tirsdag den 29. november 2011

Om føljetoner

Jeg synes mit liv for tiden er knæhøj hverdag.
Ikke nogen dårlig hverdag - kan lide mit job, synes mine unger og deres far er skønne, og får endda sneget tid ind til at gå ud med veninder på jævnlig basis - men holddaheltop: hvor går tiden hurtigt! Synes jeg ræser afsted, og hele tiden er på vej til det næste.

Nogle gange går det ud over bloggen....
Har ellers en ambition om at der skal noget på hver morgen, og hvis der er et indlæg om en konkurrence, skal der et bonusindlæg på for at opveje det.
Og det har jeg altså svært ved at nå, og mens jeg gør unger klar til dagen, bruger jeg hele morgenen på at søge efter inspiration i mit hoved, og de dage det ikke lykkes at skrive noget om morgenen, er jeg sur og har dårlig samvittighed.
I know - lidt høje krav.

Nå.
De seneste måneder, har jeg nydt at følge med i flere skønne blog-føljetoner: amaroramas brors kærlighedshistorie, trixyworld og den sunde og raske fyr, og 52dates og ugens kiksede date.
Og så var det lige jeg tænkte, at jeg burde skrive en føljeton også.
Så behøver jeg ikke opfinde ny ide hver eneste dag, men kan skrive mere indgående om noget, fx en gang om ugen?
Men... De andres gode føljetons var jo om kærlighed...
Jeg har været kærester med min ninjaman i snart 15 år, og vores første date ER beskrevet her.
Hvad siger I - kan der koges mere suppe på den kærlighedshistorie, eller er datebeskrivelse dækkende nok?

Eller hvad skal jeg ellers føljetonne om - og gider I overhovedet læse føljetons?

Jaja, jeg bruger jer lidt til at spille mine dumme spørgsmål op af for tiden - men håber I gider være lige så hjælpsomme med inspiration, som I var med sko-spørgsmål!

12 kommentarer:

amarOrama sagde ...

Ja tak til føljeton. Meget gerne om ninjaer, helte og forbudt kærlighed.

Anonym sagde ...

Jeg har tit tænkt over, hvad historien bag at få fire børn var. Det lyder lidt som om, beslutningen er kommet hen ad vejen, så det kunne klart være en føljeton.

Trine sagde ...

Fortæl hvad det sødeste i nogensinde har gjort for den anden var!

Fruen i Midten sagde ...

Føljeton er godt, men kun hvis du LOVER stadig at skrive om alle de sjove/skøre/små-absurde/fantastiske/osv ting, som du og dine hele tiden oplever.

gravidgrahvad sagde ...

Du har jo en slags føljeton i dine mandagstips. :)

Ellers kan du jo gribe højtiden og lave en juleføljeton. Så kan du både skrive noget om gamle og nye traditioner, fortælle om alle de gange det slet ikke er gået, som man havde regnet med, og poste billeder af dine børn med nissehuer på. Mulighederne er uendelige! :D

superheltemor sagde ...

tusind tak for svar!
synes ikke helt mandagstips kan tælle som føljeton?det er jo bare unger der jammer derud af, efter et emne. ikke rigtigt en føljeton, med flere afsnit.
men sjove atlave, og isør den næstyngste synes det er skægt at være ekspert(-;

nejnej, jeg vil jo ikke stoppe med at blogge almindeligt - savnede bare en ny udfordring, og et fast emne at tænker over, så jeg ikke ramte inspirationsmuren på alle de travleste dage(-;

kom endelig med flere emneforslag!

Mette sagde ...

Jeg ved ikke om det er en "rigtig" føljeton, men jeg kunne godt tænke mig et "børnecitat" om dagen - den sjoveste/grimmeste/sødeste/whatever udtalelse et af dine skønne børn er kommet med dagen forinden.
Mandagstippene er SÅ sjove, og et børnecitat om dagen kunne være en god tilføjelse til dem :)

http://nytlivnyedroemme.blogspot.com/

Lene sagde ...

Hej igen.

Det aller, aller bedste ved din blog, er at jeg i så høj grad kan spejle mig i det, du beskriver - bare meget morsommere end jeg selv kunne have sagt det.

Højdepunkterne er også for mig, de bizarre oplevelser, man uundgåeligt får med børn i huset.

Især er det skønt, at det ikke kun er mig, der er kikset og uperfekt i min lidt små-laskede hverdagshud :-)

superheltemor sagde ...

Mine børn siger altså ikke noget sjovt hver dag;-)
man KAN få stort set alle børn i 5-6 års alderen til at sige virkeligt sjove ting, hvis man interviewer dem på den rigtige måde, og virker lidt uvidende og interesseret - men guldkorn kommer mere sporadisk.

superheltemor sagde ...

Så er føljetonen startet.
Kan i lide den, eller er det for alvorligt med noget så sammenhængende?

City Chick sagde ...

Jeg elsker dine hverdagsbetragtninger, fordi du formår at hæve dem op på et højere niveau, hvor vi alle kan identificere os.

Føljetoner...Jeg synes der er rigtig mange føjletons pt, så det behøver jeg faktisk ikke læse mere af ;-)

CTS sagde ...

Sadly I don't speak Danish, but I just wanted to say thank you for sharing my blog with your readers :-)