Hold op, hvor har jeg moret mig over jeres kommentarer til indlægget igår - især louises nøgne cecil-rygende far:
Mine hippieforældre har nu også bidraget vældigt til pinlighederne i mit liv. Fx, dengang min mor kom skrigende ned og vækkede min veninde og jeg, og forlangte at vi kravlede hele vejen gennem entre, køkken, og op af trappen til førstesalen, fordi der var udbrudt rockerkrig på gaden... Da vi så kommer op i stuen og min mor ringer panisk til politiet for at anmelde det, mens hun holder tlf røret ud af vinduet for at de kan høre skudene, går det op for hende at min far sidder nøgen i sin stol i stuen og ryger en grøn cecil. Hun får, mens politiet stadig hænger ud af vinduet i telefonen, bedt min far om lige at dække sig til, hvorpå han bare lægger sin smøgfri hånd ned i skridtet for at skjule det af sit køn, som hans hånd nu kunne dække - bevares man slukker da ikke sin smøg og går ind og tager tøj på vel! Og her skal så tilføjes at vi boede ude på lars tyndskid på Fyn, og der var ingen rockerkrig, det var en militærøvelse, som i øvrigt var varslet... Behøver jeg sige at man som 14 årig bare helst ville være forældreløs i sådan en situation!
HAHa - kan levende forestille mig graden af 14årigt tåkrummeri!
Kom så - er der nogen der kan slå de pinlige forældrehistorier her? Har du selv skræmt dit barn ned under gulvbrædderne af flovhed over dig, er dine forældre værre end nogle af de her historier - så del dem her, vi er klar til St trøste!
(eller grine...)
17 kommentarer:
Jep, jeg kan slå dem allesammen!
Da jeg var fjorten år gammel, gennemgik min far den helt store midlife crisis og giftede sig for anden gang.
Det skulle under ingen omstændigheder være sådan "som de andre gør" og de blev derfor viet nytårsaften iført alternative outfits (noget med lårkort, spraymalede sko, langt slæb og meget læbestift - hende naturligvis og hestehale, lilla jakkesæt og silkesløjfer - ham).
De dansede en brudevals (akkompagneret af nogen Hanne Boel, tror jeg), der fik Patrick Swayze til at ligne en kordreng og min farmor til at hyperventilere i et årti, hvorefter de forlod selskabet og mig, i kælderen, mens de højlydt knaldede det nye år ind ovenpå.
Gæsterne tog det pænt, indtil de allesammen kl 03 om natten skulle hjem, i femten graders frost og opdagede, at alt overtøjet lå i pornorummet, bag en låst dør, sammen med det nu fulde, nøgne, midaldrende og totalt døve brudepar.
Det var særligt morsomt - I tell you!
Jeg var vel omkring de 14 og var med min mor på indkøb. Hos boghandleren var der noget snak om jeg skulle investere i et eller andet hvorefter min mor højlydt og med rigtig indforstået øjenkontakt med ekspedienten (for sådan en var der dengang...) deklarerede at "nu må du jo tænke på at du lige har købt en fin dyr BH". Når man ikke har ret meget at fylde i en bh og heller ikke er særlig fortrolig med de der gevækster, så var det det mest pinlige hun kunne gøre. Og hun gjorde det tit, de der indforståede bemærkninger med andre voksne på mine vegne. Og jeg hadede det. Har dog taget hævn ved senere i voksenlivet at være med hende i byen og når jeg bliver spugt i forretning om de kan hjælpe mig så har jeg svaret "nej tak, jeg er bare sammen med min bedstemor".
Åhh gud - jeg husker de dage hvor min far skulle hente mig på fritidshjemmet. Han ankom i sin lyseblå-med-glimmer køretøj, som var sådan en trehjulet, lukket motorcykel.
Alle børnene stimlede selvfølgelig sammen for at se på den mærkelige bil og ud trådte så min far, i min mormors aflagte kerneskindsstøvler med hæl, lang frakke og krøllet hår i hestehale. Han bildte altid de andre børn ind at bilen kunne flyve (selvfølgelig med mig som oversætter, da han er fra spanien og talte utrolig dårlig dansk dengang!) og så stod de der i én stor flok og ventede spændt på at bilen lettede imens vi kørte derfra!
Behøver jeg at fortælle at jeg var ved at dø af pinlighed, når seancen foregik i Højbjerg og de andre havde rige forældre i dyre biler, der bestemt var ovre hippie-moden!? Og det hele gentog sig hver 2. weekend, når jeg skulle hjem til ham at bo *suk*.
Jeg kom hjem fra skole en dag som vel 16-17-årig. Min mor satte mig ned på en stol i køkkenet og sukkede dybt:
Mor: Cecilie, jeg har fundet ud af det. Og det troede jeg altså ikke om dig.
Cecilie: Øhhh....?
Mor: Du går i byen hver weekend, og jeg synes også det er lidt for meget, men jeg troede jo bare det var øl.
Cecilie: ???
Mor: Jeg troede det bare ikke om dig - at du tager stoffer. Det er jo dødfarligt Cecilie, og jeg vil simpelthen ikke ha' det.
Cecilie: Mor, jeg ved altså ikke hvad du snakker om, og jeg tager ikke stoffer.
Mor: Hold nu op, jeg kan godt huske den gang du skulle bo hjemme hos Mette i en uge og hun havde taget hash, men du nægtede jo at du havde været med.
Cecilie: Jeg ryger ikke hash og jeg tager ikke stoffer. Jeg drikker bare øl.
Mor: Hold nu op Cecilie, jeg har været på dit værelse i dag og fundet denne her pille... (lægger en pille på bordet).
Cecilie: Hvor har du fundet den? Og det er altså ikke stoffer.
Mor: CECILIE! Jeg HAR set dem i tv-avisen. Der er altid et bogstav i midten. Og den lå jo bare på gulvet ved dit tøj. Det stopper HER, Cecilie!!!!
Cecilie: Mor - det er en smint.
Mor: Det er farligt. Det er simpelthen for dumt.
Cecilie: En SMINT, mor! En frisk-mund-pastil!!!! Skal jeg æde den?
...og så åd jeg den og duftede noget så frisk ud af munden.
Hold kæft, hvor er jeg træt af disse Bridget Jones' dagbog - agtige blogge. En femimiske pladder kage, serveret med latte på dåse pis. Det er næsten udholdligt, der blankpoleret verden. Så sige mig, har du ikke dårlige dage? eller det har "superhelte (de kan det hele)- mødre", måske ikke?? Hvor er realismen henne? hvor er smerten? sorgen, og fuck en lorte-dag, henne? Hvor er ærligheden i det hele?
Til anonym...
Hold da op, prøv da lige at få det rensdyr ud af r...
Hvis du vil have smerte og realisme, så se/læs da nyheder. Der er rigeligt at gå i gang med der, vil jeg mene...
Så vidt jeg er orienteret er der ingen læsetvang på denne blog...
Superheltemor - Keep up the good work!! Jeg har elendigheder nok i min hverdag, det er sq rart med lidt latter og selvironi her på din blog...
Haha anonym - beklager meget min mangel på sorg og smerte.
Er nok ikke lige en sorg/smerte-agtig type, og har heller ingen ambition om andet, end at skrive let underholdning, til dem der gider læse den slags.
Er man til sorg og smerte, kan man jo bare lade være med at læse med her, og finde en anden blog man kan lide i stedet. Der er så mange at vælge imellem.
Hav en god dag.
Leder efter *synes-godt-om-knappen* til superheltemors svar...
Det kalder jeg da at tage the high road, superheltemor. Respekt!
En jul hvor jeg var præpubærter og temmelig distanceret fra min krop, havde min moster fikset det sådan at jeg vandt en pakke Alway Ultra i det årlige før-juleaften-bingo-spil. Jeg var ikke nået til det der med periode og synes det var virkelig plat.
Da min periode så endelig kom (1½ år efter julenpakken), fandt min far, de der papirfødselsdafsflag frem og fejrede, at min krop virkede som den skulle og at jeg var fertil. Behøver jeg at sige at det ikke var mit stolteste øjeblik?
Pu-ha jeg havde det altså ikke så smart med, at min mor røg pibe. Jeg hadede når der skulle afholdes klassemøder med forældre. For så troppede både min mor og far op med hver deres lille hjemmehæklede pibetaske, og der blev tændt med tændstikker, bappet, krattet med mærkelig 3-i-en ting, piberenset og minutterne føltes bare som timer...
Åh.
Dem jeg husker:
Da jeg var omkring 14 år skulle jeg med en veninde hjem fra skole. Skulle lige ringe og sige, at vi var kommet godt hjem, da min mor spørger med sin SUPER skingre stemmer: "LEGER I GODT?" Min veninde knækkede sammen af grin og jeg af flovhed. Man LEGER bare ikke mere når man er 14 år!
Da jeg var 12 var vi på weekend i Kbh. Min mor gik hen til receptionisten (som jeg synes var vildt lækker) og spørger på ærke sønderjysk: "Ka do fortææl mæ hvordan vi kømme ud å æ lechplads?" (Kan du fortælle mig hvordan vi kommer ud på legepladsen?) Ham den lækre forstod intet og hun måtte gentage flere gange - og jeg ville overhovedet ikke ud på nogen legeplads!
Og så er de alle de gange hun er vadet gennem huset i undertøj mens jeg har haft venner på besøg. Når hun så så os tog hun fat i sine deller, rystede med dem og sagde: "Jaaa, jeg har jo lidt flæsk" eller noget i den stil.
Og der er så meget mere hvor det kommer fra... Suk. :-)
Har jeg bare haft en unormalt opvækst, for jeg mindes overhovedet ikke at mine forældre var pinlige.
Jo, måske lige dengang min første kæreste skulle overnatte hos mig første gang og min mor gav mig en pakke kondomer. Inkl. instruks i hvordan man påførte det. Tror det var nøjagtig ligeså akavet for hende og i virkeligheden var det helt unødvendigt - for det første er jeg ikke dum, så jeg forstod udmærket instruktionerne på sådan en pakke, og for det andet havde vi lissom lært det i skolen i en über-pinlig biologitime. Men selvom det var pinligt var jeg allerede dengang glad for at have ansvarsbevidste og tolerante forældre.
Og så er der et par episoder mere, som måske havde været pinlige, hvis jeg havde været mere teenage-agtig.
Om sommeren da vi var små og der kom sådan en rigtig omgang lun regn smed mig og min bror tøjet og løb rundt i haven. Engang, da jeg var 15-16 tror jeg, havde det været virkelig varmt, virkelig længe, og da regnen endelig kom sent om aftenen løb mig og min mor udenfor i undertøj. Fem minutter efter kom min far ud i det bare ingenting - jeg tror endda han lavede sprællemænd - og selvom jeg synes han var åndssvag var det også hysterisk sjovt (og der var jo kun os tre)
Og så var der dengang min bedste ven Es blev og overnattede i min seng (engang i 2.g tror jeg) og min mor bekymret spurgte om det nu også var en god ide når jeg nu havde en kæreste - og Es hørte det hele. Heldigvis er pinlighed ikke en faktor i vores venskab og tanken om at vi skulle være sammen-sammen var så absurd at vi stadig den dag i dag kan få grineflip over det.
Jeg fik som 16-årig min allerførste kæreste, og skulle altså på et tidspunkt for allerførste gang have ham med hjem at spise. Vi var begge to jomfruer, men det lå ligesom i luften, at vi snart skulle have sex for første gang, og vi var begge to ret nervøse. Han var en meget meget sød, stille og genert type. Det var min papfar tilsyneladende ligeglad med, for da vi sad rundt om bordet og spiste, sagde han ligepludselig til den stakkels dreng: "Det er helt iorden, at du boller med min papdatter - du må bare ikke tørre din pik af i gardinerne, når du går."
... Jeg tror aldrig, jeg har skammet mig så meget over noget eller nogen, og heller aldrig, at jeg har været så mundlam. Tusind tak, papfar.
Kære Anonyme
Vi elsker alle sammen Superheltemor, så fis af! Det er det forkerte forum at kritisere hende i :-)
I øvrigt har hun masser er ærlighed og dårlige stunder - det er jo derfor, vi andre kan spejle os i hendes liv og føle, at vi også selv måske kan overleve den hårde hverdag.
Klap klap til dig, Superheltemor og dine 4 superunger
Anne
Hahaha, hvor har I alle sammen nogle fantastiske pinlige forældre! :-)
Dengang jeg fik min menstruation for første gang, inviterede min far mig på menstruations-is på Langelinie. Synes det var ret pinlig dengang - alene det at jeg havde fået menstruation var pinligt, synes jeg.
Min mor gik i spagat over for min kæreste. Jeg var 16. Og hun var stolt af det.
Min mor lavede hemmeligheds-aftaler med mine kærester om at de ikke måtte fortælle andre at hun røg hash.
Send en kommentar