Om flåter

Fik ikke blogget i går, gik en lang tur alene på stranden i blæsevejret, og mærkede hvordan alle ordene blev blæst ud af mit hoved, og gjorde plads til en dejlig ro.
Vi bytter hvert år hus med en jysk familie i sommerferien, og deres hus ligger på smukke Mols, med havudsigt.
Den første uge her har vi haft gæster med os, og selv om det er hyggeligt at have andre voksne at dele sin rødvin med og unger har leget godt med deres børn - så er der også meget mad der skal organiseres til 10 mennesker, meget larm, planlægning og oprydning.
Så i går var vi endelig bare os, og jeg nød roen og orkede ikke blogge.

Nu er min zen-tilstand delvis punkteret - først af telefonopkald om at kælderen i vores lille hus derhjemme står under en halv meter vand - så af flåttjeck.
Der er mange flåter i det høje græs her, og da de jo kan give borrelia hvis ikke de fjernes, skal vi lede efter dem hver dag.
Min vaklende zen-ro, post-oversvømmelsesopkald, blev således lige blæst helt væk, ved ninjaman der bukkede sig ned foran mig, og spurgte:"hva - er der nogen flåter her i mellemkødet?"

Oh yeah. Et syn der ætser øjenæblerne lidt, må jeg konstatere...