandaler, sko, løbesko eller gummistøvler, vel? )
Vi sad ved siden af hinanden i toget, vi valgte køjesenge ved siden af hinanden, vi meldte os til de samme madlavningshold og tjanser i baren.
Jeg underholdt stadig på ufeminin og brovte de vis, men han lod ikke til at blive skræmt væk....
Da mørket faldt på, var vi færdige med vores pligter, og gik en lang tur.
Og som vi gik der under stjernerne, skete der noget.
Jeg blev ikke længere intimideret af hvor overdrevent pæn han var, når jeg ikke kunne se ham, så jeg blev bedre til at lægge min havnearbejder-Johnny på hylden, og bare lytte til hvad han sagde.
Og han begyndte at tale meget mere, smed sin generthed og fortalte mig alt muligt, med sin bløde, århusianske stemme.
Alle de steder mit liv havde gjort ondt, gjorde hans ondt på samme måde, og vi fortalte hinanden ting, vi kun sjældent havde fortalt andre.
På det tidspunkt var jeg ved at være afklaret med, at han nok var til drenge - så da han på et tidspunkt nævnte at hans nye kæreste hed Mia, blev jeg meget overrasket - og lidt skuffet...
Havde ligesom bedre kunnet leve med at han bare ikke var en mulighed - end at han teknisk set var en mulighed - men allerede optaget.
Og så var det, at jeg kom I tanke om at det var jeg jo også - og fik helt dårlig samvittighed over mine utilbørlige sværmerier.
Jeg var faktisk gift, og havde været det i to måneder.
Det føltes som længere tid...
Jeg vil ikke komme nærmere ind på de ting der ikke fungerede (det fortjener han ikke at læse, hvis han nogensinde falder over denne blog og genkender sig selv): men vi var nok egentlig bare venner, og der var aldrig den store romantik mellem os. Det var praktisk, hyggeligt og vi havde samme humor - men ingen stor forelskelse.
Da jeg, efter nogle timer i mørket, kom ind på emnet, og bekendte min ægteskabelige status, blev Ninjaman underligt stille.
Vi gik ind til de andre.
Han spurgte om jeg ville danse, men jeg er ikke den store danser, og ville hellere drikke nogle flere øl, sagde jeg.
Så gik Ninjaman, uden et ord, ind og dansede med en masse andre piger.
Jeg sad udenfor vinduet, med en smøg og en øl, og kiggede på. Han dansede rigtigt godt.
Den sure skid....
(fortsættes)
De andre afsnit kan læses HER
Om det der kærlighed - føljeton del 3 "Ingen kys under stjerner"
---------
Mandagen efter, var der rus-tur.
100 unge mennesker, en masse alkohol, og to dage i sommerhus.
Jeg havde en lille rygsæk, med en mascara, en tandbørste og to par rene underhylere - Ninjaman havde en kæmpestor taske, indeholdende skiftetøj, og hele tre par skiftesko (man KAN jo ikke vide om vejret er til sandaler, sko, løbesko eller gummistøvler, vel? )
Vi sad ved siden af hinanden i toget, vi valgte køjesenge ved siden af hinanden, vi meldte os til de samme madlavningshold og tjanser i baren.
Jeg underholdt stadig på ufeminin og brovte de vis, men han lod ikke til at blive skræmt væk....
Da mørket faldt på, var vi færdige med vores pligter, og gik en lang tur.
Og som vi gik der under stjernerne, skete der noget.
Jeg blev ikke længere intimideret af hvor overdrevent pæn han var, når jeg ikke kunne se ham, så jeg blev bedre til at lægge min havnearbejder-Johnny på hylden, og bare lytte til hvad han sagde.
Og han begyndte at tale meget mere, smed sin generthed og fortalte mig alt muligt, med sin bløde, århusianske stemme.
Alle de steder mit liv havde gjort ondt, gjorde hans ondt på samme måde, og vi fortalte hinanden ting, vi kun sjældent havde fortalt andre.
På det tidspunkt var jeg ved at være afklaret med, at han nok var til drenge - så da han på et tidspunkt nævnte at hans nye kæreste hed Mia, blev jeg meget overrasket - og lidt skuffet...
Havde ligesom bedre kunnet leve med at han bare ikke var en mulighed - end at han teknisk set var en mulighed - men allerede optaget.
Og så var det, at jeg kom I tanke om at det var jeg jo også - og fik helt dårlig samvittighed over mine utilbørlige sværmerier.
Jeg var faktisk gift, og havde været det i to måneder.
Det føltes som længere tid...
Jeg vil ikke komme nærmere ind på de ting der ikke fungerede (det fortjener han ikke at læse, hvis han nogensinde falder over denne blog og genkender sig selv): men vi var nok egentlig bare venner, og der var aldrig den store romantik mellem os. Det var praktisk, hyggeligt og vi havde samme humor - men ingen stor forelskelse.
Da jeg, efter nogle timer i mørket, kom ind på emnet, og bekendte min ægteskabelige status, blev Ninjaman underligt stille.
Vi gik ind til de andre.
Han spurgte om jeg ville danse, men jeg er ikke den store danser, og ville hellere drikke nogle flere øl, sagde jeg.
Så gik Ninjaman, uden et ord, ind og dansede med en masse andre piger.
Jeg sad udenfor vinduet, med en smøg og en øl, og kiggede på. Han dansede rigtigt godt.
Den sure skid....
(fortsættes)
De andre afsnit kan læses HER
Vind kylling - og lodtrækning af vindere
Skal hilse fra mine børn og sige, at kyllingen er eminent til "jorden er giftig lege" ! Vinderen trækkes næste søndag.
--------------
Et "rigtigt" blogindlæg er i støbeskeen, og en ny adventskonkurrence også - men er kommet til at love mine unger at de må julepynte, og jeg er nødt til at supervisere lidt, for at de ikke går helt amok...
Først lige en lodtrækning:
Vinderne af 2 x 2 spil fra hasbro er: kongmorsverden og Annemette R.
Vinderen af coolstuff er: Runa
Send mig en mail på superheltemor @ live dk alle tre! Tillykke!
lørdag den 3. december 2011
Om decemberfødseladage - lidt random ynk.
Så troede I måske lige at der kom kærlighedsføljeton i dag, hva?
Beklager: er i meget lidt romantisk humør lige nu...
I dag fylder Krea-Girl 10 år - første runde fødselsdag, som hun har glædet sig til i månedsvis.
Jeg købte et billigt ophold i ferielejlighed til denne weekend, hvor vi skulle fejre hende.
Her er adgang til indendørs swimmingpool, og udsigt over havet - og da vi ikke har økonomi til at tage på udenlandsferier, er dette det tætteste på pigerne har været - og de har ikke talt om andet i ugevis.
Klokken er nu 02.
Jeg ligger på en bulet sovesofa i en ferielejlighed, med en gloende febervarm baby sovende på mit bryst. Hun har brækket sig ca 10 gange den sidste time - håndklæder, lagner, mine tre tshirts: alt er tilsølet, og ligger i en bunke i brusekabinen.
Jeg hader når børnene er syge - både fordi det er så synd for dem, men også fordi min hjerne tit får pisket en panikstemning op, så mens jeg forsøger roligt at nusse og trøste, råber min hjerne:"det er farligt!! Det er fugleinfluenza!! Hun dør!! Det er din skyld!! Du er en skod-mor!!"
Ja, så nu kan jeg ikke sove. Har forsøgt så ihærdigt at undgå at gå i panik af hjernens hypokondriske dommedags-fabuleringer, at jeg nu er hyper og ikke kan sove.
Har ondt af det smukke store fødselsdagsbarn, der sover ved siden af mig.
Det er altså ærgeligt at være født i december, hvor fødselsdagsplanerne ofte forpurres af sygdom...
Hendes 2 og 8 års fødselsdag var hun selv influenzaramt, hendes 5 års blev hendes små søstre indlagt med lungebetændelse - og hendes ti års weekendtur, ligner den bliver en dag kortere end planlagt...
Må kompensere for det på anden vis snart - en alenefridag med en af sine forældre må kunne lette skuffelsen lidt?
Og nu må jeg hellere få sovet lidt, så jeg er frisk til næste gang babyen forvandler sig til en bræk-fontæne....
(Beklager pointeløst indlæg - træt, med bræk i hår, og en irriterende sang på hjernen, hvor jeg kun kan huske at omkvædet indeholder linien:"Niklas for dig!")
Beklager: er i meget lidt romantisk humør lige nu...
I dag fylder Krea-Girl 10 år - første runde fødselsdag, som hun har glædet sig til i månedsvis.
Jeg købte et billigt ophold i ferielejlighed til denne weekend, hvor vi skulle fejre hende.
Her er adgang til indendørs swimmingpool, og udsigt over havet - og da vi ikke har økonomi til at tage på udenlandsferier, er dette det tætteste på pigerne har været - og de har ikke talt om andet i ugevis.
Klokken er nu 02.
Jeg ligger på en bulet sovesofa i en ferielejlighed, med en gloende febervarm baby sovende på mit bryst. Hun har brækket sig ca 10 gange den sidste time - håndklæder, lagner, mine tre tshirts: alt er tilsølet, og ligger i en bunke i brusekabinen.
Jeg hader når børnene er syge - både fordi det er så synd for dem, men også fordi min hjerne tit får pisket en panikstemning op, så mens jeg forsøger roligt at nusse og trøste, råber min hjerne:"det er farligt!! Det er fugleinfluenza!! Hun dør!! Det er din skyld!! Du er en skod-mor!!"
Ja, så nu kan jeg ikke sove. Har forsøgt så ihærdigt at undgå at gå i panik af hjernens hypokondriske dommedags-fabuleringer, at jeg nu er hyper og ikke kan sove.
Har ondt af det smukke store fødselsdagsbarn, der sover ved siden af mig.
Det er altså ærgeligt at være født i december, hvor fødselsdagsplanerne ofte forpurres af sygdom...
Hendes 2 og 8 års fødselsdag var hun selv influenzaramt, hendes 5 års blev hendes små søstre indlagt med lungebetændelse - og hendes ti års weekendtur, ligner den bliver en dag kortere end planlagt...
Må kompensere for det på anden vis snart - en alenefridag med en af sine forældre må kunne lette skuffelsen lidt?
Og nu må jeg hellere få sovet lidt, så jeg er frisk til næste gang babyen forvandler sig til en bræk-fontæne....
(Beklager pointeløst indlæg - træt, med bræk i hår, og en irriterende sang på hjernen, hvor jeg kun kan huske at omkvædet indeholder linien:"Niklas for dig!")
fredag den 2. december 2011
Om det der kærlighed - en føljeton, del 2
Føljeton - del 2 - "Havnearbejder-Johnny"
Efter morgenmaden var der rygepause - ja det var 90erne, halvdelen af os røg - og til min store begejstring var lækker-med-eyeliner-fyr også ryger, og han fulgte efter mig udenfor.
Jeg tror nok jeg lånte en lighter af ham, jeg kan ikke huske hvad vi sagde til hinanden, kun at han talte sødt, syngende århusiansk, på "kundskabens træ"-måden.
Han talte ikke så meget, lyttede bare, og smilede med sine store brune øjne.
Nu er jeg ikke en der hviler godt i tavshed, og hvis jeg bliver usikker på mig selv, kommer min indre havnearbejder-Johnny frem, og jeg plaprer pinligheder af mig.
Jo mere han smilede sødt, så pæn ud og sagde ting på jysk - jo mere larmende, grov, ufemnin og københavnsk blev jeg at høre på, for ligesom at kompensere.
De første tre introdage, lagde stakkels Ninjaman(for ham var det!), øre til historier om hvordan jeg altid proppede min kjole ned i underhylerne, engang havde trådt i en lort med bare tæer og vundet en bøvsekonkurrence på mit kollegium, spædet op med drikkeviser, trusler og diverse historier fra de varme lande.
Jeg ramte sjældent hans humor, men han kom alligevel altid hen til mig.
Og lyttede.
Og jeg fyldte al tavshed med brovten.
De tre intro-dage var syltet ind i en masse lære-hinanden-at-kende-og-ih-hvor-vi-hygger-os-aktiviteter, mange af dem særdeles tåkrummende.
Således også nogle små teaterstykker, vi skulle sætte op i grupper.
Jeg ved ikke hvorfor, men Ninjaman endte med at spille med i et stykke, baseret på den grimme ælling, hvor han stod på scenen og spejlede sig, kun iført rød bh, røde blondetrusser, og røde højhælede sko.
Det var ikke et syn der fik mig længere væk fra min overbevisning om at han var bøsse.
Hold da op, hvor havde han dog styr på de høje hæle der!
Det er umiddelbart ikke mange mænd der kan tage bh og høje hæle på og stadig være så megasexede - men han kunne altså - og det kunne jeg høre på det kollektive suk fra de fleste af de andre piger (og enkelte af de andre drenge...), at de var enige i.
(fortsættes, næste fredag)
De andre afsnit er HER
Efter morgenmaden var der rygepause - ja det var 90erne, halvdelen af os røg - og til min store begejstring var lækker-med-eyeliner-fyr også ryger, og han fulgte efter mig udenfor.
Jeg tror nok jeg lånte en lighter af ham, jeg kan ikke huske hvad vi sagde til hinanden, kun at han talte sødt, syngende århusiansk, på "kundskabens træ"-måden.
Han talte ikke så meget, lyttede bare, og smilede med sine store brune øjne.
Nu er jeg ikke en der hviler godt i tavshed, og hvis jeg bliver usikker på mig selv, kommer min indre havnearbejder-Johnny frem, og jeg plaprer pinligheder af mig.
Jo mere han smilede sødt, så pæn ud og sagde ting på jysk - jo mere larmende, grov, ufemnin og københavnsk blev jeg at høre på, for ligesom at kompensere.
De første tre introdage, lagde stakkels Ninjaman(for ham var det!), øre til historier om hvordan jeg altid proppede min kjole ned i underhylerne, engang havde trådt i en lort med bare tæer og vundet en bøvsekonkurrence på mit kollegium, spædet op med drikkeviser, trusler og diverse historier fra de varme lande.
Jeg ramte sjældent hans humor, men han kom alligevel altid hen til mig.
Og lyttede.
Og jeg fyldte al tavshed med brovten.
De tre intro-dage var syltet ind i en masse lære-hinanden-at-kende-og-ih-hvor-vi-hygger-os-aktiviteter, mange af dem særdeles tåkrummende.
Således også nogle små teaterstykker, vi skulle sætte op i grupper.
Jeg ved ikke hvorfor, men Ninjaman endte med at spille med i et stykke, baseret på den grimme ælling, hvor han stod på scenen og spejlede sig, kun iført rød bh, røde blondetrusser, og røde højhælede sko.
Det var ikke et syn der fik mig længere væk fra min overbevisning om at han var bøsse.
Hold da op, hvor havde han dog styr på de høje hæle der!
Det er umiddelbart ikke mange mænd der kan tage bh og høje hæle på og stadig være så megasexede - men han kunne altså - og det kunne jeg høre på det kollektive suk fra de fleste af de andre piger (og enkelte af de andre drenge...), at de var enige i.
(fortsættes, næste fredag)
De andre afsnit er HER
torsdag den 1. december 2011
Vind sære gadgets - adventskonkurrence 2
Min yndlingsfætter, er 3 måneder i Kina, og får i julegave sådan en digital nøglering med fotos.
Overvejer om jeg skal fylde den med søde fotos af børnene så han får hjemve og fortryder han tillod sig at rejse - eller grimme fotos af mig selv, der skærer ansigter og mooner, så hans hjemve mindskes?
Det bliver nok en kombi af de to...
Om malplaceret testen
Intim-barriere-creme-tester...
Så kan man lige knappe bukserne op ved kassen og smide en håndfuld creme derned, som test. Og bagefter teste håndcremen.
Og så lige betaler til den rare apoteker.
Kære butiksejere: det er altså ikke nødvendigvis alle produkter man behøver lov til at teste!
Glidecreme, intim creme, lavement, hæmoridesalve, kondomer og tampax
- den slags sælger helt ærligt ikke bedre, bare fordi man må teste i butikken...
Det giver bare grimme oplevelser for de andre kunder.
onsdag den 30. november 2011
Om det der kærlighed - en føljeton. Del 1.
En føljeton om kærlighed - del 1
I september 1997 startede jeg på en uddannelse.Den første dag mødtes alle nye studerende i kantinen til fælles morgenmad.
Jeg kom lidt sent, så mange af pladserne var allerede taget, og jeg prøvede at få et overblik over hvor der var pladser - og hvor jeg havde lyst til at sætte mig.
Ihvertfald ikke ved siden af de blonderede gimper, der kiggede hovent på min spraglede kjole.
En flok larmende piger i et hjørne kendte tydeligvis hinanden i forvejen, så jeg turde ikke klemme mig ind på den ledige plads ved siden af dem.
Ham den høje, der mumlede med mig selv, mens han rev sig i skægget, lignede heller ikke en jeg gad blive bedstevenner med - men over for den ledige stol ved siden af ham, sad der en ung mand og - ja det lyder mærkeligt og lidt pladderromantisk- men han skilte sig bare ud, i mængden.
Som om han strålede lidt....
Ham ville jeg gerne tale med, så jeg satte mig ved siden af ham-med-skægget.
Som viste sig at være lige så underlig som han så ud...
Han genfortalte hvordan han havde gennemført en bane i et computerspil dagen før, og det var dræbende kedeligt - men i det mindste havde jeg tid til at sidde og smugstirre på min tiltrækkende bordkammerat overfor, for ham-med-skægget var bedøvende ligeglad med om jeg lyttede eller ej, han kørte bare en monolog han selv nød...
Jeg har aldrig været en der rigtigt lagde mærke til om mænd er tiltrækkende eller ej - men ham her var altså ret påfaldende pæn, og jeg tog mig selv i at stirre forstenet på hans pæne tykke læber, og høje kindben.
Anderledes i tøjet var han også, med stram tshirt med tegning af Jimi Hendrix på.
Slank og muskuløs.
Pæne, stærke arme.
Brede, pæne hænder, med .... Fingerringe på næsten alle fingrene!
Ok. Sandsynligheden for at han ikke interesserede sig synderligt for kvinder var stor, sagde mit fordom-o-meter - og den sandsynlighed fik et ekstra skub op af, da han kiggede medlidende på mig, fanget som jeg var i ham-med-skæggets monolog.
Det lignede han havde eyeliner på....
Nå.
Ærgeligt.
(fortsættes)
tirsdag den 29. november 2011
Om føljetoner
Jeg synes mit liv for tiden er knæhøj hverdag.
Ikke nogen dårlig hverdag - kan lide mit job, synes mine unger og deres far er skønne, og får endda sneget tid ind til at gå ud med veninder på jævnlig basis - men holddaheltop: hvor går tiden hurtigt! Synes jeg ræser afsted, og hele tiden er på vej til det næste.
Nogle gange går det ud over bloggen....
Har ellers en ambition om at der skal noget på hver morgen, og hvis der er et indlæg om en konkurrence, skal der et bonusindlæg på for at opveje det.
Og det har jeg altså svært ved at nå, og mens jeg gør unger klar til dagen, bruger jeg hele morgenen på at søge efter inspiration i mit hoved, og de dage det ikke lykkes at skrive noget om morgenen, er jeg sur og har dårlig samvittighed.
I know - lidt høje krav.
Nå.
De seneste måneder, har jeg nydt at følge med i flere skønne blog-føljetoner: amaroramas brors kærlighedshistorie, trixyworld og den sunde og raske fyr, og 52dates og ugens kiksede date.
Og så var det lige jeg tænkte, at jeg burde skrive en føljeton også.
Så behøver jeg ikke opfinde ny ide hver eneste dag, men kan skrive mere indgående om noget, fx en gang om ugen?
Men... De andres gode føljetons var jo om kærlighed...
Jeg har været kærester med min ninjaman i snart 15 år, og vores første date ER beskrevet her.
Hvad siger I - kan der koges mere suppe på den kærlighedshistorie, eller er datebeskrivelse dækkende nok?
Eller hvad skal jeg ellers føljetonne om - og gider I overhovedet læse føljetons?
Jaja, jeg bruger jer lidt til at spille mine dumme spørgsmål op af for tiden - men håber I gider være lige så hjælpsomme med inspiration, som I var med sko-spørgsmål!
Ikke nogen dårlig hverdag - kan lide mit job, synes mine unger og deres far er skønne, og får endda sneget tid ind til at gå ud med veninder på jævnlig basis - men holddaheltop: hvor går tiden hurtigt! Synes jeg ræser afsted, og hele tiden er på vej til det næste.
Nogle gange går det ud over bloggen....
Har ellers en ambition om at der skal noget på hver morgen, og hvis der er et indlæg om en konkurrence, skal der et bonusindlæg på for at opveje det.
Og det har jeg altså svært ved at nå, og mens jeg gør unger klar til dagen, bruger jeg hele morgenen på at søge efter inspiration i mit hoved, og de dage det ikke lykkes at skrive noget om morgenen, er jeg sur og har dårlig samvittighed.
I know - lidt høje krav.
Nå.
De seneste måneder, har jeg nydt at følge med i flere skønne blog-føljetoner: amaroramas brors kærlighedshistorie, trixyworld og den sunde og raske fyr, og 52dates og ugens kiksede date.
Og så var det lige jeg tænkte, at jeg burde skrive en føljeton også.
Så behøver jeg ikke opfinde ny ide hver eneste dag, men kan skrive mere indgående om noget, fx en gang om ugen?
Men... De andres gode føljetons var jo om kærlighed...
Jeg har været kærester med min ninjaman i snart 15 år, og vores første date ER beskrevet her.
Hvad siger I - kan der koges mere suppe på den kærlighedshistorie, eller er datebeskrivelse dækkende nok?
Eller hvad skal jeg ellers føljetonne om - og gider I overhovedet læse føljetons?
Jaja, jeg bruger jer lidt til at spille mine dumme spørgsmål op af for tiden - men håber I gider være lige så hjælpsomme med inspiration, som I var med sko-spørgsmål!
Vind brætspil - adventskonkurrence 1
Vi har testet brætspil for hasbro hele weekenden, og jeg laver konkurrencer med de bedste af dem, som præmier, tre gange i december.
Det er ikke alle spil der har været lige sjove, men det har været hyggeligt.
Denne uge er de bedste to:
Trivial pursuit master edition: den kendte klassiker, nu med timer, så man kan spille det ekstrahurtigt. Jeg har en hemmelig passion for spillet, fordi jeg har en stor mængde ubrugelig paratviden, der kan prales af således - Ninjaman hader det, af samme grund... Men nu kan I vinde det!
"connect 4 launchers": fire på stribe, hvor brikkerne affyres med små katapulter, så det ikke kun er tanke, men også fingerfærdighed og held der tæller. Pigerne elsker det, og selv om det går voldsomt for sig, når små brikker katapultes rundt i stuen, så er det sjovt - især hvis man laver egne regler og spiller i hold.
Nå: to af jer kan vinde BÅDE fire på stribe og trivial. Bare skriv en kommentar her, så findes vinderne på søndag, d. 4-12.
------
Og til jer der synes konkurrenceindlæg er kedelige: det er de også, og jeg har derfor en politik om ikke at udgive et, uden samtidig at have et "rigtigt" indlæg - men lige nu er jeg monstertræt og har travlt, så det rigtige må I have til gode til i eftermiddag, beklager....
mandag den 28. november 2011
Om at være sko-analfabet
Det er derfor tit noget jeg ønsker mig i julegave, for jeg er gift med en mand med bedre sko-sans end mig.
Men i dag gik jeg forbi et vindue og så de her, og overvejede at ønske mig dem.
Ved ikke mærke eller pris - butikken var lukket - men nu spørger jeg de af jer der er sko-fetischister: er de her fede på retromåden, eller megakiksede på bedstemor and måden?
Kan virkeligt ikke se det selv, syntes bare de var anderledes - hvilket jo ikke nødvendigvis er godt, når man er sko-blind....
Om skønhedssaloner - et mandagstip
I dag vil Hulk gerne give tips om hvordan man IKKE skal drive en skønhedssalon, for det har hun nyligt gjort sig erfaringer med:
" i går legede jeg skønhedssalon med min mor og min lillesøster, oppe på vores værelse.
Min mor lå og slappede af, og så skulle vi massere hende og ordne hendes hår, og lave lækre små madretter til hende med vores madlegetøj.
Men min lillesøster havde bare ikke fattet en skid af hvordan man gjorde, så det var heldigt at vi ikke var voksne og havde en rigtig skønhedssalon, for så var vores kunde nok blevet sur!
Da min mor bankede på døren, sagde jeg:"kom ind unge dame!", men min lillesøster råbte:"HEJ!" og kyssede hende, med snotnæse.
Så gav jeg min mor massage, og min lillesøster tvang hende til at lade som om hun spiste mad af tallerkener.
Hele tiden kom hun bare og maste små tallerkener ind i min mors mund, mens hun selv sagde smaskelyde.
Så lavede jeg en lækker anretning, med al mulig lækker mad, men min dumme assistent smagte på det hele, mens hun smaskede!
Hun stjal også tingene og løb med dem, mens hun grinede.
Hvis det var virkelighed havde jeg sagt:"så er du fyret, skipper!", men det hørte hun ikke, hun slog mig bare med en tallerken og sagde sådan en høj griselyd.
Hun blev også ved med at sætte sig på min kundes hoved og hoppe...
Og hun væltede frugtsalaten.
Så hvis man har en skønhedsalon og mangler en assistent, så skal man ikke vælge en baby!
Men man kan godt spørge mig, jeg vil gerne hjælpe!"
Og så et bonustip fra mig: det er en ret god leg at lege med sine børn, hvis man ikke er en type, der elsker at lege.
Man får massage, lov til at ligge ned og kan pille ved avis eller telefon imens, for det kan bare være en del af legen.
Men hvis ens barn har en baby som assistent, trækker det ganske rigtigt lidt ned i afslapningsfaktoren - med mindre
man holder meget af at blive hoppet på hovedet og tvangsmadet med plastikmad...
" i går legede jeg skønhedssalon med min mor og min lillesøster, oppe på vores værelse.
Min mor lå og slappede af, og så skulle vi massere hende og ordne hendes hår, og lave lækre små madretter til hende med vores madlegetøj.
Men min lillesøster havde bare ikke fattet en skid af hvordan man gjorde, så det var heldigt at vi ikke var voksne og havde en rigtig skønhedssalon, for så var vores kunde nok blevet sur!
Da min mor bankede på døren, sagde jeg:"kom ind unge dame!", men min lillesøster råbte:"HEJ!" og kyssede hende, med snotnæse.
Så gav jeg min mor massage, og min lillesøster tvang hende til at lade som om hun spiste mad af tallerkener.
Hele tiden kom hun bare og maste små tallerkener ind i min mors mund, mens hun selv sagde smaskelyde.
Så lavede jeg en lækker anretning, med al mulig lækker mad, men min dumme assistent smagte på det hele, mens hun smaskede!
Hun stjal også tingene og løb med dem, mens hun grinede.
Hvis det var virkelighed havde jeg sagt:"så er du fyret, skipper!", men det hørte hun ikke, hun slog mig bare med en tallerken og sagde sådan en høj griselyd.
Hun blev også ved med at sætte sig på min kundes hoved og hoppe...
Og hun væltede frugtsalaten.
Så hvis man har en skønhedsalon og mangler en assistent, så skal man ikke vælge en baby!
Men man kan godt spørge mig, jeg vil gerne hjælpe!"
Og så et bonustip fra mig: det er en ret god leg at lege med sine børn, hvis man ikke er en type, der elsker at lege.
Man får massage, lov til at ligge ned og kan pille ved avis eller telefon imens, for det kan bare være en del af legen.
Men hvis ens barn har en baby som assistent, trækker det ganske rigtigt lidt ned i afslapningsfaktoren - med mindre
man holder meget af at blive hoppet på hovedet og tvangsmadet med plastikmad...
søndag den 27. november 2011
Om afluring af bagetricks
Superbaby fandt hurtigt ud af at kagerulleb var et mere attraktivt redskab til at gøre dej flad, end brødkniven var...
lørdag den 26. november 2011
Om alternative frisørtricks
Vi bliver 12, til lagkage og pizza.
Har løbet lidt rundt om os selv hele formiddagen, og forsøgt at rydde bare lidt op, jeg lavede lagkager med konditorspiren, mens Ninjaman badede den snaskede baby og de store ryddede op på værelset.
Nu er der en time til gæsterne kommer, her ser nogenlunde ud, maden er forberedt, og der er tid til at læse avis.
Troede jeg....
For lige nu ser superbabys nyvaskede hår sådan her ud - stylet med en kombi af letmælk og snot.
Utroligt afstivende blanding.
Tror gæsterne bare må leve med at hun er klam, gider ikke vaske hende igen lige nu.
Om nye senge og gamle vaner
Ih hvor børnene var glade - den 5 årige rykkede endelig ud af den mikroskopiske babyseng, og babyen rykkede ud af vores dobbeltseng.
Alt var ren idyl, og de lå fnisende og eksalterede i deres fine nye senge, indrettet med tøjdyr og alt muligt andet crap, som børn åbenbart finder nødvendigt at have i sin seng: bamsehængekøjer, lykkesten, lommelygter, halskæder mor og far har kysset på, forhæng og dimser.
Babyen sov en halv time i egen seng, og så var det altså slut, lod hun os vide, med flitsbue-krop og vilde skrig.
Hun vækkede de andre, så vi hendes far tog hende over til sig, for at trøste:
så snart hun ramte voksen-sengen, sov hun....
Klokken 02 vågnede første mellembarn og klagede over uhyggelig ny seng.... Den fik hende til at tænke på uhyggelige ting(Harry Potter), som hun blev ved med at råbe-hviske om, indtil hendes lidt yngre søster også var vågnet, havde hørt historien, og nu var bange for det samme.
Jeg kunne skrive en hel masse om hvor pokkers lidt vi har sovet de sidste 4 nætter, men er al for træt.
Faktum er ihvertfald at:
- babyen lige nu ligger og snorker under sin fars dyne
- den 5 Årige er skruet ned i den lille babyseng
- den 6 årige har lovning på at måtte sove på ekstra-madras på gulvet, hvis de uhyggelige drømme kommer igen
- den 9 Årige sover heldigvis som hun plejer, underkøjen
- og den nye tredjesal står tom.
Wow.
Der gældsatte vi os lige massivt ved at købe en seng, som de små vanedyr ikke tør sove i.
Nå. Måske kan vi leje overkøjen ud, til sengen er betalt?
fredag den 25. november 2011
Om julemanden
Det spiller 10 gange i december, for 150 fritidshjemsbørn, og det plejer at være sjovt - både for os der er med, og for børnene.
Mine roller plejer at være små og skæve - har bl.a spillet fuld håndværker, fummelfingret fe og sinket rødhætte.
I år har jeg en hovedrolle - som en af to desillusionerede julemænd - født ind i jobbet, men med hemmelig drøm om at arbejde som agent.
Så manglende blogindlæg i går, skyldtes en formiddag med teater-øvning, tre møder bagefter, og en vild jagt efter det rette julemandsskæg(fandt det ikke - er der nogen af jer der ved hvor man kan købe gode skæg?)
Det er svært at spille mand gennem en hel føljeton - at klø sig i skridtet og bøvse, er ligesom ikke nok til at bære rollen...( det var ellers sådan jeg spillede håndværker. Og så kunne man se min numsesprække også).
Jeg har to muligheder for at komme ind i rollen:
1): method acting. Tage 30 kilo på inden d 1-12 (helst ved kun at spise julemad og klejner), lade mine to hageskæg-hår stå, så jeg kan lave ægte hente-skæg, og tilbringe nogle måneder på en legetøjsfabrik,på Grønland, for rigtigt at kunne mærke hvordan det er.
Eller
2): øve mig på at gå som en mand og tale med dyb stemme. Og skaffe et ordentligt skæg.
Umiddelbart synes jeg mulighed 1 er mest spændende - men muligvis lige en tand for ambitiøs.
Så jeg går rundt og skræmmer livet af mine børn, ved pludselig at sige absurde ting som:"HVORFOR FANDEN SKAL DER ABOLUT STIKKES NELLIKKER I AL MIN FRUGT? KAN MAN DA ALDRIG BARE FÅ EN KIWI?" med dyb og mandig stemme.
Vindere af julekalendere
Vinderne blev: betina styled our way, fru forstad, karli, Anni, og dragonfly.
Send adresser hurtigt til superheltemor @ live dk.
Send adresser hurtigt til superheltemor @ live dk.
Nå, nu må jeg altså hellere få skrevet et "rigtigt" indlæg - nåede det ikke i går.
onsdag den 23. november 2011
Om dyneprutter
Så jeg plejer at købe en jakke i en god kvalitet, så den kan holde længe, og spare mig for overtøjs-shopping i en del år.
Forrige år maste jeg min gravide mave i min slidte vinterjakke, og revnede foret og hev lynlåsen af.
Øv, havde satset på at den havde mindst et år tilbage i sig.
Jeg fandt en fin, sort jakke på et lagersalg, og købte den.
Ville ikke smadre den med maven, så klarede resten af vinteren med trøjer og tørklæder, og kunne derfor hive helt ny jakke frem, da det blev vinter igen.
Det overraskede mig i hvor høj grad den fik mig til at ligne barbamama...
Det var ikke lige det look jeg gik efter, men jeg er hverken særligt høj, eller særligt slank, så hellang, sort, dynejakke giver altså barbamama-agtig figur.
Mangler bare sort hue med blomster...
Desværre tror jeg at den kan holde mindst 5 år mere, for den ser stadig ud som ny.
Men, her kommer en tilståelse:
det værste ved den er ikke udseendet: det er lugten.
Den er så tyk og tæt som en lækker dyne, men jeg glemmer det ofte, og tænker at jeg nemt kan slå en lille snigerprut, for det vil ingen kunne lugte udendørs....
So wrong...
Prutter kan ikke slippe ud gennem tæt, lang jakke, der næsten når til jorden, så de siver i stedet bare op af, hvor de slippes løs i afmålte doser i halsudskæringen, hvor jeg selv har glæde af duften, i al for mange minutter...
Hver gang jeg tager et skridt, bliver jeg brutalt gasset.
Så, ja, jeg er ikke gode venner med min vinterjakke - og det er ikke kun fordi den får mig til at ligne barbamama - men jeg indrømmer nødigt den rigtige grund...
tirsdag den 22. november 2011
Om sjofle fisk
Men siger det ikke lidt for meget om hvor barnlig jeg er, at jeg kun stopper op og stirrer på denne her - og fniser?
mandag den 21. november 2011
Om nye senge
Tre etager.
Den kostede 8000 kroner, lånt af svigerforældre og skal tilbagebetales i bittesmå rater de næste 10.000 år.
Men de har hver deres plads nu, den 5 årige er rykket ud af den lillebitte babytremmeseng, som babyen forhåbentlig vil sove i i nat.
Min udsigt ser sådan her ud lige nu.
Her er særdeles mørkt, og jeg ligger og holder babyen i hånden.
Hulk vælter stadig rundt i sin seng, jeg har lige snerret af hende, at hun skulle ligge stille.
"jamen, her er så meget PLADS!" juble-hviskede hun tilbage.
Hun har også ligget mast ned i meget lille tremmeseng i årevis, så det må være vildt at kunne strække sig!
Jeg er ret fuld, var ude at spise med min far her til aften, og kom hjem til nysamlet seng og fire eksalterede piger.
Min far har haft eget firma og levet det vilde liv - nu kører han nat-taxa og har kun fri mandag aften.
Jeg beundrer ham mere end nogensinde før, for hans ukuelighed og optimisme.
Og sætter min lid til, at hans omstillingsparathed har smittet af på hans børnebørn, så de vil sove godt, i egne senge....
Om hjemmelavede gaver og nødvendigt rod - et mandagstip
Den 9 åriges værelse ser sådan her ud i dag, og det har det faktisk gjort længe.
Hun laver julegaver selv, og begynder allerede med det i oktober - så værelset kan godt nå at blive helt tildækket med glimmer, og mystiske opfindelser.
Det imponerende er, at hun altid kan finde sine ting, hendes rod har deres egen orden.
Er meget misundelig: mit rod, er bare rod, og jeg glemmer hvor jeg har lagt mine ting næsten øjeblikkeligt efter at have lagt dem...
Hun laver julegaver selv, og begynder allerede med det i oktober - så værelset kan godt nå at blive helt tildækket med glimmer, og mystiske opfindelser.
Det imponerende er, at hun altid kan finde sine ting, hendes rod har deres egen orden.
Er meget misundelig: mit rod, er bare rod, og jeg glemmer hvor jeg har lagt mine ting næsten øjeblikkeligt efter at have lagt dem...
Mandagstippet i dag, er på opfordring af en læser, <a href="http://trines-tur.blogspot.com/">Trine</a>. Hun udbeder sig tip om julegaver.
Nu ved jeg ikke hvad præcis hun ville høre, men Krea-Girl, 9 år, vil rigtigt gerne fortælle om hvordan hun gør. Det er ikke som sådan et morsomt indlæg, men bare oprigtige råd, fra en stor pige.
Og så forklarer det hendes rod.
Krea-Girl - om logistikken ved hjemmelavede gaver:
"Det er en god ide', at begynde i god tid med at samle ting man kan bruge til at lave krea ud af: æggebakker, silkepapir, æsker, lim, gammelt legetøj og kagedåser.
Så skal man finde ud af hvad dem man skal give gaver ønsker sig.
Sidste år lavede jeg fx en æske til min ene lillesøster, det var en grim barbiespilledåse jeg havde fra jeg var lille, og den malede jeg, puttede glimmer på og lagde nogle ting i jeg selv havde lavet. Jeg tror det var et perlearmbånd og en papirrose.
Hun blev rigtigt glad, og sagde det var den bedste gave hun fik.
Hvis man skal lave en gave til en baby, er det svært.
Helt små babyer kan få en uro, med
fine papirstykker i, men dem der er større, som min mindste lillesøster, det er straks værre... Hun er totalt i grabsenalle-alder og sutter på ting, så papiret bliver ødelagt.
Der er man nok nødt til at købe noget...
Jeg har lavet julegaver til min familie i en måned nu.
Det roder meget på mit værelse, men sådan er det altså bare, når man skal lave ting, det kan man lige så godt forberede sig på.
Jeg skal lave ca 10 gaver i år, men jeg tror jeg når det. Jeg har lavet til min mor og to af mine søstre allerede, og henne i skolen, i træværkstedet, arbejder jeg på et hus til vores fedthalemus.
Hvis man ikke er god til at klistre og sådan noget, så kan man bage småkager, eller lave kryddersalt, og give til folk. Så kan man købe glas-tuscher og tegne på syltetøjsglas, så de bliver pæne.
Julen er totalt min yndlingsårstid."
søndag den 20. november 2011
Om 5 årige, logik og kager
I dag gik jeg en tur alene med min 5 årige - både for at få lidt alenetid med hende, men også fordi jeg får lidt klaustrofobi af bare at være indendørs og hjemme, med influenzaramt mand.
Når man har tre søstre, er det begrænset hvor meget alenetid man får med sine forældre, så Hulks stemmebånd kørte i båndsløjfe konstant i en time, så når vi ikke lige talte sammen, fyldte hun samtalehullerne ud med mærkeligheder, som fx:" se et kloakdæksel! Hov det er da længe siden jeg har sagt det ord: kloakdæksel... Det er også længe siden jeg har sagt... birketræ..."
Hm... Så fulgte en kæk enetale om hvilke ord man sagde meget, og hvilke man sagde alt for lidt, og dem skullle man huske, for ellers var der fare for at ens tunge glemte dem.
Lidt efter:"se en fugl! Jeg ved godt hvad forskellen på fugle og mennesker er: fugle har ingen hage, deres næb går bare lige over i deres hals!"
Det er faktisk ret godt set - men umiddelbart tænker jeg, at der er flere, mere indlysende forskelle på fugle og mennesker, fx flyveegenskaber?
Vi endte på en cafe i nærheden, hvor børn måtte spise al det kage og drikke al det saft de ville, for kun 30 kroner.
Snakke-barnet fyldte elegant sådan en tallerken her.
Og var tavs i flere minutter, mens hun spiste.
Ja, det her indlæg kunne godt ligne et: "se-mit-barn-er-mere-nuttet-end-andre"praleindlæg.
Det er faktisk mere ment som bare en hyldest til 5 årige børn generelt, for de er altså sjove, allesammen.
Og jeg kommer seriøst til at savne det, når jeg en dag ikke længere har børn i den absurde-logik-alder.
Vind sukker og farvestoffer
Vinderne trækkes d 25-11.
Der er intet så mildt og blidt som børn der starter dagen med en gang sukker, ah!
Superpigerne får også en kalender hver - men for at skåne deres blodsukker, ofrer jeg mig, og æder al slikket dagen før d.1, og erstatter det med spelt. Nu er det tip hermed givet videre.
lørdag den 19. november 2011
Om undtagelsestilstande og overskæg
Vi er i sygdomsland herhjemme for tiden - altså de tre store hoster bare lidt, babyen er snottet på klamt-grønt-overskæg-måden, og jeg har teflonbelagt immunforsvar og bliver stort set aldrig syg - men Ninjaman har influenza, af den lede slags.
Vi taler en sars-pest-ebola-svine-fugle-influenza-krydsning, og at dømme efter sukkene han udstøder, overlever han næppe weekenden...
(Nu kunne det godt lyde som om jeg bare peger fingre og spiller den sædvanlige "haha-syge-mænd-er-ynkelige-sang". Det er ikke sådan ment - han er faktisk ganske tapper - men det er ihvertfald ikke mig der skal pege fingre af syge folk, for de par gange i mit liv jeg har haft influenza selv, var jeg så klynkende og lidende, at alle jeg kender stadig taler om det... Det er åbenbart ikke comme il faut at holde alle opdateret med sygdomsdetaljer via sms, flere gange dagligt?)
I går var det " hav sex med en med overskæg"- dag.
( nej ikke noget jeg finder på, se her: http://i.pol.dk/bagsiden/ECE1454276/weekendvideoen-kvinder-knalder-mod-kraeft/?cmpid=partner_epn1)
Ninjaman har forsøgt at anlægge et skummelt lille overskæg, for at støtte den gode sag, men sex-med-overskæg blev det altså ikke til i går, da han lå og rystede af feber og svedte i sofaen, og lignede en der ville dø hvis han anstrengte sig yderligere.... Stakkel.
fredag den 18. november 2011
Om skilte der fænger
torsdag den 17. november 2011
Om aftenture
Man følte sig halvdøsig og tryg, ved at ligge der og blive fragtet gennem natten.
(At min far så kæderøg hele turen, og sikkerhedsseler og børnesæder ikke eksisterede, nedgraderede muligvis noget sikkerhed - men det vidste vi jo ikke.)
Mine børn elsker også at blive transporteret i bil om aftenen, men når ikke at sidde og nyde lysene særligt længe, før der lyder et firestemmigt snorkekor fra bagsædet.
Og de sover så tungt, at vi må bære dem i seng - sidste gang måtte vi tage trillebør i brug til at få den tungeste af dem hen til hoveddøren.
Eneste minus er, at jeg ikke selv sidder og fortaber mig i lysene og trygheden ved Ninjaman der kører os gennem natten - jeg sidder med hold i nakken og kigger på flokken af snorkende piger bag mig i stedet.
Børn ser sgu så søde ud når de sover...
onsdag den 16. november 2011
Om råbende bilister
En af mine veninder havde klippet sætningen: "vejvrede - flere fuckfingre og skældsord i trafikken" ud af sin avis i dag, havde tilføjet:"siden juni 2011"(hvor jeg fik kørekort), og havde klistret den på min bil.
Jeg har fortalt hende om hvordan jeg stadig er en klovn til at parkere, og bander vanvittigt meget når jeg kører bil, så hun gik ud fra at artiklen måtte handle om mig specifikt.
Her vil jeg godt lige bringe en korrektion: jeg er altså ikke en vred bilist.
Jeg bander heftigt - af mig selv.
Især i sving, hvor jeg kan hyle mig selv ret meget ud af den, så selv om jeg egentlig drejer ret ok, så er det akkompagneret af mig selv der hvisler nedladende kommentarer og grimme ord, til mig selv.
Jeg har fortalt hende om hvordan jeg stadig er en klovn til at parkere, og bander vanvittigt meget når jeg kører bil, så hun gik ud fra at artiklen måtte handle om mig specifikt.
Her vil jeg godt lige bringe en korrektion: jeg er altså ikke en vred bilist.
Jeg bander heftigt - af mig selv.
Især i sving, hvor jeg kan hyle mig selv ret meget ud af den, så selv om jeg egentlig drejer ret ok, så er det akkompagneret af mig selv der hvisler nedladende kommentarer og grimme ord, til mig selv.
(ved faktisk ikke hvad det gør ved mit selvværd i længden, at blive talt så grimt til, flere gange om dagen? Burde
måske se en parterapeut, så mit bilist-jeg kan undskylde fornærmelserne over for mig selv?)
Hvis man ser mig sidde i min bil og råbe - og det gør jeg - så er det faktisk ikke vrede ting jeg råber, det er bekymring og omsorg.
Jo.
Jeg sad fx i dag, i min bil med nedrullede ruder, og råbte ting som:"nejnej lille cyklist - du aner ikke hvor tung den her bil er, og hvor lille du er selv! Du kan ikke bare vælte ud foran mig, pas på dig selv! Jeg er farlig!!! "
Det var bare det jeg ville sige, hvis andre havde set avisen, og tænkt at det sikkert var min skyld at overskriften lød sådan.
Abonner på:
Opslag (Atom)