torsdag den 30. juni 2011

Om myggestik

Jeg kan ikke samle tankerne om at blogge i dag - er nemlig blevet ramt af noget af det mest pinefulde, men ikke dødelige, der kan overgå et menneske: et myggestik mellem tæerne.
Mit sidder mellem lilletå og øhm... ringtå, og det gør mig vanvittig.
Har forsøgt at:
- danse klødansen(ingen virkning)
- slæbe tåen gennem gulvtæppe( virkede lidt, men så dumt ud)
- kradse med negle(gør superondt på den tynde hud)
- nedsænke i koldt vand, varmt vand, danskvand, creme (ingen virkning)
-kløet med tandbørste(sgu da ikke min egen, vel? Eneste virkning var at ninjaman blev sur)

Nå.
Stopdetdog skrev nogle smukke hariku-digte i går, på sin fantastiske blog. Meget inspirerende. Nu forstår jeg mig ikke på hariku-digtekunst, men kan godt ryste nogle haiku digte ud af ærmet, og vil nu forsøge om lidt digtekunst kan tage lilletå-psykopat-kløe-på-tynd-hud? Supplerende digte modtages gerne!

Haiku om min tå 1:
Fuck hvor det dog klør
Saver den skide tå af
Alligevel grim...

Haiku om min tå 2:
Har danset med kløe
Stjålen tandbørste kaput
Jeg giver op

onsdag den 29. juni 2011

Om gangster-Jesus

Jaja, ved godt denne her blog er lidt materiel for tiden - men jeg har lige haft fødselsdag, og mine venner ved godt jeg bliver uforholdsmæssig glad for mærkelige eller barnlige gaver - som fx pik-stegepanden - eller denne her, jeg fik i forsinket gave af en anden veninde: magnetisk Jesus, med fancy tøj til.
Han hænger på min fryser (han forsvandt i bunkerne af sedler der hang på køleskabet, og fortjente sin egen plads - Guds søn kan altså ikke bare bo ved siden af indkøbssedler, huskelister, invitationer og tegninger,vel?)
Jeg kæmper med børnene, om hvem der er hurtigst ude på bagtrappen ved fryseren hver morgen - krea-Girl er traditionalist og iklæder ham kors og lændeklæde, Hulk synes lammedragten er nuttet, frk fantastisk og jeg går mere efter enten gangsterlooket eller bare mærkelige kombinationer, med nederdel og slips.

Ja - det er måske lidt blasfemisk - men også ret sjovt. Og det er godt man ikke bliver for voksen til påklædnings-gangstere!

tirsdag den 28. juni 2011

Om at have sange på hjernen

Vi tilbragte weekenden i et sommerhus, med nogle venner og deres to
børn - hvor af pigen på 9 år, er glødende Justin Bieber fan.
Jeg vidste heller ikke hvem han var, men de to "voksne" fædre, drillede hende så meget med at hun var en "belieber" og lod som om de selv blev ramt af kærlighedspile, hver gang hun nævnte navnet - så til sidst fik jeg ondt af hende, og fakede en voldsom interesse.
Så jeg fik en times foredrag om denne her underskønne 16 Årige sanger, med det mest irriterende pandehår længe set, og hans fantastiske karriere.
Billeder fik jeg også fremvist - hun havde en hel mappe med postkort og udklip med - og jeg måtte svare ja (eller mjaaa...) til spørgsmål om hvorvidt jeg ikke bare syntes han var psyko-nice i tøjet.
Bagefter kunne jeg jo ikke undslå mig at høre musikken på hendes iPod.
Det var ikke helt frygteligt - heller ikke helt godt...
Bliver aldrig selv en "belieber", det er ganske sikkert!

Problemet er bare, at det lort der er voldsomt ørehængende - nu har jeg nynnet "baby, baby, babyyyyy!" i 3 dage, og har fået smittet min familie...
Den lækre ninjaman er lige gået forbi mig, iført kun et håndklæde og nydelig overkrop, men al trang til at overfaldet ham og gramse på ham, blev fjernet ved at han højt og skingert sang "baby,baby,babyyyyyy!"
Det et muligt 9 Årige piger, synes 16 Årige pandehårsbærere er voldfrække, når de synger den sang - jeg kan det altså ikke. Især falset-delen dræber mig.
Justin bieber: du skylder mig et sexliv!

mandag den 27. juni 2011

Om mandagstip - frk fantastisk giver tip til hvordan man får et godt bryllup

Her bloggens nye tiltag: Mandagstippet.
Denne gang er det på opfordring fra en læser, Miss Jeanett, der udbad sig Frk Fantastisks råd omkring hvordan man holder det perfekte bryllup.
Frk Fantastisk har aldrig været til prinsesser og pigeting, hun er lidt praktisk anlagt, så her et bryllup, for de praktiske:
"Hvis jeg skal giftes, skal det være med en der er lige så pæn som far - men han må godt have lyst hår.
Han skal spørge:"vil du gifte mig?" og så skal han give mig en ring.
Den må ikke være lavet af plastik, og den må slet ikke have noget med "hello kitty" på!
Den skal helst være lavet af jern - sådan noget guld-jern. Og så skal den have en blå diamant, der skal være stor.

Jeg gider ikke skrive til folk de skal komme, jeg vil bare ringe til dem og spørge dem. Det tager for lang tid at skrive alle de bogstaver, og jeg bliver bare træt...

Jeg vil have en blå kjole på, der går sådan her...og her... til. Med sådan noget krøllet...stof.
Og nogle blomster. Dem kan jeg selv plukke.
Jeg skal ikke have slør, men mit hår skal nå ned til min numse.
Min mand skal have nogle seje sko, sådan nogle sorte hurtigløbesko med hvide snørebånd,og noget mandetøj, der sidder sådan med et slips.

Vi kan jo holde festen ved siden af kirken, hvis det ikke regner. Så skal folk ikke køre så langt væk.
Jeg vil sætte 300 borde op i en firkant. Så er der plads til alle.
Alle mine gæster skal have en kage med hver - der må ikke være nogen chokoladekager, og de skal helst være høje og med blomsterpynt.
Jeg vil invitere 200 gæster.
Så skal vi spise kage. Og bagefter skal der være skattejagt til børnene - og popcorn til de voksne.
Så må de godt tage billeder af mig, og give mig gaver. Jeg tror vi skal ønske os en trampolin."
Nå, håber at miss Jeanett, og andre romantik-interesserede, kan bruge disse ekspertråd til inspiration?
Hvis nogen vil have tips eller gode råd om andre emner, så sig til, og jeg får en ekspert til at gennemgå det på næste mandag.

søndag den 26. juni 2011

Om ro, når man er på toilettet

Min sidste barselsdag er nu forbi, og nu brænder jeg bare et ordentligt vognlæs feriedage af. Ninjaman og pigerne har ferie frem til august også, og det er voldsomt hyggeligt at være så mange hjemme samtidigt.
Jeg sad i fredags og tænkte over at NU var det sidste dag alene med superbaby, og uh - jeg ville savne det - men så skulle jeg på toilettet, og da superbaby jo er en aktiv klatrer, kan jeg ikke efterlade hende alene, så hun kom med mig derud.
Mens jeg sad der, og foretog mig noget som de fleste mennesker helst gør alene, gik det op for mig hvad jeg så glædede mig mest til: at gå på lokum alene! Ja, mine kolleger kan være lidt specielle, men der er ingen af dem der insisterer på at skulle stå klods op af mig, mens jeg skider.
Jeg behøver heller ikke have en magtkamp, hvor jeg maser mine lår hårdt mod sædet, for at hindre at nogen maser en tandbørste under dem, og ned i kummen.
Jeg plejer ikke at måtte klamre mig til toiletbørsten, for at den ikke skal blive brugt som slagvåben.
Det er sjældent nødvendigt at forhindre nogen i at rulle hele toiletrullen ud, mens jeg sidder på tønden på arbejdet.
Det er ekstremt sjældent, at mine kolleger beslutter sig for at sympatiskide mens de krammer mine knæ, og det er vist aldrig sket at de har afsluttet seancen med at mase min hårbørste ned i toilettet.
Så jo - jeg kommer til at savne superbaby i hverdagene, men vil fra nu af i det mindste kunne have nogle mere afslappende toiletstunder.
Er sikker på at mine kolleger er er glade for, at det er den første fordel jeg kan se ved barselsslutning!
(men der er altså også andre ting jeg glæder mig til, bare rolig!)

lørdag den 25. juni 2011

Om helvedes-hunden

Jeg har faktisk ikke noget problem med hunde - har tilmed kendt et par stykker jeg holdt rigtigt meget af - men det er lidt ligesom jeg har det med andre menneskers børn også: jeg falder ikke på røven i begejstring og uddeler kaskader af kys og gaver, bare fordi de er børn/hunde, de skal altså også have lidt personlighed der er værd at holde af.
Heldigvis har mine venner seriøst søde børn, som det på ingen måde er en pinsel at være sammen med - har endda et par enkelte venne-børn stående på min ønske-adoptions-liste (Alma, Smilla, Oskar og Christoffer - i ved hvem I er!)
Anderledes forholder det sig så med hundene i omgangskredsen - nøj, der
er nogle utiltalende typer i blandt!
Jeg forstår ikke helt dem, der absolut skal klappe alle de skurvede hunde de ser - uagtet at de måske er midt i at fortære fæces eller slikke klunker på sig selv.
Hunde har klamme vaner, så de er altså nødt til at kompensere for dem, med et sødt udseende, hengivenhed, kloge øjne eller barnlig glæde - eller noget andet, der er så kært, at man er villig til at se bort fra lorteånde og numsesnifning, og klappe dem.

Mine svigerforældres hund, gør ikke noget forsøg på at være sød. Jo, den ser umiddelbart ret sød ud, en lille gravhund, og jeg har engang haft en gravhund jeg var glad for, så det burde være et pluspoint - men det hjælper ikke.
Se det billede her: det er den søde lille gravhunds sjæl. Ja, sådan her ser den altså ud på indersiden. (Utroligt jeg kunne få et kamera derind, hva?)
Det er ikke kun det, at den ruller sig i døde ting den finder - og at den er god til at finde døde ting at rulle sig i, så den altid stinker.
Det er heller ikke nag over sidst hvor de besøgte os, og jeg under hele frokosten sad og sagde jeg syntes der lugtede mærkeligt, og det så viste sig at den havde plantet en kæmpelort under min stol - og kastet op i mine sko, der stod ude i gangen.
Mine børn ville sige, at det lidt er det der med at den altid skal lade som om den knalder dem, og står og klamrer sig op af dem, mens den gnider sin klamme hundediller mod deres ben.
Det værste er, at den nu også bider...

Svigermor er blever nappet ca 10 gange, og er lige nu på skadestuen for at blive syet i hælen, hvor den tog en stor bid af hende.
" Den gør ikke noget!" forsikrer hun altid børnene om, når de står stive af skræk og bliver hoppet op af.
"jo - den bider jo! Kan du ikke få den væk?" siger ninjaman så, og får svaret:"nejnej - den bider KUN når telefonen ringer! Det gør den så bange!"
KUN når telefonen ringer? Det er sgu da ingen trøst?
Så selv hvis den ikke lige lugter af ådsel eller knalder ens ben, og man beslutter for at tilgive og klappe den, så risikerer man at telefonen ringer, og psykopatdyret æder en?

Vi skal besøge dem snart - og denne her gang skal børnene slet ikke være i rum med helvedeshunden. Har vi bestemt.
Mon jeg skal vise svigermor det her billede af hundens sjæl, så hun kan se hvorfor?

fredag den 24. juni 2011

Om en blodig gave

Vi skal til noget fødselsdag i dag, og jeg synes selv jeg har fundet en genial gave:
Verdens bedste seriemorder-serie "Dexter", og et genialt seriemorder-forklæde der passer til.
Ninjaman synes det er lidt gusten en gave.... men pigerne synes den er sej.
Er spændt på hvordan den modtages...

Om lodtrækning - øreringevinder

Xenia vandt lodtrækning om øreringene - stort tillykke! Send mig adresse, så sender jeg øreringene

torsdag den 23. juni 2011

Om kagefridag

Uh - det der sukkerafvænning gør lidt nas, her på en fridag med den glade kageentusiast... Her min udsigt lige nu. Drikker vand.

Om hvordan det egentlig gik med det der sukkerfri...

Argh - blev lige spurgt herinde, hvordan sukkerfri-kuren egentlig gik... Det er ellers et emne jeg behændigt har undveget.
Jeg holdt den rent en uge, hvor jeg var seriøst sur, og ingen humor havde.
Så vejede jeg mig: havde taget et kilo på!
Havde åbenbart trøstespist baconfedt og margarinepakker i stedet for sukker...
Så holdt jeg den lidt slukøret en uge mere - faldt i med noget sorbet-is på en fridag med børn, og et par øller med en veninde - men sagde ellers pænt nej tak til sukker og alkohol.
I lørdags var vi ude at spise med venner, og jeg brød kuren med et brag.
Søndag havde jeg tømmermænd og fortjente jo lidt reparationssukker.
Mandag var jeg nervøs over forestående køreprøve. Så var det også ok.
Tirsdag var der jo både fødselsdag og kørekort at fejre, og jeg fejrede meget.
Onsdag startede jeg dagen med at æde resten af lagkagen, sammen med mellempigerne. De lovede ikke at sladre til deres far om det.
Nu er det torsdag. Jeg har fri med Hulk i dag, og hun har lagt en plan for dagen.
Den involverer jo en del "banilje-is" - men jeg KAN altså godt lade være med at spise det!
Tror jeg nok...

Har også gæster i aften. Til bål, mad, is og skumfiduser.
 Kan...godt...lade...isen...stå...der...også...

Sateme vildt som sådan noget sukker er vanedannende!
"Jeg hedder Superheltemor - og jeg er sukker-holiker".

onsdag den 22. juni 2011

Om børnefælder

Oppe i mit hoved, har jeg et billede af, at vi er sådan nogen, der har næsten sukkerfrie børn....
De får fx tit frugt og popcorn, i stedet for fredagsslik.
 Jeg skal bare ikke tænke for grundigt over det, for i virkeligheden smutter der vist en del mere is og kage ind i de søde børnemunde i ugens løb, end bare popcorn og frugt fredag aften...
Nå. I ferien giver vi dem med god samvittighed, lov til at gå mere amok i sukker end ellers: bager kager, griller skumfiduser, isene sidder en del løsere, og jeg har lige toppet, ved at bestille denne her:
Ja - deres helt egen put-penge-i-og-træk-slik-maskine! De dør af fryd når de ser den, glæder mig allerede!
Jeg synes den er voldsomt fed, kan mærke det kribler i mine egne naller allerede, jeg glæder mig SÅ meget til at genopleve barndomsdrømmen om den store gevinst, og bare sidde der - hånd i hånd med min mand - smuk udsigt over vandet - solnedgang - kølig hvidvin - børn der sover sødt - og så VOLDÆDE håndfulde af slik, som jeg selv fisker op.

Lyder det ikke som en god plan?
Jeg har købt den HER, hvis nogle andre også er blevet inspirerede til slikorgie.

Om hvordan jeg fik det der kørekort

Tak for alle jeres fede kommentarer i går - er alle læst flere gange - jeg labber det i mig!
Flere af jer udbad mere detaljeret beskrivelse af hvordan jeg fik det. Det får i så her:
Kl. 09 kom min kørelærer og hentede en sur og nervøs udgave af mig. Vi kørte en times tid, og jeg var ikke bestået der, hvis det havde været rigtigt...
Så kørte vi til politigården, hvor et par surt udseende betjente henvendte sig - det var heldigvis ikke mig de skulle se køre!
Min politimand var pæn og flink, og jeg skyndte mig at få startet lidt smalltalk og øjenvippeblafring, så allerede mens jeg viste ham hvor klog jeg var mht hvordan motoren virker, kunne jeg mærke han tøede helt op.
Han ville så køre præcis den rute jeg lige havde trænet med min kørelærer, så her havde jeg alle de fejl jeg lavede før i frisk erindring, og kørte totalt artigt! Der var intet jeg overså eller glemte, og vi havde en lang samtale om hvor dårligt andre bilister kørte.
(jeg fik også flettet ind at jeg havde fødselsdag...)
På et tidspunkt skulle vi svinge i et stort kryds, og jeg anede faktisk ikke helt hvilke vejbanestriber jeg skulle følge eller hvornår jeg skulle dreje - så jeg afledte hans opmærksomhed ved at pege på cyklist og spørge lidt ind til om han mente hun mon ville dreje eller ej. Så han så ikke hvilken måde jeg drejede på, og jeg håber det var rigtigt...
Hver gang jeg blev i tvivl om noget, talte jeg højt og lod som om jeg var i tvivl om de andre mon kørte lige så godt som
Mig, og derfor ventede jeg liiiige lidt...
Han var imponeret, og ikke i tvivl om at jeg fortjente kort.
Min Kørelærer kneb en tåre - jeg vælger at tro, at det var fordi han kom til at savne mig, og ikke fordi han nu frygtede for sit liv i trafikken fremover?
-----
ninjaman og superbaby hentede
Mig, og vi spiste for 500 kroner sushi...
Så hentede vi kreagirl fra skole, og min stolte mand syntes jeg skulle køre hjem.
Det gik SÅ skidt!!
"ikke så tæt PÅ!", "Hvis du ikke kan skifte gear, hjælper det ikke at bruge to hænder! Så er det fordi gearet står forkert! To hænder: forkert, en hånd:korrekt", "der må kun køres 50...", "øh, den store kø bag dig, synes nok det er irriterende at du nu kører 40..."
Han kværkede mig ikke. Men han var bleg...
Og jeg er glad for at vi i juli måned bytter hus med en jysk familie, så jeg kan øve mig på hvordan vores egen bil virker, på rolige jyske landeveje!!

tirsdag den 21. juni 2011

Om at eje de rigtige ting

Nu har jeg både en pikformet stegepande OG et kørekort!
Det havde jeg ikke turde tro på - tak for fingerkrydsninger!

Om opmuntringsgave

Jeg troede ellers jeg var lidt ligeglad med det der køreprøve i dag, fordi jeg jo alligevel ikke regnede med at bestå.
Min krop var lidt af en anden mening, så da jeg lå i min seng i går, begyndte jeg at blive rigtigt nervøs...
Startede bare som lidt nervøs sitren i baghovedet - endte med at jeg lå og var helt stiv af skræk, og fortalte mig selv, at jeg jo ikke duede til noget som helst, var en sur mor og en fraværende kæreste, en kedelig blogger, en fattig idiot og helt sikkert elendig bilist.
Sådan lå jeg til kl 3 i nat, hvor superbaby vågnede med mavekneb. Det hjalp på humøret at trøste hende og jeg faldt i søvn.
Jeg bliver hentet af min Kørelærer om en halv time, så kan ikke nå det store fødselsdage-morgenmad eller gaveåbning(ved pigerne knoklede med at lave noget i går) - men jeg åbnede denne fantastiske gave, som jeg nogle venner har købt til mig i Barcelona: en diller-formet stegepande!
Nu er mit liv lige blevet 10% bedre, for sådan en manglede jeg totalt!
Det må være et godt tegn...

mandag den 20. juni 2011

Om køreprøve

I morgen er det præcis 18 år siden jeg fyldte 18 - og jeg skal til køreprøve....
Tænk at have været dobbelt så lang tid om at tage sig sammen til at få sådan et kørekort, end de fleste andre.
Jeg tror ikke jeg består - trods ekstra køretimer for ca 6000 kr.
Jeg har ingen anelse om hvad jeg foretager mig når jeg skal bakke eller parkere, og glemmer ting hele tiden. Som fx at sætte den i første gear igen når jeg holder stille...
Men det var for sent at aflyse køreprøven, så nu gør jeg det alligevel - om ikke andet, så for at skræmme livet af den køresagkyndige, med min kørsel.
Vildt at sådan noget skal være så svært.
Jeg kender mange totale tumper, der kører flot bil. Og jeg troede faktisk jeg var klog og handlekraftig nok til at blive en fremragende bilist.
Der tog jeg så fejl...
Nå, kryds fingre for mig alligevel - lover at tage lidt ekstra køretimer, uanset om jeg dumper (som ventet) eller mirakuløst forblænder politimanden, og får ham narret til at tro at jeg har styr på det, så jeg består.

Om mandagstip - Hulk giver tips til en god fridag

Her et nyt tiltag på bloggen: mandagstippet. Hver mandag, vil jeg få en ekspert til at give gode råd om et nyt emne - denne mandag har Hulk, 4 år, selv valgt emnet: "den allerbedste fridag":
"Det skal gerne være sol-vejr, og så skal man gå ind til byen for at shoppe.
Man kan købe en is der smager af banilje eller jordbær, og en grøn kjole med pufærmer.
Hvis man er en dreng skal man nok ikke købe en kjole, men en trøje der er sådan rød, måske?

Det er rigtigt godt at gå på legeplads når man har fri, så kan man klatre på ting.
Hvis man er voksen, skal man nok ikke være på svævebanen, for så bliver den for tung - men man kan godt klatre. Min far har store muskler, så han kan jo bare træne dem på legepladsen. Voksne kan nemlig godt lege. Men de må også godt sidde med deres mobil, for de bliver mere trætte end børn.

Når man skal spise, kan man gå på fin restaurant og spise pomfritter.
Og måske noget mere banilje-is.

Bagefter er det en god ide at gå forbi en kagebutik og tage billeder af kagerne. Jeg samler på kagebøger. og billeder af kager. og små film om kager, på min mors iphone.

Hvis det regner, kan man bage kager. Hvis ens mor eller far ikke er god til at bage, så kan jeg godt hjælpe med det, for jeg ved alt!
I gode kager skal der: chokoladepulver, smør, sukker, chokoladestykker og så skal man bare forme den lidt og røre rundt i dem. Så kan jeg ikke lige huske mere.
Men det smager godt!

Om aftenen kan man se verdens bedste film, fx "monstre mod aliens" eller læse kagebøger.
Det er bedst hvis ens søstre hele tiden siger:"ih hvor er du god til at finde på fridage!". Så bliver man nok ret glad. Da jeg blev 4 år, bestemte jeg at vi skulle i svømmehal. Så sagde de andre at jeg var god til at finde på ting.

Man kan også spille "vildkatten", det er et godt spil. Jeg er psykogod til at snyde og så vinder jeg!"

Sådan! Nogen der drømmer om en mandagsfridag? Så er her tips til at få noget ud af dagen - god fornøjelse!
---------------------------
Forslag til nye emner I gerne vil have tips om modtages gerne - så skriv lige hvis der er noget I ønsker eksperthjælp til!

søndag den 19. juni 2011

Om fine øreringe - vind et par!

Jeg har lige opdaget denne her nye smykkeshop http://www.smykkeenglen.dk/ - ønsker mig seriøst et overskæg i halskæde til min fødselsdag på tirsdag(bare et hint, til ninjaman!)
Jeg har fået lov til at udlodde de her fine koralfarvede keramikøreringe til en heldig læser - superbaby trækker lod fredag d 24-6, smid en kommentar, hvis du ønsker at vinde dem!

Om tømmermænd

Beklager - intet ordentligt blogindlæg, min hjerne er midlertidigt lukket og under renovering.
Blev udsat for ret store mængder alkohol i går, hvor min mor sad hjemme hos sovende børn, og ninjaman og jeg, smuttede på restaurant med nogle gode venner. 4 retters mad og 5 flasker vin.
Det var sjovt i går - mindre sjovt kl 06 i morges, da superbaby satte sin tisvåde blerøv på min næse...
Hvis jeg overlever dagen, kommer der muligvis noget blog senere. Hvis jeg slet ikke overlever overhovedet - så hav et godt liv og pas på hinanden!

lørdag den 18. juni 2011

Om sjofel natur

Jeg prøver altså så godt jeg kan, at skærme mine uskyldige børns små ører og øjne for sjofelheder - men med de afskyelige børnebøger der findes på markedet, et skolebarn med gode ører der opfanger alt de større børn taler om, og en 4 årig Nik og Jay fan i huset, der glad skråler med på:"hvordan fik du den røv i de pants?" - ja så lærer de altså masser alligevel...
Når der går for meget røvnumsepatterknalde-snak i den, plejer vi at sende dem ud i haven for at gynge noget energi af.
Men ak! Nu er ikke engang naturen et sted for uskyldige øjne mere! Se selv denne fremragende lille film, der klart beviser planter og grøntsagers skumle hensigter.
Er i chok nu...

Om dildoer

Jeg er blevet bedt et par gange, om at uddybe historien, om dengang jeg blev taget med en dildo i lufthavnen.
Afslørede at det var sket - men ingen detaljer.
 Den er vanvittigt pinlig, så jeg har lige skullet tage mig sammen.
Nå.
Da jeg var 17, rejste jeg med rygsæk rundt i Australien, i næsten et år.
Jeg havde arbejdet sammen med nogle engelske drenge, og også rejst med 3 af dem.
(En af dem kom senere til Danmark, og vi blev gift - og skilt - men det er en anden historie...)
Dagen inden jeg skulle flyve hjem, holdt 2 af mine gamle rejsekammerater en fest for mig i Sydney, og fik også støvet nogle andre fælles venner op, så vi endte med at være ret mange, og det blev ret vildt.
Jeg havde ry for at turde alting, og være lidt rå: er stadig ubesejret mester i langbøvsning, kan drikke langt flere øl end jeg ser ud til, og tør godt råbe "pik".
Sådan var de engelske piger mine venner kendte ikke, så de var lidt duperede, men ville også gerne hyle mig ud af den, så de havde arrangeret nogle forskellige ting jeg skulle - bl.a lave noget standup comedy show, på en fyldt pub, drikke øl om en kap med en kæmpestor maori-fyr og noget med at røre ved klamme ting med bind for øjnene, og gætte hvad det var.
Jeg klarede mig ikke lige godt i det hele, men vandt alligevel en præmie: en gigantisk, hudfarvet kæmpe-dildo, komplet med et pikhoved på størrelse med en tennisbold, og store skumle vener ned af siden.
Den så ca sådan her ud - bare næsten lige så tyk som min arm:

Pikken blev brugt til at røre drinks med den aften, og var i det hele taget meget morsom at have med.
Dagen efter, var der ikke noget der var morsomt. Jeg havde de ondeste tømmermænd, og fik pakket min rygsæk i en fart.
Kæmpepikken røg først i kufferten, men så kom jeg til at tænke over at min mor måske ville pakke min rygsæk ud, og forældre og børn  ikke vil se hinandens sexlegetøj eller høre detaljer om sexliv.
Så den røg i min håndbaggage. Smide den ud ville jeg ikke, godt nok var den så stor at jeg ikke satsede på den kunne bruges til øhm... det tænkte formål - men den havde da været sjov til festen i går, og så dyr ud. Så den skulle med hjem og feste.

Jeg mellemlandede i London.
Der havde lige været en bombetrussel, så tolderne var meget grundige.
Jeg stod der med min håndtaske, indeholdende et dameblad, en bog, en deodorant, en tandbørste - og en gigantisk pik.
Jeg vidste bare hvad de ville tænke om mig, når de så jeg bare havde pakket "det mest nødvendige" til en lang flyvetur....

Køen bag mig var rigtigt lang, og sød gammel dame bag mig prøvede ihærdigt at konversere mig om vejret og seværdighederne i Danmark.
Jeg var lidt kort for hovedet.

Det blev min tur.
Rødmende 20 årig britisk tolder stak hånden i tasken.
Så derned.
Tøvede.
Lukkede tasken.
Tøvede igen.
Åbnede tasken.
Trak gigantisk pik heeeeeele vejen op af tasken, holdt den mellem to fingre,  og spurgte med skælvende røst:"er der batterier i denne her?"

Jeg tror jeg døde en lille smule af skam der...
Kæmpepikken kom med mig hjem, og var sidenhen skyld i et par pinlige episoder mere - men intet af denne kaliber.