fredag den 25. november 2011

Om julemanden

Jeg har 5 gange været med til at skrive et juleteater-manuskript og spille mindre roller i det.
Det spiller 10 gange i december, for 150 fritidshjemsbørn, og det plejer at være sjovt - både for os der er med, og for børnene.
Mine roller plejer at være små og skæve - har bl.a spillet fuld håndværker, fummelfingret fe og sinket rødhætte.
I år har jeg en hovedrolle - som en af to desillusionerede julemænd - født ind i jobbet, men med hemmelig drøm om at arbejde som agent.
Så manglende blogindlæg i går, skyldtes en formiddag med teater-øvning, tre møder bagefter, og en vild jagt efter det rette julemandsskæg(fandt det ikke - er der nogen af jer der ved hvor man kan købe gode skæg?)
Det er svært at spille mand gennem en hel føljeton - at klø sig i skridtet og bøvse, er ligesom ikke nok til at bære rollen...( det var ellers sådan jeg spillede håndværker. Og så kunne man se min numsesprække også).

Jeg har to muligheder for at komme ind i rollen:
1): method acting. Tage 30 kilo på inden d 1-12 (helst ved kun at spise julemad og klejner), lade mine to hageskæg-hår stå, så jeg kan lave ægte hente-skæg, og tilbringe nogle måneder på en legetøjsfabrik,på Grønland, for rigtigt at kunne mærke hvordan det er.
Eller
2): øve mig på at gå som en mand og tale med dyb stemme. Og skaffe et ordentligt skæg.

Umiddelbart synes jeg mulighed 1 er mest spændende - men muligvis lige en tand for ambitiøs.
Så jeg går rundt og skræmmer livet af mine børn, ved pludselig at sige absurde ting som:"HVORFOR FANDEN SKAL DER ABOLUT STIKKES NELLIKKER I AL MIN FRUGT? KAN MAN DA ALDRIG BARE FÅ EN KIWI?" med dyb og mandig stemme.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Et godt julemandsskæg kan muligvis fås i "Fest og Farver" på Jagtvej! De har ihvertfald alt i udklædning....

Cecilie sagde ...

Teaterbutikken på Gammel kongevej måske?

Anne sagde ...

Jeg har en Darth vader hel hovedsmaske der kan omforme din stemme til James Earl Jones dybe bas - den må du gerne låne og klistre skæg på, men på den anden side så bliver det måske en udfordring at finde rundt på scenen med det ringe udkig man har inde i sådan en sag - jeg har præsteret at gå ind i træer og døre, når jeg har lånt den (selvfølgelig kun for at bakke mine børn op til fastelavns-rasle rundturen).
kh

Fortæller Heksen sagde ...

kiwi er en tøsefrugt.. det må være noget med bajer eller sån ;0)

superheltemor sagde ...

1000 tak for gode råd - må en tur til jagtvej og teaterbutik efter skæg!

Hvor fedt med en darth vader maske! Sådan en gad jeg godt have, tror den er effektiv når jeg skal true ungerne til oprydning!

Fortælleheks: du har ret... Mente også bare at julemænd jo aldrig spiser almindelig mad, kun julemad. Og så må man godt savne frugt der hverken er tørret eller har nellikker i!(-;

Anonym sagde ...

1000 ting Lyngby hovedgade...