Om det der kærlighed - en føljeton. Del 1.

En føljeton om kærlighed - del 1

I september 1997 startede jeg på en uddannelse.
Den første dag mødtes alle nye studerende i kantinen til fælles morgenmad.
Jeg kom lidt sent, så mange af pladserne var allerede taget, og jeg prøvede at få et overblik over hvor der var pladser - og hvor jeg havde lyst til at sætte mig.
Ihvertfald ikke ved siden af de blonderede gimper, der kiggede hovent på min spraglede kjole.
En flok larmende piger i et hjørne kendte tydeligvis hinanden i forvejen, så jeg turde ikke klemme mig ind på den ledige plads ved siden af dem.
Ham den høje, der mumlede med mig selv, mens han rev sig i skægget, lignede heller ikke en jeg gad blive bedstevenner med - men over for den ledige stol ved siden af ham, sad der en ung mand og - ja det lyder mærkeligt og lidt pladderromantisk- men han skilte sig bare ud, i mængden.
Som om han strålede lidt....
Ham ville jeg gerne tale med, så jeg satte mig ved siden af ham-med-skægget.
Som viste sig at være lige så underlig som han så ud...
Han genfortalte hvordan han havde gennemført en bane i et computerspil dagen før, og det var dræbende kedeligt - men i det mindste havde jeg tid til at sidde og smugstirre på min tiltrækkende bordkammerat overfor, for ham-med-skægget var bedøvende ligeglad med om jeg lyttede eller ej, han kørte bare en monolog han selv nød...
Jeg har aldrig været en der rigtigt lagde mærke til om mænd er tiltrækkende eller ej - men ham her var altså ret påfaldende pæn, og jeg tog mig selv i at stirre forstenet på hans pæne tykke læber, og høje kindben.
Anderledes i tøjet var han også, med stram tshirt med tegning af Jimi Hendrix på.
Slank og muskuløs.
Pæne, stærke arme.
Brede, pæne hænder, med .... Fingerringe på næsten alle fingrene!
Ok. Sandsynligheden for at han ikke interesserede sig synderligt for kvinder var stor, sagde mit fordom-o-meter - og den sandsynlighed fik et ekstra skub op af, da han kiggede medlidende på mig, fanget som jeg var i ham-med-skæggets monolog.
Det lignede han havde eyeliner på....
Nå.
Ærgeligt.
(fortsættes)

Om føljetoner

Jeg synes mit liv for tiden er knæhøj hverdag.
Ikke nogen dårlig hverdag - kan lide mit job, synes mine unger og deres far er skønne, og får endda sneget tid ind til at gå ud med veninder på jævnlig basis - men holddaheltop: hvor går tiden hurtigt! Synes jeg ræser afsted, og hele tiden er på vej til det næste.

Nogle gange går det ud over bloggen....
Har ellers en ambition om at der skal noget på hver morgen, og hvis der er et indlæg om en konkurrence, skal der et bonusindlæg på for at opveje det.
Og det har jeg altså svært ved at nå, og mens jeg gør unger klar til dagen, bruger jeg hele morgenen på at søge efter inspiration i mit hoved, og de dage det ikke lykkes at skrive noget om morgenen, er jeg sur og har dårlig samvittighed.
I know - lidt høje krav.

Nå.
De seneste måneder, har jeg nydt at følge med i flere skønne blog-føljetoner: amaroramas brors kærlighedshistorie, trixyworld og den sunde og raske fyr, og 52dates og ugens kiksede date.
Og så var det lige jeg tænkte, at jeg burde skrive en føljeton også.
Så behøver jeg ikke opfinde ny ide hver eneste dag, men kan skrive mere indgående om noget, fx en gang om ugen?
Men... De andres gode føljetons var jo om kærlighed...
Jeg har været kærester med min ninjaman i snart 15 år, og vores første date ER beskrevet her.
Hvad siger I - kan der koges mere suppe på den kærlighedshistorie, eller er datebeskrivelse dækkende nok?

Eller hvad skal jeg ellers føljetonne om - og gider I overhovedet læse føljetons?

Jaja, jeg bruger jer lidt til at spille mine dumme spørgsmål op af for tiden - men håber I gider være lige så hjælpsomme med inspiration, som I var med sko-spørgsmål!

Vind brætspil - adventskonkurrence 1

Her en mulighed for at vinde hele to julegaver: et spil til børn og et til voksne.
Vi har testet brætspil for hasbro hele weekenden, og jeg laver konkurrencer med de bedste af dem, som præmier, tre gange i december.
Det er ikke alle spil der har været lige sjove, men det har været hyggeligt.
Denne uge er de bedste to:
Trivial pursuit master edition: den kendte klassiker, nu med timer, så man kan spille det ekstrahurtigt. Jeg har en hemmelig passion for spillet, fordi jeg har en stor mængde ubrugelig paratviden, der kan prales af således - Ninjaman hader det, af samme grund... Men nu kan I vinde det!
"connect 4 launchers": fire på stribe, hvor brikkerne affyres med små katapulter, så det ikke kun er tanke, men også fingerfærdighed og held der tæller. Pigerne elsker det, og selv om det går voldsomt for sig, når små brikker katapultes rundt i stuen, så er det sjovt - især hvis man laver egne regler og spiller i hold.

Nå: to af jer kan vinde BÅDE fire på stribe og trivial. Bare skriv en kommentar her, så findes vinderne på søndag, d. 4-12.

------
Og til jer der synes konkurrenceindlæg er kedelige: det er de også, og jeg har derfor en politik om ikke at udgive et, uden samtidig at have et "rigtigt" indlæg - men lige nu er jeg monstertræt og har travlt, så det rigtige må I have til gode til i eftermiddag, beklager....

Om at være sko-analfabet

Jeg hader, som nævnt før, at købe sko. Synes det er vanvittigt kedeligt, og ved kun hvad jeg ikke kan lide, ikke hvad jeg kan.
Det er derfor tit noget jeg ønsker mig i julegave, for jeg er gift med en mand med bedre sko-sans end mig.
Men i dag gik jeg forbi et vindue og så de her, og overvejede at ønske mig dem.
Ved ikke mærke eller pris - butikken var lukket - men nu spørger jeg de af jer der er sko-fetischister: er de her fede på retromåden, eller megakiksede på bedstemor and måden?
Kan virkeligt ikke se det selv, syntes bare de var anderledes - hvilket jo ikke nødvendigvis er godt, når man er sko-blind....

Om skønhedssaloner - et mandagstip

I dag vil Hulk gerne give tips om hvordan man IKKE skal drive en skønhedssalon, for det har hun nyligt gjort sig erfaringer med:
" i går legede jeg skønhedssalon med min mor og min lillesøster, oppe på vores værelse.
Min mor lå og slappede af, og så skulle vi massere hende og ordne hendes hår, og lave lækre små madretter til hende med vores madlegetøj.
Men min lillesøster havde bare ikke fattet en skid af hvordan man gjorde, så det var heldigt at vi ikke var voksne og havde en rigtig skønhedssalon, for så var vores kunde nok blevet sur!
Da min mor bankede på døren, sagde jeg:"kom ind unge dame!", men min lillesøster råbte:"HEJ!" og kyssede hende, med snotnæse.
Så gav jeg min mor massage, og min lillesøster tvang hende til at lade som om hun spiste mad af tallerkener. 
Hele tiden kom hun bare og maste små tallerkener ind i min mors mund, mens hun selv sagde smaskelyde.

Så lavede jeg en lækker anretning, med al mulig lækker mad, men min dumme assistent smagte på det hele, mens hun smaskede!
Hun stjal også tingene og løb med dem, mens hun grinede.
Hvis det var virkelighed havde jeg  sagt:"så er du fyret, skipper!", men det hørte hun ikke, hun slog mig bare med en tallerken og sagde sådan en høj griselyd.
Hun blev også ved med at sætte sig på min kundes hoved og hoppe...
Og hun væltede frugtsalaten.
Så hvis man har en skønhedsalon og mangler en assistent, så skal man ikke vælge en baby!
Men man kan godt spørge mig, jeg vil gerne hjælpe!"

Og så et bonustip fra mig: det er en ret god leg at lege med sine børn, hvis man ikke er en type, der elsker at lege.
Man får massage, lov til at ligge ned og kan pille ved avis eller telefon imens, for det kan bare være en del af legen.
Men hvis ens barn har en baby som assistent, trækker det ganske rigtigt lidt ned i afslapningsfaktoren - med mindre
man holder meget af at blive hoppet på hovedet og tvangsmadet med plastikmad...

Om afluring af bagetricks

Når man kun er 17 måneder gammel, og aldrig har prøvet at bage før, er det nødvendigt at holde et vågent øje med alle større børn, og aflure dem deres tricks.
Superbaby fandt hurtigt ud af at kagerulleb var et mere attraktivt redskab til at gøre dej flad, end brødkniven var...

Om alternative frisørtricks

Krea-Girl fylder 10 år næste weekend, så vi holder familiefest i dag.
Vi bliver 12, til lagkage og pizza.
Har løbet lidt rundt om os selv hele formiddagen, og forsøgt at rydde bare lidt op, jeg lavede lagkager med konditorspiren, mens Ninjaman badede den snaskede baby og de store ryddede op på værelset.

Nu er der en time til gæsterne kommer, her ser nogenlunde ud, maden er forberedt, og der er tid til at læse avis.
Troede jeg....
For lige nu ser superbabys nyvaskede hår sådan her ud - stylet med en kombi af letmælk og snot.
Utroligt afstivende blanding.

Tror gæsterne bare må leve med at hun er klam, gider ikke vaske hende igen lige nu.

Om nye senge og gamle vaner

I mandags ankom den længe ventede, treetagers køjeseng jo.
Ih hvor børnene var glade - den 5 årige rykkede endelig ud af den mikroskopiske babyseng, og babyen rykkede ud af vores dobbeltseng.
Alt var ren idyl, og de lå fnisende og eksalterede i deres fine nye senge, indrettet med tøjdyr og alt muligt andet crap, som børn åbenbart finder nødvendigt at have i sin seng: bamsehængekøjer, lykkesten, lommelygter, halskæder mor og far har kysset på, forhæng og dimser.
Babyen sov en halv time i egen seng, og så var det altså slut, lod hun os vide, med flitsbue-krop og vilde skrig.
Hun vækkede de andre, så vi hendes far tog hende over til sig, for at trøste:
så snart hun ramte voksen-sengen, sov hun....

Klokken 02 vågnede første mellembarn og klagede over uhyggelig ny seng.... Den fik hende til at tænke på uhyggelige ting(Harry Potter), som hun blev ved med at råbe-hviske om, indtil hendes lidt yngre søster også var vågnet, havde hørt historien, og nu var bange for det samme.
Jeg kunne skrive en hel masse om hvor pokkers lidt vi har sovet de sidste 4 nætter, men er al for træt.

Faktum er ihvertfald at:
- babyen lige nu ligger og snorker under sin fars dyne
- den 5 Årige er skruet ned i den lille babyseng
- den 6 årige har lovning på at måtte sove på ekstra-madras på gulvet, hvis de uhyggelige drømme kommer igen
- den 9 Årige sover heldigvis som hun plejer, underkøjen
- og den nye tredjesal står tom.

Wow.
Der gældsatte vi os lige massivt ved at købe en seng, som de små vanedyr ikke tør sove i.

Nå. Måske kan vi leje overkøjen ud, til sengen er betalt?

Om julemanden

Jeg har 5 gange været med til at skrive et juleteater-manuskript og spille mindre roller i det.
Det spiller 10 gange i december, for 150 fritidshjemsbørn, og det plejer at være sjovt - både for os der er med, og for børnene.
Mine roller plejer at være små og skæve - har bl.a spillet fuld håndværker, fummelfingret fe og sinket rødhætte.
I år har jeg en hovedrolle - som en af to desillusionerede julemænd - født ind i jobbet, men med hemmelig drøm om at arbejde som agent.
Så manglende blogindlæg i går, skyldtes en formiddag med teater-øvning, tre møder bagefter, og en vild jagt efter det rette julemandsskæg(fandt det ikke - er der nogen af jer der ved hvor man kan købe gode skæg?)
Det er svært at spille mand gennem en hel føljeton - at klø sig i skridtet og bøvse, er ligesom ikke nok til at bære rollen...( det var ellers sådan jeg spillede håndværker. Og så kunne man se min numsesprække også).

Jeg har to muligheder for at komme ind i rollen:
1): method acting. Tage 30 kilo på inden d 1-12 (helst ved kun at spise julemad og klejner), lade mine to hageskæg-hår stå, så jeg kan lave ægte hente-skæg, og tilbringe nogle måneder på en legetøjsfabrik,på Grønland, for rigtigt at kunne mærke hvordan det er.
Eller
2): øve mig på at gå som en mand og tale med dyb stemme. Og skaffe et ordentligt skæg.

Umiddelbart synes jeg mulighed 1 er mest spændende - men muligvis lige en tand for ambitiøs.
Så jeg går rundt og skræmmer livet af mine børn, ved pludselig at sige absurde ting som:"HVORFOR FANDEN SKAL DER ABOLUT STIKKES NELLIKKER I AL MIN FRUGT? KAN MAN DA ALDRIG BARE FÅ EN KIWI?" med dyb og mandig stemme.

Vindere af julekalendere

Vinderne blev: betina styled our way, fru forstad, karli, Anni, og dragonfly.
Send adresser hurtigt til superheltemor @ live dk.

Nå, nu må jeg altså hellere få skrevet et "rigtigt" indlæg - nåede det ikke i går.

Om dyneprutter

Jeg synes ikke det er særligt spændende at købe overtøj til mig selv.
Så jeg plejer at købe en jakke i en god kvalitet, så den kan holde længe, og spare mig for overtøjs-shopping i en del år.
Forrige år maste jeg min gravide mave i min slidte vinterjakke, og revnede foret og hev lynlåsen af.
Øv, havde satset på at den havde mindst et år tilbage i sig.

Jeg fandt en fin, sort jakke på et lagersalg, og købte den.
Ville ikke smadre den med maven, så klarede resten af vinteren med trøjer og tørklæder, og kunne derfor hive helt ny jakke frem, da det blev vinter igen.

Det overraskede mig i hvor høj grad den fik mig til at ligne barbamama...

Det var ikke lige det look jeg gik efter, men jeg er hverken særligt høj, eller særligt slank, så hellang, sort, dynejakke giver altså barbamama-agtig figur.
Mangler bare sort hue med blomster...

Desværre tror jeg at den kan holde mindst 5 år mere, for den ser stadig ud som ny.
Men, her kommer en tilståelse:
det værste ved den er ikke udseendet: det er lugten.

Den er så tyk og tæt som en lækker dyne, men jeg glemmer det ofte, og tænker at jeg nemt kan slå en lille snigerprut, for det vil ingen kunne lugte udendørs....
So wrong...
Prutter kan ikke slippe ud gennem tæt, lang jakke, der næsten når til jorden, så de siver i stedet bare op af, hvor de slippes løs i afmålte doser i halsudskæringen, hvor jeg selv har glæde af duften, i al for mange minutter...
Hver gang jeg tager et skridt, bliver jeg brutalt gasset.

Så, ja, jeg er ikke gode venner med min vinterjakke - og det er ikke kun fordi den får mig til at ligne barbamama - men jeg indrømmer nødigt den rigtige grund...

Om sjofle fisk

Børnehaveklasserne har haft emneuge, om fisk. 100 børn har malet hver deres fine akvarel, med fiskemotiv, og de hænger på alle de lange gange og pynter.
Men siger det ikke lidt for meget om hvor barnlig jeg er, at jeg kun stopper op og stirrer på denne her - og fniser?

Om nye senge

Pigerne har fået en ny køjeseng.
Tre etager.
Den kostede 8000 kroner, lånt af svigerforældre og skal tilbagebetales i bittesmå rater de næste 10.000 år.
Men de har hver deres plads nu, den 5 årige er rykket ud af den lillebitte babytremmeseng, som babyen forhåbentlig vil sove i i nat.

Min udsigt ser sådan her ud lige nu.

Her er særdeles mørkt, og jeg ligger og holder babyen i hånden.

Hulk vælter stadig rundt i sin seng, jeg har lige snerret af hende, at hun skulle ligge stille.
"jamen, her er så meget PLADS!" juble-hviskede hun tilbage.
Hun har også ligget mast ned i meget lille tremmeseng i årevis, så det må være vildt at kunne strække sig!

Jeg er ret fuld, var ude at spise med min far her til aften, og kom hjem til nysamlet seng og fire eksalterede piger.
Min far har haft eget firma og levet det vilde liv - nu kører han nat-taxa og har kun fri mandag aften.
Jeg beundrer ham mere end nogensinde før, for hans ukuelighed og optimisme.
Og sætter min lid til, at hans omstillingsparathed har smittet af på hans børnebørn, så de vil sove godt, i egne senge....

Om hjemmelavede gaver og nødvendigt rod - et mandagstip

Den 9 åriges værelse ser sådan her ud i dag, og det har det faktisk gjort længe.
Hun laver julegaver selv, og begynder allerede med det i oktober - så værelset kan godt nå at blive helt tildækket med glimmer, og mystiske opfindelser.
Det imponerende er, at hun altid kan finde sine ting, hendes rod har deres egen orden.

Er meget misundelig: mit rod, er bare rod, og jeg glemmer hvor jeg har lagt mine ting næsten øjeblikkeligt efter at have lagt dem...

Mandagstippet i dag, er på opfordring af en læser, <a href="http://trines-tur.blogspot.com/">Trine</a>. Hun udbeder sig tip om julegaver.

Nu ved jeg ikke hvad præcis hun ville høre, men Krea-Girl, 9 år,  vil rigtigt gerne fortælle om hvordan hun gør. Det er ikke som sådan et morsomt indlæg, men bare oprigtige råd, fra en stor pige.

Og så forklarer det hendes rod.

Krea-Girl - om logistikken ved hjemmelavede gaver:

"Det er en god ide', at begynde i god tid med at samle ting man kan bruge til at lave krea ud af: æggebakker, silkepapir, æsker, lim, gammelt legetøj og kagedåser.

Så skal man finde ud af hvad dem man skal give gaver ønsker sig.

Sidste år lavede jeg fx en æske til min ene lillesøster, det var en grim barbiespilledåse jeg havde fra jeg var lille, og den malede jeg, puttede glimmer på og lagde nogle ting i jeg selv havde lavet. Jeg tror det var et perlearmbånd og en papirrose. 

Hun blev rigtigt glad, og sagde det var den bedste gave hun fik.

Hvis man skal lave en gave til en baby, er det svært.

Helt små babyer kan få en uro, med

fine papirstykker i, men dem der er større, som min mindste lillesøster, det er straks værre... Hun er totalt i grabsenalle-alder og sutter på ting, så papiret bliver ødelagt.

Der er man nok nødt til at købe noget...

Jeg har lavet julegaver til min familie i en måned nu. 

Det roder meget på mit værelse, men sådan er det altså bare, når man skal lave ting, det kan man lige så godt forberede sig på.

Jeg skal lave ca 10 gaver i år, men jeg tror jeg når det. Jeg har lavet til min mor og to af mine søstre allerede, og henne i skolen, i træværkstedet, arbejder jeg på et hus til vores fedthalemus.

Hvis man ikke er god til at klistre og sådan noget, så kan man bage småkager, eller lave kryddersalt, og give til folk. Så kan man købe glas-tuscher og tegne på syltetøjsglas, så de bliver pæne.

Julen er totalt min yndlingsårstid."

Om 5 årige, logik og kager

5 årige børn har den mest vidunderlige ulogiske logik, og sære betragtninger, og jeg nyder at et af mine børn er i den alder.
I dag gik jeg en tur alene med min 5 årige - både for at få lidt alenetid med hende, men også fordi jeg får lidt klaustrofobi af bare at være indendørs og hjemme, med influenzaramt mand.

Når man har tre søstre, er det begrænset hvor meget alenetid man får med sine forældre, så Hulks stemmebånd kørte i båndsløjfe konstant i en time, så når vi ikke lige talte sammen, fyldte hun samtalehullerne ud med mærkeligheder, som fx:" se et kloakdæksel! Hov det er da længe siden jeg har sagt det ord: kloakdæksel... Det er også længe siden jeg har sagt... birketræ..."
Hm... Så fulgte en kæk enetale om hvilke ord man sagde meget, og hvilke man sagde alt for lidt, og dem skullle man huske, for ellers var der fare for at ens tunge glemte dem.

Lidt efter:"se en fugl! Jeg ved godt hvad forskellen på fugle og mennesker er: fugle har ingen hage, deres næb går bare lige over i deres hals!"

Det er faktisk ret godt set - men umiddelbart tænker jeg, at der er flere, mere indlysende forskelle på fugle og mennesker, fx flyveegenskaber?

Vi endte på en cafe i nærheden, hvor børn måtte spise al det kage og drikke al det saft de ville, for kun 30 kroner.
Snakke-barnet fyldte elegant sådan en tallerken her.
Og var tavs i flere minutter, mens hun spiste.

Ja, det her indlæg kunne godt ligne et: "se-mit-barn-er-mere-nuttet-end-andre"praleindlæg.
Det er faktisk mere ment som bare en hyldest til 5 årige børn generelt, for de er altså sjove, allesammen.
Og jeg kommer seriøst til at savne det, når jeg en dag ikke længere har børn i den absurde-logik-alder.

Vind sukker og farvestoffer

Fem af Jer kan vinde en slikkalender, med 24 x hariboslik. Bare skriv en kommentar, så deltager du i lodtrækning.
Vinderne trækkes d 25-11.
Der er intet så mildt og blidt som børn der starter dagen med en gang sukker, ah!
Superpigerne får også en kalender hver - men for at skåne deres blodsukker, ofrer jeg mig, og æder al slikket dagen før d.1, og erstatter det med spelt. Nu er det tip hermed givet videre.

Om undtagelsestilstande og overskæg

Ja, jeg fik ikke lige blogget i morges.
Vi er i sygdomsland herhjemme for tiden - altså de tre store hoster bare lidt, babyen er snottet på klamt-grønt-overskæg-måden, og jeg har teflonbelagt immunforsvar og bliver stort set aldrig syg - men Ninjaman har influenza, af den lede slags.
Vi taler en sars-pest-ebola-svine-fugle-influenza-krydsning, og at dømme efter sukkene han udstøder, overlever han næppe weekenden...

(Nu kunne det godt lyde som om jeg bare peger fingre og spiller den sædvanlige "haha-syge-mænd-er-ynkelige-sang". Det er ikke sådan ment - han er faktisk ganske tapper - men det er ihvertfald ikke mig der skal pege fingre af syge folk, for de par gange i mit liv jeg har haft influenza selv, var jeg så klynkende og lidende, at alle jeg kender stadig taler om det... Det er åbenbart ikke comme il faut at holde alle opdateret med sygdomsdetaljer via sms, flere gange dagligt?)

I går var det " hav sex med en med overskæg"- dag.
( nej ikke noget jeg finder på, se her: http://i.pol.dk/bagsiden/ECE1454276/weekendvideoen-kvinder-knalder-mod-kraeft/?cmpid=partner_epn1)
Ninjaman har forsøgt at anlægge et skummelt lille overskæg, for at støtte den gode sag, men sex-med-overskæg blev det altså ikke til i går, da han lå og rystede af feber og svedte i sofaen, og lignede en der ville dø hvis han anstrengte sig yderligere.... Stakkel.

Om skilte der fænger

Mon ikke det her skilt får forældrene til fritidshjemsbørnene til at være lidt mere obs?

Om aftenture

Jeg husker stadig bilturene hjem fra min farmor og farfar i Hornbæk,om natten. Trygheden på bagsædet, hvor jeg lå med min søster og en dyne, og så landevejen suse forbi, og lysene fra modkørende biler derlignede stjerner.
Man følte sig halvdøsig og tryg, ved at ligge der og blive fragtet gennem natten.
(At min far så kæderøg hele turen, og sikkerhedsseler og børnesæder ikke eksisterede, nedgraderede muligvis noget sikkerhed - men det vidste vi jo ikke.)
Mine børn elsker også at blive transporteret i bil om aftenen, men når ikke at sidde og nyde lysene særligt længe, før der lyder et firestemmigt snorkekor fra bagsædet.
Og de sover så tungt, at vi må bære dem i seng - sidste gang måtte vi tage trillebør i brug til at få den tungeste af dem hen til hoveddøren.
Eneste minus er, at jeg ikke selv sidder og fortaber mig i lysene og trygheden ved Ninjaman der kører os gennem natten - jeg sidder med hold i nakken og kigger på flokken af snorkende piger bag mig i stedet.
Børn ser sgu så søde ud når de sover...

Om råbende bilister

En af mine veninder havde klippet sætningen: "vejvrede - flere fuckfingre og skældsord i trafikken" ud af sin avis i dag, havde tilføjet:"siden juni 2011"(hvor jeg fik kørekort), og havde klistret den på min bil.
Jeg har fortalt hende om hvordan jeg stadig er en klovn til at parkere, og bander vanvittigt meget når jeg kører bil, så hun gik ud fra at artiklen måtte handle om mig specifikt.
Her vil jeg godt lige bringe en korrektion: jeg er altså ikke en vred bilist.
Jeg bander heftigt - af mig selv.
Især i sving, hvor jeg kan hyle mig selv ret meget ud af den, så selv om jeg egentlig drejer ret ok, så er det akkompagneret af mig selv der hvisler nedladende kommentarer og grimme ord, til mig selv.

(ved faktisk ikke hvad det gør ved mit selvværd i længden, at blive talt så grimt til, flere gange om dagen? Burde
måske se en parterapeut, så mit bilist-jeg kan undskylde fornærmelserne over for mig selv?)
Hvis man ser mig sidde i min bil og råbe - og det gør jeg - så er det faktisk ikke vrede ting jeg råber, det er bekymring og omsorg.
Jo.
Jeg sad fx i dag, i min bil med nedrullede ruder, og råbte ting som:"nejnej lille cyklist - du aner ikke hvor tung den her bil er, og hvor lille du er selv! Du kan ikke bare vælte ud foran mig, pas på dig selv! Jeg er farlig!!! "

Det var bare det jeg ville sige, hvis andre havde set avisen, og tænkt at det sikkert var min skyld at overskriften lød sådan.

Om at være en lyd-ninja, uden retningssans

Børnene sover, Ninjaman er til badminton, jeg har brygget te, fundet en bog frem ("det syvende barn"), og planlægger også noget med at spille lidt wordfeud og måske skrive på bloggen.
Stille aleneaften planlagt.
Ind til første skærenede BIIIIIIIP rungede gennem stuen.
Røgalarmen bipper med jævne mellemrum, når den er ved at løbe tør for batterier - det er den åbenbart nu.
Men jeg kan ikke finde den fordømte tingest!
Den siger et højt BIIIIIP og så er den stille i nogle minutter, så jeg når ikke at lokalisere hvor lyden kommer fra.
Har nu leget lytte-Ninja hele aftenen, og hvert femte minut faret op fra min bog, og febrilsk kastet mig rundt i stuen efter der hvor lyden måske kom fra.
Synes foreløbigt jeg har gættet på at den kunne gemme sig i alle hjørner af stuen, har også tømt en del reoler og kravlet rundt på skabe.
Men væk er den lille skid....

Overvejer at starte lillebitte bål i et fad, bare for at få den til at hyle rigtigt, så jeg kan skifte det batteri.
Umiddelbart nok en dårlig ide, for så vågner fire unger, og bogaften slutter helt.

Måske er meningen med at røgalarmen har skruehuller, at man skal skrue den fast et sted, hvor man kan finde den igen, og ikke bare lægge den på listig hylde?

Om flæskede lår

Jeg er så heldig at have en mand, der gider give mig massage en gang om ugen.

Det var noget han begyndte på første gang jeg var gravid, hvor han syntes det var synd for mig at jeg havde så ondt i ryggen, og så er det der med graviditeterne jo bare blevet ved, og jeg har ikke orket at fortælle ham at jeg faktisk ikke er gravid (for tiden), så fredagsmassagen er bare fortsat.

Vi ser "six feet under", han drikker en øl og jeg får massage - ren forstadsidyl.

Eneste skår i idyllen, er at jeg i perioder godt kan være lidt flov over hvor absolut ikke-tonede og faste mine lår er, og der tror han det er en trøst hvis han synger denne her:

Især sætningen med:"jeg har lyst til at forme små dyr af dine lår", som jo er sød, creepy og sjov på samme tid.... Og tager pinligheden over flæskelår helt.

I dag sad jeg og sorterede gamle fotos på computeren, og fandt Hulk og Frk fantastisk, hvor de er henholdsvis 2 år og 9-10 måneder gamle.

Det er åbenbart ikke kun deres far der kan synge om at forme små dyr af lår - frk fantastisk har nallerne godt boret ind i sin lillesøsters flæskelår, og Hulk reagerer ikke engang på det, så det må være noget hun var vant til?

Jeg priser mig heldig for at være havnet i en familie der sætter pris på tykke lår.

Om truede dyr - et mandagstip

Inspireret af Frk Fantastisks redningsaktion af nødstedt marsvinebamse i lørdags, er pigerne blevet udbedt mandagstip, om hvordan man redder dyr i nød.
Hulk og Krea-gril, om dyr i nød (Frk fantastisks bidrag til samtalen var at fnise og råbe:"KOKOSNØD", hver gang nogen sagde nød, så hendes bidrag er ikke medtaget... ):

Krea-Girl. "altså - det kommer jo meget an på hvilket dyr det er. Hvis det er et vildt dyr, fx en ræv der er gået i en rævesaks, så skal man passe på med ikke at gøre den for tam, for så kan den ikke leve i naturen mere. Så man skal ikke ae den eller se den i øjnene, men bare skynde sig at give den et plaster på, eller en forbinding. Man kan også ringe til en dyrlæge, hvis det er meget alvorligt, og man ikke ved hvad man skal gøre selv."
Hulk: "Man skal ikke redde farlige dyr selv, især ikke hajer! Hvis man fanger en syg haj og putter den i sit akvarium, vil den bare dunke sit hoved ind i glasset så det smadrer, og den falder ud, og så vil den prøve at bide en i benene.!"
Krea-girl:"ja, men man kommer jo ligesom heller ikke forbi syge hajer, vel? det er nok mest små harer, eller egern."
Hulk:"Hvis jeg fandt et sygt egern, ville jeg putte det i en lille kasse, og sy det en lillebitte dyne, og give det en skål med lækre nødder i. Så ville jeg synge for det, og ae det til det blev mere frisk. Om natten måtte det godt sove i min seng, men det må ikke have hovedet under min dyne, for så kan det blive kvalt...."
Krea-girl:"men hvad nu hvis det har bakterier på sig? Du kan jo ikke bare samle dyr op fra gaden og putte dem i din seng, den kan være herreulækker!"
Hulk:"Jeg fandt engang et egern på vores vej, der var mega-ulækker! Den havde ikke nogen øjne - den havde faktiask slet ikke noget hoved. Min storesøster sagde det var en sød lille unge, men jeg tror det var et dumt egern, der selv havde været ude om det! Hvis min mors moster havde været hjemme, havde hun nok godt kunnet reparere det, for hun er læge. Men hun var i Grønland, så egernet blev ved med at være i nød, og meget død. Jeg ville gerne have begravet det, men min mor sagde den var ulækker, og ville ikke bære den hjem. Hvis jeg fandt et egern, uden hoved, men som IKKE var død - så måtte den ikke sove i min seng. Ellers måtte den godt, jeg ville nemlig bare vaske den først, så den ikke havde bakterier."

egern i nød

Om Sjuskes triste marsvineskæbne

Min næstældste, frk fantastisk, havde en morgen, hvor hele verden var imod hende.
Hendes tre søstre + veninde der havde overnattet, legede lege hun ikke gad være med til, så hun sad og klynkede til jeg til sidst gav op, og tog hende med ind til byen, hvor vi drak varm kakao, og købte en marsvinebamse.
Resten af dagen gik med det marsvin - som hedder "sjuske".
Han blev fotograferet på alle tænkelige bænke og rækværk i København, og jeg fik hele hans triste baggrundshistorie fortalt: han blev faktisk født i morges, men lige efter han var født, gik hans mor hen for at købe ham en vandskål, og så blev hun kørt over - og døde...
Hans far blev nødt til at tage på hospitalet for at få gips på sin arm, som han havde brækket, fordi han faldt over en sten, da han skyndte sig hjem for at se babymarsvinet.
Han afleverede lille Sjuske hos frk fantastisk, så hun kunne passe ham mens han var inde og få gips på.
Desværre blev far også kørt over og døde, på vej hen til hospitalet, så nu var frk fantastisk hans mor, og da han ikke havde set et spejl og derfor ikke vidste at han havde pels og det havde hun ikke, så var han meget tryg ved hende og troede hun var hans mor.
Sjuske tiggede om slik og sodavand en del, men hyggede sig ellers gevaldigt, siddende i frk fantastisks jakkelomme.
Og nu har jeg så 44 fotos af det lille kræ på min mobil, og hans stolte mor sidder og bygger et bur til ham, ud af en kasse.

Om trætte hjerner

I en hel uge nu, har jeg sovet med en baby ovenpå mig, og vågnet tusind gange hver nat, fordi hun sparkede/nev/nikkede skaller.
Min hjerne føles som et gennemhullet blondegardin af træthed, og jeg glemmer alting.
- To gange denne uge måtte jeg cykle hjem igen og hente børnehavebarnets glemte madpakke, og komme for sent på arbejde.
-Mine blogindlæg er lidt fesne og usammenhængende når jeg ikke kan tænke.
-Jeg tror ikke det er lykkedes mig at kalde nogle af mine børn ved rette navn denne uge.
- På personalemødet i onsdags rejste jeg mig og foreslog præcis det samme, som en anden lige havde foreslået.
- jeg er kommet til at melde mig til alt muligt underligt - skal blandt andet spille gnaven julemand med agent-drømme i juleteater i hele december måned...
- jeg skulle købe ny sovebamse til natteterroristbabyen, magen til den hun har tabt, men kunne ikke huske hvad det var for en. Købte en and - det skulle have været en gris og både babyen og hendes far syntes jeg var en nar, uden hukommelse.
- glemte at vaske balsam ud af håret på næstmindste barn i onsdags
- har læst to bøger, men kan slet ikke huske hvad de handlede om...
- jeg glemte at trække vinder af superbest gavekort forleden, det gør jeg så nu: vinderen blev NATTERAVNEN, send mig en mail med adresse!


Og det her indlæg giver ikke rigtigt mening heller. Men nu ved I måske hvorfor?
Skal altså have noget søvn snart, føler mig konstant fuld.
-

Om merchandise

Min mor vævede engang det her portræt af Frank Zappa, og jeg har arvet det.
Jeg synes det er flot, og en spøjs ide'.

Ninjaman synes det er grimt, så det hænger på indersiden af et skab...
Jeg fryder mig over det, hver gang jeg åbner skabet, for det er pissesjovt at lave et idol-billede i garn, og jeg kan se et helt nyt marked for merchandise åbne sig.

Hvad med:
- Nik og Jay, trykt med kartoffeltryk på forklæde? (Min konditorspire ville elske det!)
- Quiltede sengetæpper med Iron Maiden?
- Patchwork tehætter med Medina?
- Jimi Hendrix perleplader?
- hæklede kæledukker der forestillede ham den blege fra vampyrfilmene?
- strikkede sweatre med Rasmus Seebachs fjæs som mønster?

Det kan også give lidt samvær på tværs af generationerne, når oldemødre og teenageoldebørn mødes og broderer heavy-bands på pudebetræk.

Om urolig søvn

Superbaby - der også går under indianernavnet:"sover-På-ansigter" eller "sparker-i-søvne" - har tilbragt endnu en nat med at sove ovenpå mig, draperet ud over min hals, med sine fødder på sin fars ansigt.
Utroligt at sådan ti kilos nuttethed, kan føles som om man er blevet gennemtrampet af en flok bissende gnuer i nattens løb...
Hver nat når vi går i seng, ligger vi altid lidt sammen, og ser lidt på vores sovende børn - især på hende den mindste, der stadig sover i vores seng: beundrer hendes lange øjenvipper, aer smilehullerne på hendes buttede knoer, snuser til hendes babyhår og kysser de tykke kinder lidt. Som regel hvisker vi også et eller andet til hinanden om hvor kær hun ser ud - ren idyl.
Så slukkes lyset, og vi ligger stadig lidt og føler os heldige, når vi mærker baby-kroppen møffe sig tættere på, i søvne.
En halv time senere vågner jeg som regel fordi snorkende baby har lagt sig hen over mit ansigt og blokerer for min næse - og resten af natten opføres så en art ballet, hvor hun får rullet, møffet og most sig rundt i alle kroge af sengen.
Her til morgen er hun tindrende glad og sidder lige nu og stråler af glæde, mens hun tegner.
Ninjaman og jeg ligner derimod, at vi har været på fire dages druktur.

Om tre uger, kommer den tre-etages køjeseng, som vi endelig har fået lånt penge til og bestilt - og så kan hun arve tremmesengen, som den 5 Årige sover klemt nede i nu.
Vi tæller minutterne til den kommer!
Men lige de der minutter, før vi sover, hvor vi kun tænker på hvor sød hun ser ud, og ikke hvor eksorcisten-agtigt hun sover - dem kommer jeg til at savne...

Om drengetække

Afleverede frk fantastisk i børnehaveklassen her til morgen, hvor hun først indkasserede en lammer fra køn lyshåret dreng, og bagefter et:"æv bæv, du er dum!" fra en anden dreng der løb forbi os.
Chokeret skulle jeg til at spørge om hun blev drillet meget - for hun virker så glad - men hun smilede bare og sagde overbærende:"ak ja, de drenge og kærlighed. De er bare ikke så gode til at vise hvordan de føler rigtigt..." og så viste hun mig et par øreringe hun havde fået af ham med lammeren.

Okay - hvor kærlighedsklog kan man lige nå at blive på så få måneder?
Det er ikke så længe siden hun havde det sådan her.

Om overspringshandlinger

Ja, jeg fik ikke blogget i dag - det er hende hers skyld: Dines.
Jamen, hun bloggede om hvordan man kan spille scrabble live, mod andre mennesker, over sin smartphone, og hvordan hun havde mødt en scrabble-stønner, der havde skrevet sjofle ord.

I morges var superbaby på hospitalet og få testet hørelse (hendes far har et hørehandicap, der kan være arveligt), og det tog to timer, så fristelsen til at tjecke sjofel-scrabble ud blev for stor, og jeg installerede det.

Og har ikke rigtigt sluppet mobilen i dag... Kun sporadisk, for at fake interesse i mine børn, mens halvdelen af min hjerne på mulige snedige ordkombinationer imens.

Så forvent ikke flere blogindlæg nogensinde fra min hånd af, for jeg skal altså scrabble...

Om selvforskyldt smerte

Bare et hurtigt bonus-mandagstip her på falderebet: hvis man har ondt i - hidtil uopdagede - mavemuskler grundet massive mængder træning ( ok - det var en overdrivelse: moderat fitnesscenter husmor-yoga), så UNDLAD at kaste op!
Det føles nemlig som at få brækket sine ribben af hestespark.

Hvordan man undgår at kaste op? Umiddelbart ville det være et ret godt bud IKKE at æde en hel plade mørk lakrids/chokolade...
Just saying.

Om muskler

Jeg havde godt nok hørt rygter om, at mavemuskler er noget alle mennesker har, selv hvis det ikke er tydeligt, men jeg havde afskrevet det som løse rygter, og forsvoret at jeg selv besad sådanne.
I går var jeg til yoga, og har nu ondt dybt inde bag det løse flyveegern-agtige hud på min mave.
Jeg tror altså det må være en muskel?
Enten det, eller en forstrækkelse af hud.

Det var faktisk ikke så slemt, det der motion.
Det så sikkert ikke kønt ud, at jeg forsøgte at slå knude på min langhudede og usmidige krop, men det var sjovt.
Bare knapt så sjovt i dag, hvor hidtil ukendte muskler skaber sig, hvis bare jeg hoster...

Om konditorier - et mandagstip

Det er ingen hemmelighed at Hulk er et målrettet barn, og da hun har bestemt sig for at blive konditor som voksen, er det også noget hun lægger planer for, og dyrker.
Her til morgen sad hun og googlede flotte kager på min mobil, og denne her vandfaldskage, inspirerede de tre store til fælles konditori-drømme.

Hulk:" mit konditori skal være et skov-konditori! Og krea-Girl kan være den der laver pynt til vinduet og maler billeder."
Frk fantastisk: "ja! Og jeg kan være den der serverer, for jeg har sådan et sødt smil! "(godt med selvtillid...)
Hulk: "superbaby kan tage imod penge - nej, hun sluger dem bare... Hun kan vaske op - hun kan godt lide vand."
Krea-Girl: "vi skal indrette det med kønne stole, med bløde puder, så folk gider sidde i lang tid. Så spiser de også mere."
Hulk:"i vinduet skal der være kager der ligner vandfald, og skov, og træer. Så kommer folk ind og køber meget. Vi skal sælge både til kongefamilier og sådan noget, men også til almindelige mennesker. Så kagerne skal koste 100 eller 20, og så skal der også være
noget til 1 krone, til børn der ikke har så mange lommepenge!"
Krea-Girl:" må der godt komme børn alene?"
Hulk:" hm... Nej. De må kun komme med voksne, for der skal ikke være så meget larm.... Og hvis de voksne skal på toilettet, så skal de tage børnene med sig, for børn kan godt blive bange hvis de er alene. De kan også finde på at skrige, hvis de er små, eller løbe rundt og vælte kagerne og DET kan man altså ikke have!" (godt at hun er så voksen selv!)
Frk fantastisk:"jeg synes du skal skrive det på din blog, mor, for så ved folk lige at de skal huske at besøge vores konditori når det åbner. Vi åbner det når vi bliver "teenæxjere", tror jeg"
(hun mener teenagere)

Tip hermed videregivet: husk at besøg det her konditori om ca 12 år!

(billede lånt her:
http://ajsmoonlightbakery.net/tiered_cakes)

Om at være pinlige mødre

Forleden sad jeg og talte med en af mine veninder, om vores - snart 10 årige - døtre.
De går i klasse sammen, er født med 19 minutters mellemrum, og er fjantede og søde bedsteveninder.

At to piger, der kan bruge en hel dag på at have grineflip over udtalen af ordet "køjeseng", eller optager små film hvor de leger zombier der æder deres egne hjerner, overhovedet har overskud nok til at synes deres mødre er piiiiiinlige, er os lidt en gåde. Men det er de altså begyndt på.
Min venindes datter synes eksempelvis,at hun er MEGApinlig, hvis hun siger :"Hej!" til datterens venner henne i skolen.
"Årh mor, du er så pinlig!" siger hun"du siger det bare med sådan en irriterende pædagogisk stemme: "heeeeej Nis", siger du, og det kan man altså ikke...."

Når der skal så lidt til at være pinlig-mor, fantaserede vi om hvordan hun så ville reagere, hvis man virkelig gav hende en grund til at være flov, ved fx at hive en banjo frem og skråle:"hejhej til Anna, hej til Ole, og hej til Looooootte, og hej til dig!  Hejhej til skolen, og alle mine børns venneeeeer! Jeg siger hejhej og Hej og heeeeej!HAIJ allesammen! Jeg er mor til hende der står derhenne - juhuuuu!"
uh, så ville de 10 årige nok mindes de gode gamle dage, hvor det pinligste mor gjorde, var at sige "hej", med den pædagogiske stemme...

Om hjemmelavet mad - VIND

I anledning af bloggens 1 års fødselsdag, er der her mulighed for at vinde en lækker hjemmelavet middag: Milda cremefine sendte mig denne opskrift på en lækker ret, og et gavekort på 500 kroner til Superbest, så man kan købe ingredienserne og lave retten selv.
Bare skriv en kommentar herunder, så er du med i lodtrækningen!
Da retten er med and, trækker jeg lod d.10-11, Mortens aften.

Opskriften er her - det lyder lækkert - men det synes jeg det meste, der ikke er kødsovs, gør.... Årh mand, hvor bliver man nogle gange træt af kødsovs, når man har børn....

Opskrift på and med waldorfsalat og alt muligt smart - og helt uden kødsovs

2 rensede gråænder, 300-400 g små kartofler

Til saucen

Lidt stegesky fra ænderne, Lidt portvin (nej, masser! Portvin er godt!). 2½ dl Milda Cremefine 7 % eller 15 %, En spsk. ribs- eller tranebærgelé

Til Waldorfsalaten

1½ dl Milda Cremefine 19 % (til piskning), 1 dl græsk yougurt 2 % (drænet), 1½ tsk. flormelis, 40 stenfri vindruer, 1 syrligt æble, 2 stilke blegselleri, 50 g valnøddekerner

Ænder og sauce

Rens gråænderne, krydr med salt og peber ind- og udvendigt og lad dem hvile ved stuetemeratur i ca. 1 time. Brun dem godt på alle sider i gryde, skru ned for varmen og læg låg på.  Vend ænderne hyppigt. steg ca 1 time. kog kartofler 10 minutter, tag lidt af andefedtet fra gryden på en pande og vend kartoflerne heri. Sigt lidt af stegeskyen fra ænderne i en lille gryde. Kog skyen op, tilsæt  portvin, salt og peber og pisk 2½ dl Milda Cremefine i saucen – og til sidst en skefuld ribs- eller tranebærgelé. Del hver gråand i halve. Skær låret og brystet fra skroget og anret dem på varme tallerkener sammen med de glacerede æbler, mandelristet blomkål og stegte kartofler

Waldorfsalat 

 Pisk 1½ dl Milda Cremefine 19 % til  skum, vend forsigtigt  ca. 1 dl græsk yougurt 2 % (drænet) i og  tilsæt 1½ tsk. flormelis. Del vindruer i halve,  skræl det syrlige æble, fjern kernehuset og hak æblet i meget fine tern, skær selleri i små tern.Tag nogle af de hele valnøddekerner fra til pynt og hak resten groft. Bland det hele forsigtigt sammen i skummet.

Vinderen blev: Natteravnen. Konkurrencen er afsluttet.

Om slappe balder

I går havde jeg fri, og besluttet mig for en prøvetime i et fitnesscenter, på en aktivitet med den truende titel:"mave-balder-lår".
Frygtede ydmygelse når mine ringe koordineringsevner blev åbenbaret, og ville hellere bare have siddet hjemme og skrevet, mens jeg åd noget chokolade - men nu vil jeg altså i form, og man skal starte afsted.
På vej ud af døren, med tasken fuld af spandextøj og kondisko der gnaver, faldt mit blik på superbabys flæskede kinder, der blussede af feber....
Så "stræk-bøj-vrid-hop-koordiner-stram-op", blev forvandlet til noget med at ligge stille på sofa, med klynkende barn draperet ud over min krop.
Heldigvis kunne jeg godt smse imens, og brugte ca to timer på at spamme veninde med haiku-digte, hvor jeg sørgede dybt over ikke at have haft mulighed for at gennemgå den store spandextøj-ydmygelse i dag.
Her kommer to af dem:

Æv hvor ærgeligt
Kunne være i spandex
Er nu kun i snot

Når balden er slap
Må man jo godt æde løs
Fredagsslik: frygt mig!

Om bloggens første år

Det er jo vildt: jeg har faktisk blogget i et helt år nu.
Det var egentlig bare for at afprøve om det mon var svært, og ikke noget jeg som sådan havde tænkt mig at blive ved med.
Men så var der jo nogle der begyndte at læse med, linke til mig, og skrive hyggelige kommentarer, og min indre klovn - der altid havde fået at vide at han skulle tie stille og høre efter i timen, og iøvrigt ikke var sjov - slog sig sammen med min forsømte lyst til at skrive, og blev begge gladere af at finde et frirum, hvor de ikke genererede nogen, for dem der ikke synes de er sjove, kan jo bare lade være med at læse med.

Jeg har mange gange i mit liv besluttet mig for at skrive en dagbog, men jeg er ikke særligt vedholdende, og har derfor ca 10 års dagbøger liggende, hvor Januar, og måske Februar, er udfyldt, og resten står tomt.
Det føles derfor underligt at have et år af mit liv nogenlunde dokumenteret, og jeg blev lidt overrasket over hvordan det egentlig så ud, da jeg bladrede igennem min egen blog.

Ja, det er primært de lyse stunder jeg blogger om, og min indre klovn får lov til at slå lidt ud med armene - men det er faktisk alligevel et rimeligt klart billede af et år i vores liv, med rod, natteroderi, børn der ikke altid var gode venner, distræthed , min barsel der sluttede, syrede ting børnene har sagt, livet som nybagt bilist, og alt det klamme der hører børnefamilier til: tis, prut og bræk .

Shit, det var en omgang navlepillende ævl det indlæg her, var det ikke?
Havde tænkt mig at skrive et eller andet der enten var: A): klogt eller B): sjovt.
Nu må I nøjes med:C) navlepillende.
Arh men altså, Ninjaman er på personaleweekend, og jeg er alene med 4 unger, hvor af den ene har feber og har klistret til mig som en lille burre hele dagen.
Jeg har INGEN hjerneceller tilbage, har forsøgt at skrive det her indlæg hele dagen, men nu giver jeg op og sender det som det er.

Nå - tillykke til den der blog med det første år - og tak til alle Jer der har gidet læse med, skrive sjove, søde og funky kommentarer, og i det hele taget give mig lyst til at blive ved med at skrive.

Om fine skilte

Jeg var ude med en veninde og spise her til aften.
Heldigvis var vi de eneste gæster på den lille restaurant, for vi havde pinligt højlydte grineanfald, og berørte seriøse emner som:"dengang-hendes-kæreste-måtte-hjælpe-hende-med-at-tørre-opkast-op-på-hendes-kønsbehåring", og "dengang-jeg-mødte-postbudet-mens-jeg-havde-bare-bryster".

Måske var det fordi vi i forvejen var særdeles oppe at køre, at det her skilt på toiletdøren fik endnu et fniseanfald frem.
Jeg elsker fine skilte, med stavefejl.
Og folk der kan få mig til at grine.

Om musiske talenter

Blev vækket med følgende lille opstilling kl 7 i morges.
Glæd jer over manglende lyd ved fotos - og bare forestil jer, at der er lige så meget talent som nuttethed...
Det er fedt når de alle fire leger sammen, men selve den lydmæssige oplevelse, lader meget tilbage at ønske.
Kelly family bliver de nok aldrig - hvilket jeg egentlig godt kan leve med.
Men, hey: jeg vågnede da!

Om mandagstip - et mandagstip

Jeg nåede jo ikke at tale med mine børn i weekenden, og fik derfor ikke lokket mandagstips ud af nogen af dem.
Men der er enkelte af Jer der har efterlyst dem, og jeg ville ikke snyde Jer, og forsøgte derfor at lokke et mandagstip ud af Hulk, på køreturen til børnehaven.
Det gik ikke særligt godt, hun var sur over at jeg havde glemt at tage "Nik og Jay" med(som jeg ellers havde lovet),så vi kunne høre det i bilen, og vrissede til sidst: "De kan da bare lave et mandagstip selv! det er jo ikke fordi det er svært, vel?"
Allernådigst gik hun med til at give nogle tips til hvordan I selv laver mandagstips - og ja, det er lidt tyndt, men hun var som sagt sur:
"Altså, find bare på noget som I ved meget om, eller spørg nogen der gør. Og så skal man bare tænke og tænke med sit hoved, og så kommer der en hel masse ord, og så kan man bare bruge de bedste af dem. Bare sig dem, og så tænker man noget mere, og så kommer man på noget mere, og så er det bare sådan det er. Hvis man ikke kan skrive, så kan ens mor eller far eller storesøster jo bare skrive det ned, og så har man et mandagstip. OG NU GIDER JEG IKKE TALE MED DIG, JEG VAR FAKTISK VED AT SE UD AF VINDUET!"
Ja, det var det tyndeste tip i lang tid, beklager.

Om lakrids-chokolade

For noget tid siden, skrev en hel masse bloggere, om hvor fantastisk "Salmiakki"-chokoladen, en mælkechokolade med lakridsfyld, var.
Jeg blev nysgerrig og købte en - AD!
Men hele tanken om lakrids sammen med chokolade var god, så jeg har efterhånden fået smagt det meste- i videnskabens tjeneste, naturligvis. - og deler gerne mine hårdt høstede chokolade-lakrids-erfaringer, så I stakler ikke behøver købe salmiakki(AD!), men kan gå direkte til noget af det der smager godt.
Og nej, det her er ikke sponsoreret,eller reklame, men noget jeg har gjort, for jeres skyld, for at vise jer vej i den store chokoladejungle - (og så fordi jeg alligevel havde ædt alt det her, og det var sjovere at bilde mig selv ind at jeg var grundig og testede, end at jeg bare var grådig...)

Test af lakrids-chokolade - og det er altså bare min egen subjektive vurdering, ingen blindtest eller noget
Salmiakki: hvis man æder sine børns 8 kroner chokoladejulekalendere med glæde, og iøvrigt tænder på duften af rengøringsmidler, så er denne her chokolade nok fantastisk. Bleg, fedtet chokolade, med slimet, sort salmiakfyld.Hvad sker der lige for jeres smagsløg, alle jer der elsker den? Ad...
Guldbar med heksehyl: Den er sådan hverken eller. Der burde puttes flere heksehyl i, eller droppe dem helt. Jeg tænkte:"hvad fanden er det?" hver gang der kom en stump heksehyl, for den smagte så lidt af lakrids, at jeg glemte det var det den indeholdt.
Yankiebar med lakrids: som at spise en klump margarine, med en underlig bismag, der måske/måske ikke, var lakrids.
Johan Bülow lakrids med chokoladeovertræk:en flot lille bøtte, men til 65(!) kroner kun noget jeg køber i gave, aldrig til mig selv. Tænkte jeg - og købte dem til Ninjaman.
Bagefter var jeg på legeplads med børnene, og de fik mig overbevist om, at han sikkert syntes det var ok, hvis vi tog en lille smagsprøve.(nej - det er løgn: jeg fik faktisk overbevist dem... det andet lød bare bedre!) Vi åd hele glasset på 20 minutter... Blød og spændstig lakrids, med en ok chokolade rundt om, og et dejligt drys lakridsrodspulver yderst.
Anton berg et eller andet fairtradeagtigt, mørk chokolade med salmiak(argh!har glemt navnet - og det er endda min favorit!): den er altså god! God mørk chokolade med småbitte stykker knasende salmiak i. Altså på samme måde som orangechokolade, med knase-effekt, og så bare lækker lakridssmag, der passer godt til chokoladen. Jeg har faktisk testet den hele tre gange(ak ja, det er hårdt at være grundig...) - og den er lige god hver gang.
Nå, mangler der noget i testen? og hvad synes i om lakridschokolade?

Forleden skrev Sif/anarkisten en fantastisk blogpost, hvor hun testede pulversauce, komplet med jingler og det hele. Læs det, hun er seriøst underholdende - og burde faktisk teste chokolade også, for hun kunne med garanti skrive noget bedre end mig om det.