fredag den 8. juli 2011

Om motion og syner

Jeg har fået sådan et par gå-tur-og-få-faste-balder-sko. Nægter jo at løbe, men ville ikke tage skade af noget flæsk-opstramning, så den slags sko virkede som en god ide.
Og de var på tilbud.
I går gik jeg så en lang tur, i fast trav.
Først så jeg en kæmpestor hare, på stien foran mig. Nåede ikke at tage et foto, men gik oplivet videre, og glædede mig over kombinationen af få faste balder/ se vild natur.
Jeg gik i over to timer.
Fordi der var flot.
SLET ikke fordi jeg for vild! Overhovedet...
Faste-balder-sko gnavede.
Den ene gnavede hul på min tå, så jeg måtte tage den af og humpe videre på bare tæer.
Syntes ikke det var helt så sjovt mere.
Så så jeg pludselig en hjort. Den hoppede ind i skov og jeg sneg mig efter, med mobilkamera klar.
Tog mindst 10 fotos, glædede mig til at vise dem til børnene og prale af mine naturoplevelser.
ALLE billederne ser sådan her ud. Intet spor af hjort.
Jeg ved altså at den var der...?
Eller fik dn uvante motion mig mon til at hallucinere?
Puha - godt jeg ikke løb! Så havde jeg nok set lyserøde elefanter også...

7 kommentarer:

Christina sagde ...

Kender godt det der!
" Kan du da ikke se den lille mørke prik bag det træ der???? Den står jo lige der!!!!! SÅ LIG DOG ORDENTLIG EFTER!"

Jeg VED den var der!

Anonym sagde ...

men virker de der sko?
leder også efter den nemme/dovne måde at blive strammet op på

Onkel Anne sagde ...

Jeg vil også gerne vide om de virker! Ellers har Fuhrmann en dragt du kan låne :)

Mette sagde ...

Aij, har også seriøst overvejet og næsten købt sådan et par sko. Du må love at rapportere tilbage om skidtet virker!

Var lige ved at løbe ind i dig i mandags...med din familie i Århus, meget mærkeligt, følte mig lige pludselig lidt voyeuragtig. Af en eller grund (måske dine blogindlæg om utrænede baller og kikset stil, he, he) troede jeg at du var halvfesen at se på... Men det er jo snyd! Du er jo pæn!!

superheltemor sagde ...

@alle der spørger om de virker: ved det ikke endnu - har vabler større end mine balder lige nu. Men lover at rapportere tilbage når jeg ved om de virket;-)

@Mette: ai du så mig - jeg så ikke dig, hvor var det? Og hvordan vidste du så lige det var mig? Men tak fordi du ikke synes jeg ser fesen ud;-)

betine sagde ...

Ha ha :) Utroligt så let det også er at fare vild i sin egen skov altså.... Ikke at jeg har prøvet det. Overhovedet....
Den der hjort er nok den ret sjældne kamæleon slags, der faktisk er ret sjælden!

Mette sagde ...

Jamen det var lige før domkirken ved kaffebilen. Jeg var på tur med min dreng og krydsede jeres vej... Genkendte egentlig kun din familie, men antog at silden i kjole var dig ;-)