Jaja, undskyld jeg er lidt stille for tiden, og langsom med indlæggene. Er midt i noget hverdag.
Min lillebitte, næsten nyfødte, spæde og sarte baby på 14 måneder, startede nemlig i vuggestue i går.
Jeg har 7 ugers ferie til at køre hende ind i, så det burde kunne klares uden de store tårevædede scener.
Al respekt for folk der arbejder i vuggestue - og pædagogerne på blækspruttestuen er exceptionelt søde, og virker som om de kan lide deres job - men jeg ville selv blive lidt skør, over at have et job der så tit indeholdt nogle af de kedelige aktiviteter fra top 6 kedelig-listen, over ting man udsættes for, når man har små børn:
1. bleskift
2. mælk der bliver kylet gennem luften/mad der bliver smurt ud i ansigter
3. babyer der tæver hinanden
4. fejning og bordaftørring
5. larm
6. lugt
Jeg kan godt lide børn, jeg kan i særdeleshed godt lide mine egne børn, og jeg accepterer de 6 kedelige punkter der følger med selv, at have helt små børn - men at have et job hvor top 6 skal ganges med 12 børn, og nonstop? Gys...
(og så alligevel ikke helt gys - for godt nok er der mange timer af dagen der går med at spule børn rene, når de har smurt sig ind i kødsovs - men det ser også hyggeligt ud. Og de får lov til at sidde og kysse på bløde babykinder - og lige om lidt min lækre babys kinder også... Måske skulle jeg søge en stilling?)
7 kommentarer:
Haha, "babyer der tæver hinanden" - det har jeg vist aldrig set. Det kan være jeg også skulle søge en stilling et sted, bare for en uges tid, så jeg kan opleve det :D
Har selv engang været "pædagog spire".
Arbejdede forskellige steder inden studiestart af 1-1½ år af gangen for at samle erfaring.
Skolebørn.
Multi-handicappede børn.
Børnehavebørn.
Det ER en verden hvor man luller rundt og hygger sig...
I hvert fald noget af tiden.
Udfordringerne hos de små var hjælp til toiletbesøg, lange næser og fedtede fingre - GROFT sagt.
OG forældrene, et kapitel for sig.
Bare de holdt sig væk var børnene nemme og medgørlige :-)
Kort sagt, der var ikke rigtig nogen UDVIKLING i det job.
Ikke for hjernen i hvert fald.
Da jeg endelig kom ind på seminariet valgte jeg det fra INDEN jeg fik startet og begyndte på en HELT anden uddannelse...
Har aldrig fortrudt det.
Såå...
Hvis du synes det virker som et kedeligt job, så har du efter min mening fuldstændig ret...
Hahaha ... med til jobbet hører også konstant renden frem og tilbage når de små ikke vil sove fordi de er blevet vant til at sove med mors bryst i munden, eller at blive kørt i søvn i barnevognen. Eller forældre - der trods de lange åbningstider - stadig ikke kan finde ud af at overholde åbningstiderne og kommer op til en time for sent og henter med undskyldningen om at "vi glemte lige Rasmus!!" WTF!!??
Men også hyggestunder i sandkassen, juleklippedag, lange solrige dage udenfor istedet for at sidde på et kontor, mulighed for at "arbejde hjemme" når ens eget barn er sygt, og muligheden for at være hjemme når de store kommer fra skole..
Aldrig ud af døren om morgenen, stille start, tid til varm cacao på en vinterdag, aldrig kø på motorvejen...
Jeg kunne nævne mange mange ting som er goderne der ophæver oplevelserne med børn der bliver afleveret på trods af feber, snot, skoldkopper osv.
Smil fra en dagplejer - indehaver af 48 timers job om ugen! ;)) På godt og ondt. Mon ikke alle job har plusser og minusser ;)
Kloge ord Rikke! Jeg er ihvertfald klar til at leve med mængden af snit og bleer, hvis det kunne stoppe tiden og give mig min superbaby fuldtid - tror jeg(-;
Respekt for jer dagplejere, i har altså den vildeste tjans!
hold da op en udtalelse fra Amarillen!! Jeg vil sige til dig, at der er KÆMPE stor forskel på at være uddannet og medhjælper!! Jeg har prøvet begge dele m.m.!
Jeg er selv pædagog og har arbejdet mest i børnehave og SFO! På mandag starter jeg op i vuggestuen i den institution, jeg er ansat i. Og jeg glæder mig!!! Det er alt andet end kedeligt, at arbejde med børn og mennesker generelt. Ikke en' dag er ens. Der er masser af udfordringer mht. forældre samarbejde, børnenes udvikling og stimulering af denne, arbejdet i at skabe tillid mellem en selv, børnene og forældrene, ja jeg kunne blive ved. Disse ting arbejder man slet ikke med på samme måde, som ikke uddannet og det er der nok en grund til. For det er bestemt ikke alle der egner sig til det, eller har de faglige kundskaber til det.
Det er til tider et pisse hårdt job, under nogle efterhånden, meget dårlige vilkår! Men jeg elsker det og ser det som meget andet end børnepasning. Det er læring, udvikling, kreativitet og samarbejdet jeg holder af i jobbet. Jeg er bestemt ikke pædagog for pengenes skyld, men af hjertet. Synd for dem der ikke kan se alle de gode ting ved det job. Og gud ske tak og lov, for de forældre der sætter pris på alt det arbejde der ydes for dem og deres børn, fordi så mange pædagoger heldigvis er dybt engagerede og proffesionelle!!
Mette Kathrine: tror egentlig ikke amarillen mente det så hårdt? Jeg er ihvertfald taknemmelig for at der findes dygtige pædagoger som dig, der også gider de helt små. Og som Kan bevare gejsten!Pædagogfaget er er sindsygt ringeagtet fag, med lav løn, dårlige normeringer, nedskæringer og lukninger - men er i virkelgheden et af
Danmarks vigtigste erhverv.
helt enig!!
Send en kommentar