Ingen af delene er sande... Og der ser altid sådan ud - og nogle gange meget værre.
Altså - vi bor 6 mennesker i et lille hus med skrå vægge og skæve vinkler - der er bare ikke rigtigt plads til så meget opbevaringsmuligheder, så selv HVIS man brugte al sin tid på at rydde op og skælde ud på andre over at de roder, ville her stadig se lidt rodet ud.
Så derfor gider vi ikke bruge tid på noget, hvis det alligevel bare gør os sure, og får os til at skælde ud.
Så reglen er: når man træder ind af døren, skal man lige sparke sine støvler og jakke ind under trappen, så man ikke skvatter over den.
Og om morgenen er det sådan lidt lotteriagtigt hvad man får på af overtøj - i går var jeg fx til demonstration, iført ninjamans trøje, en sort og en lilla vante, min egen hat og et af krea-girls halstørklæder.
Resten af huset er lidt det samme som entreen - her er det så bare mere blandet hvad der flyder med: ninjaman
skifter gerne tøj flere gange dagligt og lader det han tager af hænge på stole, jeg har halvtlæste aviser og bøger liggende på alle flader, krea-Girl glemmer at tage alle de kartoner, æsker og tomme køkkenruller hun beder om at få til projekter med sig, Hulken hiver alt sit legetøj med ned
i stuen og nægter at rydde op - og frk fantastisk løber og hopper bare rundt i det hele og smider med puder og synger.
Der var engang hvor vi havde råd til rengøringskone - det gav fire timers oprydningsstress aftenen inden hun kom, en times fryd over hvor flot det var når hun var gået - og en uge hvor jeg var sur på mine børn over at de rodede og trampede rundt indenfor med støvler på.
Til sidst blev jeg så træt af at høre mig selv være sur, at jeg droppede rengøringen igen - og blev glade-mor, der bare glæder mig over at her ikke lige er nystøvsuget, når de klipper en avis i stykker eller slæber mudder ind.
Hvis folk skal være høflige, siger de ofte, at det er dejligt at se at vi tydeligvis prioriterer at være sammen med vores børn, frem for at rydde op.
Den kan vi godt lide at høre - også selv om det jo ikke er en uforbeholden ros - men vi ved godt selv at sandheden er, at vi bare er pissedovne... Vi må holde op med at have gæster, når børnene flytter hjemmefra.
Eller skyde skylden for rod på at vi er så engagerede bedsteforældre, at vi ikke ar tid til at rydde op?
12 kommentarer:
Jeg troede ikke, at man måtte sætte billeder af andre folks entré på sin blog.... ;o)
Fantastisk! Rod for mig har altid været tegn på indre balance og ro..mærkeligt måske. Personligt har jeg i den grad brug for orden omkring mig, ellers bliver jeg stresset og pisse sur...dog er grænserne blevet rykket lidt siden jeg blev mor :)
Dit hjem ligner mit. Wirklich. Og jeg har kun et barn. Det lover ikke godt for fremtiden... med mindre jeg bliver ligeså coping-overskudsagtig som dig.
Fantastisk billede du har taget i vores entre;-)Du har bare så meget ret og vi har også haft lige præcis den der rengøringsordning, der var uholdbar i et dovent og levende hjem;-)
Drømmer alligevel om en netter..altså en der dukker opv et par timer inden aftensmad..en der nusser lidt rundt, smiler til os rykker lidt på støvlerne..indiemllem har hun lavet lidt aftensmad indimellem har hun støvsuget..gået lidt til hånde.;-)
Har nyligt fundet din blog og fristes til en 4 er;-)
KH Malene
kære superheltemor, jeg elsker din blog og følger den hver dag. Jeg har lige købt jordbærkostumet til min niece fra gladeunger.dk.
Tak fordi du får mig til at smile hver dag.
Og ved du hvad? Det er fandeme kun voksne mennesker, der for alvor går op i den slags. Jeg er 18, og jeg har altid haft det sådan at dem det var rarest at være hjemme og lege/sove hos,var dem, hvor der rodede - meget eller lidt. For så var man ikke bange for at ødelægge noget, smide sin jakke et forkert sted eller spørge om man måtte få en banan, fordi de ligesom virkede lidt mere zen. Og ja det er retrospektivt at jeg kan forstår hvorfor det var rarere :D
Men sådan har jeg det faktisk stadig. Jeg eeeelsker at komme hjem til min ene veninde. De har et kæmpe hus ude i en lille by, og de er 5 søskende (nu er der kun hende der bor hjemme), og det bærer det hus bare præg af. Der er intet Bo Bedre over det, og det er sjove farver, tegninger og billeder alle steder, smårodet og intet fancy, men det er pissehyggeligt, hendes forældre og søskende er ubeskriveligt søde og tager alle ind, og man må altid lige tage et bad eller en mad.
Herhjemme er der også ofte rodet... Fordi vi (ja vi er så kun mig og min mor.. haha. men vi roder stadig meget) bare hellere vil bruge vores aftener sammen på at se en film, gå en tur eller tage på besøg hos nogen. Eller bare tale sammen. Så en gang imellem får den et ordentligt fur hvor alt bliver sorteret, skrubbet, vasket osv., og så kan man sgu godt hole det nede med en støvsugning og aftørring her og der. Rod er jo ikke ulækkert medmindre det er gammelt mad og hygiejnebind..
Tusind tak for jeres søde og gode svar!
Fandeme dejligt at høre at vi ikke er de eneste der bor så rodet - og at det ikke generer alle!;-)
Kram til jer
Jeg voksede op i et nullermandsangst hjem. Og når jeg læser dit indlæg bliver jeg sådan helt trist om hjertet. For jeg hadede det dengang, og jeg hader tanken om det i dag. Ja, det at mine venner altid var liiidt bange for at gøre noget forkert hjemme hos mig (og som resultat blev væk) og at jeg altid følte mig mere hjemme hos hende med hippieforældrene. Og fordi jeg som resultat er blevet sådan en voksen, der ikke hyggeroder, men rebelroder. Mit rod er ikke hyggeligt, det er grimt og beklædt med det værste af det hele: dårlig samvittighed.
Voksenrod længe leve!
Hehe - jeg levede mange år på en forestilling om, at det var børnene, der rodede. Jeg var virkelig overbevist om, at når først de havde forladt reden, så ville roen og ordenen indfinde sig. But what...? Det skete ikke! Og jeg siger dig. Det er virkelig imponerende, hvad jeg - helt alene - kan lave.
Tak for billedet.
PS. Rodet er muteret, for de der børn har nu entreer, der ligner (og stuer/køkkener/soveværelser....)
Jeg kan huske at mine forældre efter en sceance hvor de havde styrtet rundt og ryddet op, blev mødt med de berømte ord fra deres venner: "ih altså, det er bare så dejligt at komme hjem til jer, for her er så hyggeligt roddet".
Og det var et hus der aldrig blev klinisk og clean - jeg havde i hvert fald en drøngod barndom i det hus.
Mit eget hjem bliver heller aldrig clean, til det har jeg for mange ting og for få pladser til dem - men jeg har det bedst når jeg bliver mødt af nogenlunde orden omkring mig ... hvilket er lidt svært da jeg stadig er noget af et rodehoved.
Åh DET har jeg også prøvet! Inden mødregruppen kom på besøg første gang, ryddede jeg manisk op - og sagde selv:"ja undskyld rodet", selv om der var pænere end der havde været i måneder - og de svarede også bare at det var hyggeligt med ALT det rod!
Butcher...
Hvor er det dejligt at se at andre kan rode som os, billedet at entreen er som at se vores egen entre, den er bare større = mere rod :)
Vores datter spørger os, når vi render rundt og rydder op, "hvem kommer på besøg idag"? :)
Send en kommentar