Om mystiske google-søgninger

Undrer mig nogle gange over de googlesøgninger folk laver, der fører dem til min blog.
HVORFOR har man lyst til at google sætninger som:
"upersonlige konfirmationssange"
"selvlysende opkast"
" har alle babyer kløft i hagen"
"fyldte hunde-f...er"
"må babyer spise affald?"
"julemandens skridt"

Nå - håber de fandt hvad de søgte et sted...

Om cafe-besøg

Cirka så hyggeligt, er det at gå på cafe, med en baby der vil ned og kravle. Godt lige at blive mindet om, så vi ikke behøver ærgre os over, at det er noget vi kun sjældent har råd til...
100 kroner for to kopper kaffe og en croissant, med ormende baby på skødet, der tævede os med nøgler.
Tror resten af kærestefridagen skal være gåtur, mens hun sover, og så hente resten af flokken og lave et bål i haven, og holde lidt i hånd mens vi ser på det.
Romantik på højt plan!

Om kampvægt

Fandt det her foto på min mobil - taget for ca et år siden, da min badevægt nåede et skræmmende højt tal.
Flot udsigt, med vom i front, ikke?

Om superbabys kæmpetænder

Superbaby har haft feber i flere dage, klynket og hængt på mig som en kængurubaby i slyngen konstant, og kun sovet sporadisk.
Vi havde luret at det nok var en tand der var på vej - hun har 4 små fine tænder i undermunden, men ingen foroven - men det var så hele 5(!) gigantiske overmundstænder på en gang!
Superbaby gør jo altid alting exceptionelt grundigt, så hun kunne ikke nøjes med en enkelt lille diskret tand af gangen, men har simpelthen produceret 4 vanvittigt store bisser i sin lille mund, og den 5. er næsten brudt igennem også.
Hvis du klippede og farvede Gitte her, ville hun ligne Superbaby næsten på en prik, tænderne er lige så velproportionerede som superbabys er....

Om forudsigelser

Jeg fandt de her tegninger da jeg ryddede op - og beklager den ringe billedkvalitet, og den ene tegnings krøllede tilstand.

For 13 års tid siden, var Ninjaman og jeg unge, smukke, nyforelskede og gik i samme klasse på vores uddannelse. I en kedelig time, tegnede vi de her, der forudsagde hvordan vi forestillede os vores liv 10 år ude i fremtiden - jeg har tegnet den hvor jeg har curlers, træsko, behårede ben, , skrigende unge ved hånden, baby, gravid vom. og smøg i munden, og hvor Ninjaman har klaphat, skummelt overskæg, begyndende ølvom og et åbenbart eskalerende blandingsmisbrug.

Ninjaman har tegnet den hvor han står og stresser, mens han laver mad, vugger en baby, holder en anden baby, og serverer drinks for mig, der sidder stor og mægtig under parasolen og ryger pibe.

Bortset fra det der med de mange unger, er det heldigvis ikke helt sådan det ser ud nu - men godt nok sjovt at se.

Om løs hud

Ninjaman er et af de der - lidt for - heldige mennesker, der kan proppe sig med kager uden at blive tyk, og bare behøve tænke på at tage en mavebøjning, for at få veldefinerede mavemuskler.
Her på det sidste har han fået nogle skader når han har spillet fodbold osv, så nu er hans mål at komme i rigtigt god form, så kroppen kan holde til sport, uden at få skader. Så han laver mavebøjninger, armbøjninger, kropsløft og alt muligt, og har på rekordtid fået en sindsygt lækker krop, med sixpack og stærke arme og alt muligt - det er heldigt for ham at vi hele tiden har så mange børn løbende om benene, for ellers kunne det være han endte med at føle sig seksuelt forulempet og misbrugt af sin egen kone hele tiden.
Nå, men hans muskuløse krop, får min slatne ditto, til at tage sig endnu værre ud. Tager jeg to armbøjninger, er jeg nødt til at drikke en kop kaffe og sove 30 minutter, inden jeg tager to mere.
Den eneste form jeg er i, er kageform - høhø.
Jeg er 3 kilo fra at have normalt bmi, men 8 fra at veje noget der passer til min lavde.
Jeg kan mærke at jeg taber mig - omend langsomt - hvis jeg holder igen med chokolade, men muskler kommer desværre ikke helt så nemt...
Så snart jeg har fået taget mit kørekort færdigt, skal jeg altså til at lave lidt motion i den tid der frigives, så ninjaman ikke er alene om at være lækker herhjemme.
Indtil da, må jeg glæde mig over, at hvis jeg falder ud fra altanen, vil mit løse overarmshud hjælpe mig med at svæve elegant ned til jorden, uden jeg slår mig.

Om løse slik

Jeg håber i kan se skiltet, selv om jeg ikke kunne lide at gå helt ind i butikken og tage billedet.
"Løse slik - 10 kroner" står der, og jeg har tænkt en del over, om det egentlig er dyrt eller billigt - hvad får man for pengene og hvad dækker løse slik over?
Umiddelbart vil jeg synes at hunde, lidt for gerne, uddeler hvad jeg vil betegne som "løse slik" - og så er 10 kr dyrt for at blive slikket i fjæset af en hund.
Det kan også være at den rare kioskmand tilbyder seksuelle ydelser til enlige kvinder, og så er 10 kroner jo rørende billigt - omend der sikkert havde været mere salg i "faste slik".

Om at få ben, før man er klog nok til at have dem

Hvis det var mig der bestemte, ville jeg helt sikkert synes, at babyers ben først skulle vokse ud, når de var kloge nok til at forstå, at vindueskarme er et dårligt sted at kravle...
Superbabys nye hobby( nu hvor den gamle hobby med at lege med ting i skraldespanden er ved at være kedelig) er at kravle lynhurtigt op i vindueskarme, tyre lamper, vaser og rod over skulderen og så kravle hurtige sejrsrunder i vinduet, inden hun enten bliver pillet væk eller falder ned.
Meget irriterende...

Om smukke ting

Jeg har altid undret mig lidt, over hvem det er der køber ting i de der butikker, der sælger alt fra plastikblomster, springvand med delfiner, fe-statuer og glaspynt, til vækkeure formet som en moske' og testel med guldkanter og billeder af hundehvalpe.
Nu ved jeg det: gik forbi sådan en med pigerne inde på Vesterbro, og de brugte først en halv time på at beundre vinduerne, og dernæst brugte de alle deres lommepenge på udsøgte skulpturer af delfiner i spring.
Frk fantatisk og en tussegammel pakistansk dame,der ikke talte dansk, fik med fagter og smil bekræftet hinanden i at to meter høj plastikblomst opsats der skiftede farver, var den smukkeste ting på jorden, og superbaby lærte at råbe begejstret:"AI!! AI!" mens hun pegede ligesom de andre.
Så nu ved jeg hvem målgruppen er: gamle damer og superbørn!

Om mig som tegning

Ahem - se mig lige her, som en fedthalemus, hos hverdagsNadia forleden.
Sejt, ikke?

Om konditor-spirer og brystmælks-smør

Hulk, 4 år, skal jo være konditor, når hun bliver stor(og være mor til tvillingedrenge der skal hedde "Nik og Jay").
Så hun nærlæser bagebøger og vil hele tiden bage. I går opdagede vi en butik der solgte alt muligt konditortilbehør og sukkerfigurer, og jeg lod mig lokke til at bruge 250 kr - vi ikke har - på påskekrymmel, kanincupcakeforme og sådan en dims til at sprøjte glasur ud. Ninjamans forældre kommer i morgen, så det fii konditorspiren til at fremstille 30 cupcakes - næsten uden hjælp.
Nu mangler der bare lige en oprydning... Tror ikke hun er helt så ivrig efter at tage den selv!
Dagens bedste spørgsmål, kom da vi målte smør af.
Hulk:"er det egentlig lavet af mælk? Og er det ko-mælk eller mor-mælk?"

Om min modesans

Jeg kan se at jeg har fået næsten 2000(!) ekstraklik ind pr dag, siden skønne Emily Salomon linkede til mig fra sin smarte blog.(tak Emily!).
Men jeg bliver alligevel en smule nervøs, over hvad alle de her modeinteresserede og hippe mennesker vil herinde - er I klar over hvor lidt trendy, rodede og snaskede vi er herhjemme?(Undtaget Ninjaman, der er en rigtigt tøs, der kan tøjshoppe til sig selv i båndsløjfe og altid er topsmart...)
Her lidt beviser, så I ved hvad I går ind til:
Modetips fra superheltemor og yngel:

Frk fantastisk demonstrerer her, hvordan man elegant kan mønstermikse, og kreere sin helt egen stil

Strippermode
Superkat
God stil

Det er ikke mig, med genert smil og blomster i håret der matcher tshirten.

Det er mig med kunstigt smil, fedtet taske, kikset hår, plettet tøj og åben gylp. Spol tiden 25 år frem og farv tøjet sort - så har du nogenlunde stadig min grad af stil.
Og det er derfor jeg ikke er modeblogger
Makeuptips fra Superheltemor, skønhedsbloggeren:
Mascara
Smokey eye
Ny frisure

Om hjælpsomhed

"nå, skal vi lige få tømt denne her?"

Om sommerlure

Hvis I kom forbi min lokale park i går, og så en mor på vej mod legepladsen,  iført rød barnevogn og glad baby, medbringende to kønne piger på cykler, en køn pige på løbehjul, en stor bakke nyskyllede jordbær, pizzasnegle fra bageren og nogle juicebrikker - ja så var det nok overskuds-mig og mine superpiger, der nød solskinnet, mens stakkels Ninjaman arbejdede.
Det indrømmer jeg gerne.

Men - hvis du kørte forbi legepladsen en time efter, og så sovende barnevognsbaby, der var smurt så meget ind i jordbærsaft at det lignede et zombieangreb, to større piger der sad og øvede sig på bandeord i et klatretårn(ligeledes med jordbærpletter over det hele), og en snøftende 4 årig pige der lå i skyggen og spillede på en iphone, mens hun plejede sin hudafskrabning(og jordbærpletter) - så var det altså IKKE mig, der lå i græsset ved siden af barnevognen, med en halvpinlig engelsk paperback på brystet,  lidt savl ud af mundvigen, og en imponerende mandesnorken.

Nix - det var ikke mig.

Om stedsøstre

Hørt fra børneværelset:"årh altså: gid du kun var min stedsøster! For når du gør sådan der, har jeg lyst til at slå dig RIGTIGT hårdt - men så kommer jeg bare til at elske dig i stedet, fordi du er min rigtige søster... Og så kan jeg ikke lide at slå så hårdt..."

Pyha...

Om at få passet børn

Når man har fire børn, står folk ikke ligefrem i kø for at passe hele flokken, så når der i dameblade og håndbøger ofte nævnes, at det er vigtigt man får passet børn og tager på kro-ophold, for at bevare "gnisten" - tja, så må vi alligevel tænke alternativt og bevare gnist i hverdagen.
Min mor og søster er for nyligt flyttet ret tæt på hinanden, og gav ninjaman i føddelsdagsgave, hele tre x pasning af de tre store børn, med en måneds mellemrum. Fedt for dem at de kan være flere om flokken - der også tæller min søsters to søde piger - og fedt for os at få noget tid med kun superbaby.
Et aftensmåltid herhjemme, er næsten altid ret hyggeligt, men består af en del hælden op-skære ud-hjælpe til-tørre op, som fjerner fokus fra samtaler - og når alle 6 så har fået mad på tallerkenerne, så er der tre piger der gerne vil fortælle om dumme Markus/sandkager/engelsktime/madpakke/marias fødselsdag/sofies nye legetøj/og hvad de ellers har lavet i dag.
Det ER dejligt, men det gør også at vi voksne efterhånden ikke taler meget med hinanden over måltiderne, den slags venter vi med til efter 20...
Men i går var vi så alene med superbaby, store bøffer, rødvin og ovnbagte grøntsager.
Vi ville have gået en lang tur efter at have afleveret de store, men ninjaman fik en fodbolds-fibersprængning i læggen om formiddagen, så det var bare hjem og sidde og flette lidt fingre før maden.
Maden kom på bordet, superbaby blev placeret med en skål små kartofler, men samtalen blev afbrudt af små sure lyde fra hende hele tiden, og da hun lænede hovedet tilbage og jamrede, så vi at grunden nok var den nye tand - på størrelse med et ringbind - der var på vej i hendes overmund...
Godt der findes vandmelon man kan gnubbe ømt tandkød med!
Resten af måltidet forløb med hyggelig snak, akkompagneret af savlende underlægningsmusik fra babyen - meget avantgarde!
Og ekstranumrene gav hun med jævne mellemrum frem til midnat, så vi endte med at ligge i sofaen alle tre, og se "Entourage", mens superbaby bearbejdede gummer med melon og vi forsøgte at holde hånd bag hendes lille ryg.

Om hjemmefødsler - skrevet af ninjaman

Der var vist overvejende flest, der ville høre om hjemmefødsler - set fra ninjamans synspunkt. Meget mærkeligt, men her er han altså:"NINJAMAN!" (klap,klap,klap)
---------
Alle vores piger, er født hjemme i vores stue.
Da vi valgte det ved første barn, skyldtes det en blanding af venners skrækhistorier om forjagede fødsler på travle hospitaler og S's(superheltemors) ulyst til at være patient og ikke selv kunne vælge om hun ville vade rundt på gangen med røven bar eller slæbe sandwiches med ind under bruseren.
Vi undersøgte en masse om emnet, og besluttede os.
I Danmark må man føde gratis hjemme, med en jordemoder fra nærmeste hospital. Det er ikke dyrere for hospitalet - tværtimod sparer de en smule, ved kun at have udgifter til en lønning, og ikke til rengøring, senge, bedøvelse osv.
Det er ikke mere farligt end at føde på hospital, for selv om jordemoderen ikke har alle mulige måleapparater,så har hun mere tid, og er mere opmærksom, så ethvert tegn på at noget er ved at være bare lidt unormalt, ville føre til en overflytning til hospital.

I Danmark er der alligevel kun 1-2% der vælger det hvert år, så det er et emne folk har en del fordomme om, og vi mødte dem første gang på et fødselsforberedelseskursys, hvor en anden vordende far i pausen sagde noget om, at vi slet ikke så så hippieagtige ud som han troede hjemmefødere gjorde - og så sagde jeg (for sjov!), at vi naturligvis ville æde moderkagen bagefter. Så var der ikke længere nogen der gad sidde ved siden af os...
Første fødsel tog et døgns tid. Det var selvfølgelig hårdest for hende der havde smerterne, men jeg var glad for at min svigermor også var der, og at jordemoderen var flink, og så var der en del praktiske ting jeg kunne holde mig beskæftiget med, og det var rart at have andet at lave, end bare at se på.
Det var en god fødsel, trods alt, og vi fortrød ikke at det havde været hjemme. Det var fantastisk at kunne sende jordemoder og mormor hjem, der midt om natten bagefter, og så selv bære vores baby med os op i seng og starte med at være familie med det samme. Det er også fedt når barn 2,3 og 4 kommer: de glider hurtigt ind i flokken og det føles ikke så mærkeligt, som hvis mor kommer hjem med ny baby efter nogle dage på sygehus.
Som far synes jeg kun der er fordele ved det: egne ting, musik, mad, seng, telefon i nærheden, praktiske opgaver at løse - fx vise jordemoder til rette og fylde vand i badekar, og det at babyen ligesom fødes i ens hverdag.

Som kvinde må man jo mærke efter hvad man har lyst til og hvad man er tryg ved. Nogen vil have maskiner der måler, andre en jordemoder der lytter.
Personligt forstår jeg godt min kone, der med lille stemme altid pipper noget om at hun gerne vil bestille et kejsersnit nu, når hun er halvvejs gennem fødslen.

Vores andet og tredje barn lå begge skævt, og gjorde vist anderledes ondt, men de blev født på 6 timer. Ældstepigen var med da nr tre blev født, fordi hun vågnede lige før. Det var hun meget stolt og glad for. Da nr fire blev født ville hun også have været med, men det gik så hurtigt vi ikke nåede at vække hende. Hun klippede dog navlestrengen og de to mellempiger vågnede og spiste slik og spillede Nintendo og nød den spontane nattefest.
Den fødsel var noget helt særligt, det syntes S også, hun havde ellers ikke tænkt på sig selv som en der var "god" til at føde, men den her var perfekt.

Det eneste minus jeg nogensinde har oplevet ved en hjemmefødsel, var efter første fødsel, hvor vi vågnede med babyen og fandt klam moderkage i margretheskål på køkkenbord. Jordemoder havde lovet at tage den med, men glemt den.
S var sentimental og syntes ikke vi bare kunne smide den ud, men jorden var frossen, så den røg i fryseren til foråret. Da det så blev forår, tog jeg den med ud for at begrave den under æbletræet, men den klamme ting begyndte at tø, og jeg stod og forsøgte at knække mig, mens den dryppede blod. Ad!
De andre gange har jordemødrene heldigvis husket den!

Ellers synes jeg ikke der har været noget skidt. Det har været de 4 største oplevelser jeg har haft i mit liv - og jeg ærgrer mig lidt over aldrig igen at skulle opleve det der helt vidunderlige med at se sit nye lille barn for første gang. Fuck - det er altså stort!

Om ikke at være kirkegænger

I går tændte frk fantastisk for fjernsynet, mens der var noget barnedåbshalløj - så to minutter, og slukkede igen. jeg spurgte hende om hun havde nået at høre hvad de hed, hvortil hun svarede:"jeg hørte ikke hvad pigen hed, men drengen hed "amen", det sagde præsten!"

Om emner i vil høre om

I anledning af mit indlæg nr 200, spurgte jeg jer jo om hvad I ville høre om.
Dette er så nr 200, men i vil jo vide så meget forskelligt, at jeg slet ikke ved hvad jeg skal skrive om.
4 ville høre om hjemmefødsel
2 ville høre om hvordan man får tid til at være kærester
2 ville høre om landevejsriddere
2 ville høre mere fra ninjamans hånd
1 ville høre om skole
1 ville høre om da Ninjaman og jeg blev kærester
1 ville høre mere om børnene, og 1 anden om hvad de synes om at blive blogget om
1 ville høre om hvordan en halv-fattig familie som os får råd til at bo i hus
1 ville have rengøringstips (virkelig?fra MIG?haha!)
--------------------------
Sikke I har spredt Jer! Sidst var I altså mere enige.
Jeg kan ikke finde ud af at lave en afstemning på bloggen, men kan I lige smide en hurtig stemme på hvad I vil høre om, så blogger jeg om det i morgen, i indlæg nr 201. (please - ikke landevejsriddere, ved ikke en skid;-))

Om gækkebreve

Min 6 årige frk fantastisk fortalte mig glædestrålende, at hun havde vist det samme gækkebrev frem til alle de små børn på blækspruttestuen, og de havde ikke fattet hvad det gik ud på, så nu glædede hun sig over nok at modtage ca 10 påskeæg...
Jeg forklarede hende lidt mere uddybende hvad det egentlig gik ud på, og hun gik glad i gang med at klippe gækkebreve da vi kom hjem.
Traditionelle rim, som fx:"mit navn det står med prikker", blev afvist som værende kedelige, så hun forsynede brevene med de 7 prikker fra sit navn, og gik i tænkeboks for at finde rim med mere "schwung" over sig.
Efter lang tænkepause, kom hun og bad mig skrive det hun havde fundet på ned, så kopierede hun det omhyggeligt over i brevene - jeg er seriøst spændt på hvad bedsteforældrene fra Hammel, siger til at få et gækkebrev, med 7 prikker og det smukke digt:"stik mig en bajer, ellers slår jeg flikflak"...
Meget utraditionelt!
Men hey - hendes fødselsdagsinvitationer var også lidt aparte, hun er et barn med ordet i sin magt!