Jeg har levet i et hjem med violiner - og kun med nød og næppe overlevet. Både min mor og søster spillede violin(min søster skiftede senere til cello) - og de forestillede sig nok at det lød bedre end det gjorde, for ellers ville de ikke have spillet så ofte...
Vores gravhund hylede og skreg når de spillede, og gemte sig under møbler, og jeg måtte forskanse mig bag høretelefoner, når min søster hvinede skalaer af, eller min mor improviserede på violin til Frank Zappa plader.
De BLEV bedre, men jeg svor at jeg var blevet traumatiseret for livet og aldrig ville kunne høre violiner, uden at have lyst til at kradse mine trommehinder ud for at slippe.
Men så kom der et katalog fra koncerthuset i dag. Og se lige ham den lille violin-frækkert her.
Ren ugebladsnovelle-prins, med rock n roll violinen kækt på skulderen.
David Garrett, hedder den tysk/amerikanske nedringede stryge-rocker, som har spillet siden han var 4, og udgav første cd som 13 årig.
(hurra for Google!)
Jeg ved ikke hvordan det lyder - tør som sagt ikke lægge ører til strygere igen - men det ligner sådan noget med brændende enhjørninge på scenen, og muligvis noget chippendale-strip.
Gid min gamle gravhund kunne have oplevet denne dag - er sikker på hun ville have nydt ham...
8 kommentarer:
Jeg blev nysgerrig og var nødt til at tjekke den sexede violin ud på youtube. Prøv - du vil ikke fortryde! Gravhunden ville have elsket at høre det - for det er meget fjernt fra det jeg forbinder med violin-spil ;)
Og i øvrigt - tak for en sjov, nærværende og god blog! Er ny læser herinde, og har allerede fået en del grin, og trækken på smilebåndet af at læse med :)
Hav en god dag :)
Havde også forsvoret at violiner kunne lyde som andet og trække katte i halen, eller at harmonikasser kunne spille andet end til drukfester eller at guitare kunne være andet end synmed musik.
Jammen man har en holdning til man tager en ny og det bare tilladt at ændre mening.
Selv er jeg blevet suget ind i folkemusik verdenen og wooooow nogen lækre spillemænd der er rundt omkring. Og Vildt så sjovt det er at danse til et par friske harmonika fyres den af.
Til fyrerne er der også utrolig smukke violin piger uder omkring, det bare og mænge sig i de kredse.
Kram og mange hilsner.
du vil ikke fortryde hvis du smutter ind på youtube og høre dette nr.
David Garrett - Smells Like Teen Spirit (Nirvana)
ud over han spiller super godt så ser han knald godt ud :)
http://www.youtube.com/watch?v=WqqBxEMiBsk&feature=related
Hov hov hov hov, der er skam ikke noget galt i en omgang heftig violinspil! Haha.. Har selv spillet i omkring 10 år, da jeg var yngre, sammen med min søster, og ja ja, det kan da godt være at det ikke lød superskønt HVER gang, men for syv sørensen da, vi havde nogle good times, og er det ikke nu engang det vigtigste? :)
Fin blog by the way!
Christian
www.sortegrisen.blogspot.com
Jamen hvorfor er det at langt hår ALTID ser frækt ud?! (Okay der er undtagelser - men de ville heller ikke være frække med selv den mest moderne korthårs frisure)
Ville have troet at jeg kunne afskrive ham David Garrett som noget 90'er levn og kom nu videre...men jeg synes sgu han er lækker med det hår...
MENER i seriøst han er hot? Jeg synes han er vildt kitsch - måtte lige tjecke ham ud på youtube, men grinede mere end jeg dånede...
Beklager,Helle!
Det må være enhjørninger med i hans show, det må der bare - ellers ville intet give mening.
Jeg tror, du vil eeeelske den her blog - har lige fundet min favorit awkard classical pose til dig:
http://awkwardclassicalmusicphotos.com/2011/07/23/bend-it-like/
Men der er bare mange gode at vælge i mellem. Enjoy :)
Send en kommentar