fredag den 30. september 2011

Om Nuuk

Min moster er ørelæge, og bor i Nuuk, Grønland.
Jeg har lige talt i telefon med hende, mens hun bagte tusind kager, fordi hun havde inviteret det meste af byen med til sin 60 års fødselsdags-kaffemik i morgen.
Da jeg havde lagt på, sad jeg og forestillede mig det der kaffemik - og opdagede at mit mentale billede af hvordan Nuuk ser ud, er lige som en lucky Luke by - bare tilføj sne.
Hun har vel boet der ti års tid, og jeg er blevet tvunget gennem endeløse diasshows af grønlandske landskaber (nejnej moster, det er bare noget jeg skriver her for at være sjov - mener naturligvis ikke "tvunget", det rigtige
ord er nok nærmere "forkælet med"!)

Nå, men trods rigelige mængder forkælelse med diasshows fra Grønland, kan jeg faktisk ikke forestille mig at Nuuk ser anderledes ud end det her.
En bred gade, nogle huse med de der høje facader, en "general goods store", en bedemand der ligner en krage, et fængsel med tremmer for vinduerne - og så tilføjet noget sne og hundeslæder....
Jeg har jo godt hørt at det ikke er sådan, men lige nu forestiller jeg mig hvordan min moster sparker svingdørene op til saloonen, og dækker bord derinde, til hendes kaffemik.
(Måske siger hun endda:"dans!", og skyder mod folks cowboystøvler, så de danser, hvis de har dårlige gaver med?)
Hun har spurgt om vi vil besøge hende til foråret. Pigerne er ellevilde - de samler på sten og dyre-kløer og den slags, og er vilde for at shoppe grønlandske souvenirs - og for at prøve at rejse til et fremmed land, det har de kun prøvet en gang før.
Ninjaman blev (lidt for) bidt af det der dykning, efter det prøvedyk jeg gav ham sidste uge, så han fabler om dykkemuligheder på Grønland(Brrrrrr... Lyder koldt!)
Mig? Jeg kan bare mærke det er nødvendigt at jeg får oplevet det i virkeligheden, så jeg kan få lidt mere korrekte billeder i mit hoved.

Men overvejer at købe gul/sort stribede pyjamaser til pigerne, så de kan ligne dalton brødrene. Hvis nu jeg forestiller mig det rigtigt?

Om køreture

Hvis man har tre storesøstre, og ser nuttet ud - skal man undlade at kravle ned i sin dukkevogn, hvis ikke man har lyst til en ufrivillig køretur.
Bare et lille tip.

torsdag den 29. september 2011

Om den kolde skulder

Superbaby har nu gået i vuggestue i små 6 uger.
De første uger var hun klæbende, og jeg blev der længe hver dag, og hentede hende hjem før middagslur.
Så begyndte det at gå den anden vej, og hun blev gladere og gladere for at være der.
Hendes pædagoger er pissesøde, de andre babyer er søde, og nu er hun tøet helt op, og hopper af fryd i bilsædet, når vi nærmer os vuggestuen.
Det er altså federe at gå fra glad og vinkende baby, end det er at gå fra grædende baby der rækker ud efter en, skulle jeg hilse at sige!
Nu hvor min barsel er helt slut, har jeg mere travlt når jeg afleverer hende end før, og denne uge har hun givet mig den kolde skulder, som hævn.
Her til morgen: hun hopper i bilsædet af fryd, løber hen til døren da hun bliver sluppet fri, råber vredt:"nej!" da jeg forsøger at holde hende i hånden ind af døren.
Jeg forsøger at få hende med ind på Hulks stue for at aflevere hende først, men den stædige baby lægger sine fede arme over kors, og bliver stående foran sin egen stue, og bakker væk, da jeg prøver at tage hendes hånd igen.
Ok, vi starter med vuggestuen så, og hun ormer sig hidsigt, mens jeg forsøger at give hende sutsko på, og løber ind så snart jeg slipper hende.
Jeg har god tid, og sætter mig på gulvet hos hende, men hun går så langt væk som muligt, og simulerer voldsomt optagethed af en plastikbil i et hjørne.
De andre børn derimod udnytter at der er en voksen på gulv, og før jeg ved af det, sidder Marie - der lugter af makrel i sit hår - aske - hvis hoved er større end mit - og Frode - der kommunikerer med noget der lyder som delfinskrig, på mit skød i stedet.
Jeg kan se at superbaby registrerer tre andre babyer på sin mor, og hun trækker hen imod mig - og kaster sig i armene på en pædagog, og krammer på hende, mens hun hånligt ser på mig med:" vi-kan-sagtens-være-to-om-at-køre-det-her-spil,"-blikket.
Jeg skal gå, og lægger an til at kysse min baby farvel, men hun ser hånligt på mig, og rækker sin hånd ud - kys hånden.
Da jeg går, ser jeg at pædagogen forsøger at tage hende med hen til vinduet og vinke farvel, men hun vil hellere hen til bilen igen, med små målrettede skridt.
Istedet er det Aske-med-det-store-hoved og makrel-Marie der vinker ivrigt, til jeg er helt ude af døren.
Hvis hun bliver ved med den der kolde skulder, tror jeg sgu bare jeg snupper en af dem.

Om det gør ondt? Ikke rigtigt, jeg synes hun er sjov, i al sin stædighed. Og at det er fedt hun er glad for vuggestuen.
Kun en lillebittebitte del af mig, savner dengang hun mest var min - men jeg ved godt at det er bedst at hun bliver sin egen.
Og hun er kær når hun øver sig i det.

Om blog-header, og indlæg nr 400

Lige om lidt har jeg skrevet 400 indlæg.
Det er jo lidt vildt - da jeg startede med at blogge, var det bare for sjov, og noget jeg regnede med kun at prøve nogle uger, til det blev kedeligt.
Jeg synes stadig det er sjovt, men er lidt flov over bloggens kedelige udseende, gad godt den var lidt mere personlig, men ved sgu ikke hvordan den ellers skal se ud...
Her udkast nr ca 221, til hvordan headeren kan se ud.
Det er ældstebarnet der har tegnet udkast, jeg tegnede bare efter og tilføjede superheltemasker og lidt vildere hår til hende.
Men synes ikke den duer, så må nok ud i udkast nr 222 også.

Indlæg nr 400 - det må I godt bestemme hvad skal handle om! Wow - hvilken ære, ikke?
Skyd løs, hvad vil I vide?

onsdag den 28. september 2011

Om kulturelle tilbud

Der er ikke nogen der skal komme og påstå, at jeg udelukkende blogger om mærkelige ting mine børn siger, eller jeg selv gør.
Næ nej, der er skam også plads til lidt finkultur, og en anbefaling: se lige hvad der kommer til Horsens!
En af verdens mest oversete kunstarter - dillerfoldning!
Det er hysterisk sjovt, og værd at tage helt til Horsens for.
Kan desværre ikke selv, men forventer at I allesammen tager afsted, og giver grundige referater!
Jeg så det sidste år i København, og følte mig stærkt kulturelt beriget.

tirsdag den 27. september 2011

Om forfængelighed

De starter åbenbart tidligt med forfængelighed, de der pigebørn.
Det her syn mødte mig i morges: superbaby var klatret op på kommoden, havde åbnet min sminkepung, og iført sin kind, sin hånd, kommoden og sine sko et flot lag eyeliner.
Hun så lidt betuttet ud, da hun så at hun var opdaget.
I det mindste fik en af os makeup på i dag så - for min putte-mascara-på-tid gik lige med noget aftørring af goth-baby.

Vinderne af lille Per

De fem "heldige" der skal udsættes for dobbelt omgang far til fire film på lørdag, er:
Elisabeth,Miluu, heidir,Mille og marie(mor til ulrikke).
Mellempigerne har valgt vinderne, ud fra pege-princippet.
Skriv lige jeres adresser hurtigt på superheltemor @ live dk

mandag den 26. september 2011

Om dykning - et mandagstip

Ingen søde børn der giver absurde tips i dag, men bare et helt seriøst ment tip fra mig selv: prøv noget dykning!
Jeg gav jo Ninjaman et overraskelses-prøvedyk i fejre-bryllupsdags-gave i lørdags, og det var en totalt fed oplevelse at have sammen.
Vi mødtes i en klub på amager kl 9, med tre andre der skulle prøvedykke - en mor med to voksne sønner - og så to flinke instruktører.
Sjoveste her, var da vi gennemgik vores helbredsattests, for at se om vi var sunde nok til at dykke, og den ene af sønnerne beskæmmet indrømmede, at han ind imellem røg hash og engang var besvimet, under særligt heftig sex.
Han måtte stadig gerne dykke - men hans mor sendte ham sære blikke...
Lidt teoriundervisning, og så en heftig kamp med våddragter. Jeg fik først mast mig i en der var så lille, at mine bryster måtte kunne ses stikke ud på ryggen.
Så kæmpede jeg med at få den af i 20 minutters tid, maste en ny på, fandt ud af den var taget på med vrangen ud, brugte 20 minutter på at få den af igen, og så på.
Ninjaman så sej ud i sin våddragt - jeg lignede en stor baby.
Så udvalgte vi termovanter, sko og hætter, og kørte til Amager strandpark, hvor vi blev udstyret med vægtbælter, veste, ilt og svømmefødder, og gik i vandet, med en instruktør. Vi trænede lidt basisøvelser, fx hvad man gør hvis man taber sin dykkermaske, og så steg vi ned under vandet.
Jeg tog et dykkercertifikat i Australien da jeg var 18, men har kun dykket to gange siden, så det skulle lige overvindes, og jeg blev lidt panikken først, over hvordan det er at trække vejret gennem maske - men så vænnede jeg mig til det.
Vores instruktør var sød, og jeg kunne se på hele ninjamans kropssprog at han var overdrevent glad, og det gjorde mig også glad.
Våddragten holdt godt på varmen, så vi var ikke kolde, og der var faktisk masser at se på: tang der lyste rødt i solen, krabber der hidsigt klaprede med kløerne af os, og stimer af bittesmå fisk.
Det var virkeligt fint, og vi dykkede næsten en time, til vores luftflasker var næsten tomme.

Jamen mandagstippet i dag, er bare noget så kedeligt som: prøv det!
Det er spændende, romantisk, hyggeligt, fysisk udfordrende og anderledes.

Vores var gennem det her sted, men der findes mange dykkerklubber der tilbyder prøvedyk, både i pool og i havet.

(jeg havde været så heldig at finde vores dyk på www.bownty.dk rigtigt billigt, men det er vist ikke så tit der tilbydes den slags.)

Da vi var færdige med dykket, stillede Ninjaman foruroligende mange spørgsmål om hvad udstyr kostede, og hvordan man tog kurser...
Så måske er det mig der har brug for et lille tip til, hvordan jeg får slettet den gode oplevelse fra hans mentale harddrive, når nu vi ikke rigtigt har råd til sådan noget her som hobby?

lørdag den 24. september 2011

Om hotte poseringer

Hvor er jeg bare glad for, at Ninjaman valgte at tage foto af mig, netop som jeg justerede våddragt i skridtet...
Tak for det - meget elegant!
Nå, dykningen kalder.

Om huskelister

Vi får passet børn her til formiddag, og jeg har planlagt en overraskelse til min mand, fordi vi ikke fik fejret vores ti års bryllupsdag i sidste uge: vi skal ud og dykke, på Amager.
Jeg har et gammelt dykkercertifikat, men han har aldrig prøvet det.

Han ved ikke hvad vi skal, men jeg har givet ham en huskeliste, hvor der står at han skal pakke: dansesko, badebukser, vaseline og barbermaskine.
Han så helt forkert ud i ansigtet, da han fik listen i hånden - men har pakket tingene.

Tror ikke han bliver skuffet, over ikke at få brug for alle tingene!


(så er det egentlig bare mig der har fået lidt kolde fødder, over hvor koldt havet er!)

fredag den 23. september 2011

Om slik og film - vind!

Er der nogen af jer der har mod på at se hele TO "far til fire" film i træk på lørdag d 1-10?
(oh rædsel - jeg kunne ikke gøre det, får lidt myrekryb af ham der lille Per...)

5 af jer kan vinde 2 billetter til lynge drive in bio + en masse "black and White" slik fra haribo - billetterne gælder kun til d 1-10 kl 19, hvor der vises først en gammel "far til fire" film, og bagefter den helt nye.
Bare skriv en kommentar her, vinderne trækkes allerede tirsdag d. 27-9.

Om fysisk nærkontakt med fremmede mennesker

I sidste uge, vågnede jeg en morgen, med superbabys 11 buttede kilo liggende hen over min brystkasse.
Hun måtte have ligget der en stor del af natten, for min nakke sad ihvertfald fastlåst i samme position, da jeg fik hende pillet af.
Så jeg måtte en tur til kiropraktor - tre ture hvis det skal være helt rigtigt.
Min kiropraktor er en lille rund mand, på ca 60. Han ved virkeligt hvad han gør, og er meget intuitiv - men for en som mig, der er lidt genert over fysisk kontakt, kan det godt være lidt grænseoverskridende.
Det er nemlig ikke kun "knæk-bræk-knas" på briks, men også alternative små vrid han bruger.
Således befandt jeg mig i dag i en aparte position, hvor jeg hvilede mit øre mod hans lille runde brystkasse, mens han hev mig lidt i skulderen i modsat retning.
Jeg kunne høre hans hjerte slå.

Det er underligt intimt at sidde sådan og blive vredet på plads, i ømt favntag med lille fremmed mand.
Men måske kan det hjælpe lidt på min fysiske generthed?
Jeg skal op og hente børnehavebarn om lidt - og plejer altid at grue for at løbe ind i min venindes eksmand, der altid skal kysse mig på panden. Det synes jeg altså er noget akavet - både fordi det ligesom cementerer at han er 40 cm højere end mig og derfor i pandekyssehøjde - men også fordi jeg bare ikke har det helt godt med at blive kysset af folk jeg ikke kender så godt...
Men en dag som i dag, hvor jeg har fået udvidet mine grænser, ved at kramme kiropraktor og lytte til hans hjertelyd, er jeg nok bedre rustet til ham der pandekysseren.
Tror sgu jeg tager ham på numsen, hvis han prøver på noget!

torsdag den 22. september 2011

Om sange

Læste i dag, at bloggere skal til at betale koda-afgift, for at lægge musik på deres blogs.
Langt ude - og vel også i musikbranchens interesse, at der skrives om ny musik - det må da give flere penge i sidste ende, at folk får lyst til at købe ny musik?
Nå, men så vil jeg tillade mig at være en rebel, og lige hurtigt smide en sang på min blog, inden det træder i kraft.
I går fyldte Leonard Cohen 77 år. Jeg sad og stenede lidt youtube videoer i den anledning, og ja - man kan godt se fra de nyeste koncerter at han går som en stivbenet gammel mand, og hans hud på halsen hænger som på en gammel mand - men når han lukker sine øjne og synger, med den der dybe, dybe stemme - ja, så er han altså så sexet, at det er helt vildt.

Humor, intelligens og så den der stemme.
Bare rolig: jeg kommer ikke til at gå på jagt på plejehjem efter sexede 75+ årige mænd, mine børn kan kalde stedfar - men helt ærligt:er han ikke sexet?

onsdag den 21. september 2011

Om sutsko - og bacon-vindere

Først da jeg kom hjem i dag - efter at have været på arbejde, til møde og have hentet unger, gik det op for mig, at jeg har haft mine fedtede, slidte have-crocs på hele dagen...
Smart kjole, makeup - og sutsko...
Det der udearbejdsliv kræver vist lidt tilvænning!

Til gengæld har jeg trukket vinderne af de fede pakker med baconprodukter: klidmoster, lusse og Malene brombleberri - send mig jeres adresser på superheltemor snabela live dk.

Om logisk stavning

Så denne fine seddel på mine ungers skole i dag: en dreng har mistet sit USB-stik og har skrevet denne efterlysning, og hængt op på hele skolen.
Jeg er vild med hans logiske stavning - "er der nogen", bliver til "ada nong".
Det giver jo mening at stave som han gør. Er det ikke fint?

tirsdag den 20. september 2011

Om kroppen

For et par år siden, underviste jeg en børnehaveklasse. Vi havde emne om kroppen, og jeg lånte skolens biologilokale, så jeg kunne vise ungerne et rigtigt skelet, og sådan en torso med plastikorganer, der kunne tages ud.
Børnene var meget andægtige og stille - det mørke biologilokale, med udstoppede dyr og andre uhyggelige ting, gjorde dem knapt så kry.

Da jeg havde gennemgået hvor alle organer sad og spurgte om de havde spørgsmål til det, var der længe stille, ind til lille dreng forsigtigt rakte hånden op, og spurgte:"og hvor sidder sjælen så?"

Det er altså stort tænkt!
Jeg sagde jeg ikke troede sjælen var noget man kunne se, men at det var et godt spørgsmål.
Det er det også, synes jeg. Har tænkt flere gange på det siden, og gad godt vide hvor min sad - hvis jeg vidste det, ville jeg nok lige kigge til den, og se om den egentlig var stresset og havde det ok, her midt i al det her stressende hverdag - måske ville jeg købe en cola til den, smide en pude i en lille stol den kunne sidde i, og lægge en klud på dens lille pande.

mandag den 19. september 2011

Om at få børn - et mandagstip

Frk fantastisk og Hulk, fortæller her hvordan man får babyer - hvis nogle af Jer skulle have brug for at vide det.

Hulk: Manden har en pose, med haletudser, og så kommer de ind i moren, og skal prøve at fange et æg. Den der fanger ægget vinder, og bliver større og større. Maven vokser også større, fordi babyen bliver større. Det moren spiser, spiser babyen også. Så kommer den ud, om en times tid.
FF: nej den skal være derinde i en hel uge, faktisk! Babyen vokser mest om natten.
Hulk: ja, den har sådan en ledning på maven, som den får mad i.
FF: to damer kan godt få en baby sammen, men det kan to drenge ikke. De skal hente haletudser ovre hos lægen, det er jo nemt nok. Men jeg ved ikke hvor den læge bor.
Hulk: når babyen kommer ud, kommer den ud af tisseren. Den har sådan en klam jordklump med sig ud, som den har haft derinde.
FF: ja, moren skal mase sådan:"Mmmmmmmgh", så kommer den ud. Så kommer jordklumpen også med ud, den er ligesom en taske med mad, som moren har spist.
Hulk: ja, den laver maden til små stykker, så babyen ikke bliver kvalt!
FF: babyen har ikke noget legetøj derinde...
Hulk: nej den leger med den der klump, som maden kommer i. Jeg ved sgu ikke hvad den laver med den... Det er nok lidt kedeligt.
FF: vi så vores lillesøster, lige da hun var nyfødt.
Hulk: ja, hun var helt rød og havde ikke fået øjne endnu. Hun havde en navlestreng, og kunne ikke gå. Hun kunne heller ikke kravle. Hun var sød og nuttet, og meget lille. Men hun var ret fedtet, så det var godt hun bare sad og klistrede på min mor!

lørdag den 17. september 2011

Om irriterende måder at vågne på

Min top tre liste over irriterende måder jeg har prøvet at vågne på, ser sådan her ud:
3)dengang jeg vågnede ved at barn brækkede sig i mit øre
2)dengang jeg vågnede ved at barn, i søvne, tissede på sin baby-lillesøster og mig
1)dengang jeg boede på kollegie, og havde en pladsbesparende væghængt seng, og vågnede fra en drøm om at jeg havde sovet over mig til eksamen, satte mig brat op i sengen - og slog mig selv bevidstløs på loftet...

De sidste 4 dage, er jeg blevet vækket på samme måde hver dag - og sammenlagt tangerer det til en mulig plads på listen: hver morgen kl 06, kravler superbaby med sin tisvåde ble, henover mit hoved, tænder min sengelampe ned i mit ansigt, stikker sit snotklistrede hoved helt op i mit, og ser på mig med sit ene øje(det andet er for tiden lukket af klam øjesnot om morgenen), og så råber hun:"HEJ FAR!", mens hun borer en finger hårdt op i mit næsebor...

Nu er der to dage til jeg starter på arbejde igen... Så er det vækkeuret der skal forestå vækningen - og selv om jeg er sentimental og følsom over barselsslut - så tror jeg egentlig jeg foretrækker det.
(men spørg mig om en uge, og jeg vil sikkert grådkvalt mindes de gode gamle dage, hvor den snottede pirat, bankede sin finger op i min næse og kaldte mig ved forkert navn!)

torsdag den 15. september 2011

Om røv-dage

Jaja, jeg har åbenbart intet andet at skrive om, end vores mærkedage herhjemme, for tiden.
Bær over med mig - der er nu 4 dage til jeg starter på arbejde igen, efter at have været væk i over to år - først havde jeg et års orlov for at tage et vikariat - og så ups, og hovsa, kom der lige et års barselsorlov oveni.
Så jeg er godt nervøs for om jeg stadig kan finde ud af det, hvordan det bliver at jonglere job og 4 unger - og for om jeg kommer til at savne min lillebittebitte baby meget i hverdagen.

Nå, det var mærkedagene vi kom fra.
I dag er det 10 år siden, jeg slæbte min tunge, højgravide krop op på københavns rådhus, og sagde ja til at Ninjaman godt måtte tage mit efternavn, og prale af at være gift med mig.
Vi holdt ingen fest der, men aftalte at gemme festen til senere - det skete aldrig rigtigt.

Vi er ikke nogen der går meget op i årsdage - plejer at kysse lidt ekstra og hente noget sushi som vi spiser i smug når ungerne sover - men i år er han væk på kursus med sit job, fra tirsdag til fredag, og det er underligt ikke at kunne kysse tillykke.
Og jeg synes det er lidt røvagtigt at min 10 års bryllupsdag, fejres ved at jeg er alene med unger: smører madpakker,finder tøj, reder hår, afleverer, henter, handler,lytter til børns oplevelser, forhindrer dem i at tæve hinanden, laver mad, vasker hår x 4,læser og putter - og så sidder alene og glor.
Tænkte jeg ville gøre noget hyggeligt for mig selv om dagen som kompensation, men ingen af mine venner kunne ses om dagen, så jeg overvejede at brænde vores penge til fælles bryllupsdagsmiddag af på noget luksus til mig selv - som hævn for at han ikke er hjemme.
Af en eller anden grund blev det selvforkælelses-luksus så til, at jeg bestilte tid til en brazilian wax - altså få flænset røvhår af med kogende voks, af en lille thaidame med hidsige bevægelser. Ved ikke lige hvilken type hjerneblødning jeg havde da jeg bestilte det - men på en eller anden måde, passer være-alene-hjemme-på-bryllupsdag-martyrium meget godt til ydmyge-mig-selv-med-bar-røv-og-smerte.

onsdag den 14. september 2011

Om sexy bacon - VIND!

Jeg bloggede jo forleden, om hvordan det var lidt sværere at forføre hinanden auditivt eller visuelt, når man har været kærester i 14 år - som Ninjaman og jeg har - så jeg havde købt en læbepomade med baconduft, for at se om  hans lugtesans der kunne vækkes (Ninjaman er en meget glad bacon-entusiast).

Nå, firmaet bag baconlæbepomaden, sendte mig noget så generøst en kurv, med både bacon-mayonaisse, 4 slags baconsalt, og 2 slags bacon-popcorn i.
Om man decideret kan bruge det til at spice sit sexliv op, skal jeg ikke kunne sige - men det smager ihvertfald godt - på alt hvad jeg hidtil har forsøgt at komme det på!
Kan især anbefale de forskellige bacon-salte, der er vegetariske, og uden fedt og kolesterol - så man kan få kartofler til at smage lifligt af bacon, uden at bruge rigtigt bacon.
Mmmmm....

Her det sjove for Jer:
Baconsalt-firmaet har givet mig hele 3 pakker, med alle deres produkter i, som 3 heldige af Jer kan vinde!
Baconsalt, baconsalt med cheddar, baconsalt med jalapenos, baconsalt/peber, baconnaisse, bacon-læbepomade, bacon-popcorn, og bacon-popcorn med ost.
Bare skriv en kommentar herunder, så trækker jeg lod d.21-9!