Tre etager.
Den kostede 8000 kroner, lånt af svigerforældre og skal tilbagebetales i bittesmå rater de næste 10.000 år.
Men de har hver deres plads nu, den 5 årige er rykket ud af den lillebitte babytremmeseng, som babyen forhåbentlig vil sove i i nat.
Min udsigt ser sådan her ud lige nu.
Her er særdeles mørkt, og jeg ligger og holder babyen i hånden.
Hulk vælter stadig rundt i sin seng, jeg har lige snerret af hende, at hun skulle ligge stille.
"jamen, her er så meget PLADS!" juble-hviskede hun tilbage.
Hun har også ligget mast ned i meget lille tremmeseng i årevis, så det må være vildt at kunne strække sig!
Jeg er ret fuld, var ude at spise med min far her til aften, og kom hjem til nysamlet seng og fire eksalterede piger.
Min far har haft eget firma og levet det vilde liv - nu kører han nat-taxa og har kun fri mandag aften.
Jeg beundrer ham mere end nogensinde før, for hans ukuelighed og optimisme.
Og sætter min lid til, at hans omstillingsparathed har smittet af på hans børnebørn, så de vil sove godt, i egne senge....
4 kommentarer:
Håber de snart vænner sig til den ekstra plads. Og at du får Superbebs til at flytte i tremmeseng.
Og øhhm er der højt til loftet?? Kan ikke helt lige se hvor høj sådan en treetages seng er.
Fantastisk!
Tillykke med det nyindkøbte vidunder. Så skal pigerne lige vænne sig til at der ikke er så højt til loftet i sengen :-)
æv, kan ikke se billedet.. Det er helt sort på min computer :(
Fantastisk! Håber natten er gået godt!
Jeg har også haft trippelkøjeseng med mine to søskende, og det var fedt! Bortset fra at jeg var muggen over, at vores kat aldrig puttede sammen med mig i den øverste køje, men den kunne åbenbart ikke klatre på stiger...
Send en kommentar