Om opkast

Søde lille hulk har brækket sig hele natten... Men lige nu har hun det godt nok til at vi kan fjolle lidt, og lave "skønheds-læge-helbredelses-salon" og dække hendes lille fjæs med
agurkeskiver.
Opkast er altså en af de mest klamme ting at tørre op, synes jeg.
Og her er en top 5 over de klammeste ting jeg har oplevet med opkast:
1): vågnede engang i buldermørke, ved fornemmelsen af barn der brækkede 5 liter opkast op i mit øre.
2): var engang i byen med en veninde, der kastede op i sin håndtaske i toget, og så måtte vi stå og rode i den efter hendes nøgler senere...
3): hulk nåede lige før at råbe:"hjælp!" fra toppen af trappen, før hun kastede en gigantisk portion havregrød op - sådan en kan eddermaneme dække et stort areal!
4):gravid og på vej hjem fra Jylland, brækkede jeg mig ud af vinduet, med det resultat at vindue og dør på bagsædet blev så dækket af bræk, at vi måtte trække lod om hvem der skulle åbne bagdøren og lukke børnene ud...
5): da min søster og mig var børn, kørte vi tur i vores dagplejemors nye bil, med strenge ordrer om ikke at kaste op på gulvet, hvis vi blev køresyge. Så min søster hev ud i vores dagplejemors datters ærme, og brækkede sig ned i ærmet. Har stadig grimme mentale billeder af hende, der sad og tudede, mens hun prøvede at holde ærme på rød strikttrøje så stille at brækket hverken løb videre op på kroppen, eller ud på gulvet.

Om jomfru marias spindoctor

I går insisterede pigerne på at vi hev julepyntskassen op fra kælderen, og pyntede op.
Selv om vi ikke er den mindste smule kristne, består en stor del af vores julepynt af julekrybber i diverse former: en i playmobil,2 i træ, 2-3 sammenblandede i cernit-ler og en halv filtet.(og jeg bærer stadig nag over at min barndoms keramik-krybbe gik til min søster, suk...)
Nå, men pigerne gik ivrigt igang med at stille nisser og krybbespil op på alle flader, og jeg overhørte følgende ordveksling.
Hulk:"hvem er den her ekstra playmobilpige?"
Krea-Girl(meget bedrevidende):"årh, det er da jesusbarnets storesøster!"
Og så måtte ninjaman og mig fnise i smug, og tale om at hende der JOMFRU Maria må have haft den vildeste spindoctor, hvis Jesus ligefrem havde en storesøster også.

Om at være for lille til sne

Superbaby er snottet, og ejer ikke en flyverdragt. Så hun sidder her, i en bunke gamle aviser, og stirrer misundeligt ud på ninjaman og tre søstre, der bygger en kælkebakke på havetrappen.
Prøv at se det blik - der er en der føler sig snydt!

Om french toast

Mmmmm... Ninjaman spolerede lige min kur med french toast og økobacon. Så kan søndagen kun blive god.

Om swingerliv

Jeg var til julefrokost på mit arbejde fredag aften - sammen med superbaby.
Det var voldsomt hyggeligt, med superbaby der smilede sødt, hev min leder i skægget og prøvede om en af mine kollegers mørkebrune hudfarve kunne skrabes af med en negl - og så faldt hun pænt i søvn i barnevognen efter en time, og sov hele vejen hjem i snestormen kl 01.
Så jeg havde masser af tid til at få snakket med en masse dejlige voksne mennesker,også om andet end børn.
Min smukke kollega har fx fået et ekstra-job, på en swingerklub. Så jeg blev nødt til at pumpe hende hårdt for info, for det er sgu da for skægt!
Hun laver kaffe og holder opsyn(og kunne ikke drømme om at deltage i nogle af.. Øh...aktiviteterne), men hun må ikke fortælle noget sladder om hvem der kommer der og den slags(æv!), men jeg lærte følgende nyttige oplysninger.
1): når man først har prøvet at jokke i et brugt kondom med bare tæer, holder man op med at være så sippet
2): når man er den der er ansvarlig for rengøring, bliver man meget glad når der indkøbes latexlagner, for de kan tørres af med en fugtig klud
3): julehyggedag hedder "knep og klister", involverer en masse slik og krymmel, og giver et HELT andet syn på de kendte klassikere "nougatmåtte", "marcipanstang" og "nougatstjerne" - og på kropsbehåring.
Det er så dejligt når man lærer nye ting!

Om at ligne en tabermor

Det her er nogle år siden, men jeg morer mig stadig over det, og tænker over hvad folk mon egentlig har sagt om mig siden?

Jeg stod træt og højgravid med en 3 årig i Føtex, og havde lovet hende et lille glas hvidtøl til risengrøden, og hun blev ved med at plage om hun ikke nok måtte åbne den og smage nu.
I køen sagde hun så - igen -:"må jeg få en øl mor?" og jeg hvæsede irriteret:"nej jeg har JO sagt du kan få øl når du kommer hjem!"
Nøj hvor folk stirrede, og det var først timevis senere at jeg tænkte over hvad jeg havde sagt...

Om pigebørn

Når man har tre børn af samme køn, kan man godt regne med at ALLE spørger, om fjerde graviditet er i håb om at få en af modsatte køn.
"så må man jo håbe det er en dreng denne gang, ik?"( rent faktisk spørger de allerede når man venter nr to, men spørgsmålene intensiveres, jo flere pigebørn man får). Men sandheden er, at vi er ligeglade - kun ved første barn havde jeg en præference, og den stak ikke dybt...
Ninjaman har to søstre og jeg har tre søstre, så da vi ventede første barn, forestillede jeg mig at hun var en dreng, og syntes det var sejt hvis hun var.
Da hun så blev født, mærkede jeg mellem hendes ben og fik fat i en imponerende lang tissemand, og proklamerede stolt:"det er en dreng!"
Så i 20 minutters tid, havde vi en søn.
Tanken om at det alligevel var vildt at denne her lillebitte baby havde 40 cm diller strejfede mig da, men det var først da navlestrengen skulle klippes, at det gik op for mig, at det sgu da var en pige!
Og hun var så perfekt, at vi hver gang vi har ventet på babyer, har håbet på en pige igen - ikke at drenge ikke er søde - men vi har bare villet opleve det der med at have en lillebitte pige igen - og igen.

Om at tegne en overskrift

Ih, hvor er jeg træt af at min blog ikke har sit eget design....
Har prøvet at tegne et overskriftsbanner, ved faktisk også godt ca hvordan det skulle se ud - men kan ikke tegne... Min tegneudvikling stoppede da jeg gik i 5. klasse...
Jeg synes superbaby blev god, men de andre ikke. Især mig selv, jeg ser bare ikke halvt så cool ud som jeg godt gad jeg gjorde - men ok, sådan er det faktisk også i virkeligheden.

Om forspil

Da butikkerne her sidst i oktober, begyndte at sælge julepynt og juleslik, stod jeg en eftermiddag i kø i netto,bagved et par damer der højlydt blev forargede over HVOR tidligt det altså var at tænke på jul, og hvor forargede de var over at det allerede var begyndt.
Helt ærligt - plejer det ikke at være sidst i oktober hvert år?
Jeg er ikke den store jule-dyrker, der bruger november og december på at flette julestjerner og pynte op i matchende farver - tværtimod er vores julepynt noget spraglet af varierende kvalitet, der bliver smidt rundt i stuen med løs hånd medio december - men til gengæld glemmer vi altid at få det hele pillet ned, så noget af det er så heldigt at få et halvt års hængeperiode...
Men, det der med lang forberedelse og julestart i oktober, kan jeg ikke hidse mig op over.
Prøv at sammenligne med sex: ens fødselsdag er jo ikke noget man tæller ned til med små gaver hver dag måneden inden, mærkeligt slik, pynt og kulørte lamper - det kan sammenlignes lidt med et hurtigt knald under bruseren lørdag morgen, mens børnene ser tegnefilm. Der er ikke forberedt længe inden, men det er superfint at blive fejret/knaldet alligevel.
Der har julen jo så bare to måneders forspil - og fordelen ved forspil ER jo at man får noget for pengene: selv hvis selve juleaften er en halvtam affære, hvor ens moster har glemt at ridse flæskesværen så der bare er en massiv plade svær(jeps, det har min moster glemt), gaverne primært består af sokker og kuglepenne, og man skændes med sin hippiefar om hvorfor det er upassende at tænde en joint mens man danser om træet - så er der ikke nogen der kan tage fra en, at der i det mindste blev gjort rigtigt meget ud af forspillet, og det kan jo aldrig komme dårligt igen...

Om sygdom

I går sad vi ved middagsbordet(hjemmelavet mad, men ingen kartofler) og frk fantastisk fortalte om en pige fra børnehaven, der havde været syg hele weekenden.
Mig:"nå, hvad fejlede hun?"
Frk fantastisk:"hun havde gonorre´ - rigtigt meget gonorre´. Og det er godt hun blev rask, inden hun fik smittet alle i børnehaven!"
Jeg har bekymret mig over det lige siden - men er heldigvis lige blevet beroliget af pædagogerne: det er diaree', ikke gonorre´ - en lille forskel!

Om superbaby som superkat

Gik ud af stuen to minutter, og fandt superbaby sådan her, og de to storesøstre opløst af grin på gulvet.

Om underlige samtaleemner

Gik lige forbi mine to mellembørn, der har fået en fridag, og sad og tegnede, og overhørte følgende ordveksling:
Hulk:"tyndskid - det er når der er meget lort, ikke?"
Frk fantastisk:"nej - det er når den er sådan...flad."

Jeg spurgte ikke ind til hvad de talte om....

Om superevner

hvis jeg var en ægte superhelt,, og ikke bare en superheltemor, ville jeg gerne have følgende evner:
kunne spole over kedelige møder,oprydning eller børn der skændes, sætte tiden ned i weekenden, tage lyden på børn der skriger, stoppe tiden og tage en lur, spole tilbage og snuppe sommerferien igen osv...
Ville gerne hedde "escapista", og have en dragt i stramtsiddende lilla latex. Med kappe - og næbdyret Perry hat.

Hvilke superevner ville du godt have?

Om amning

Opskriften kan du finde her, på denne ret fede blog (hvis man er krea, hvad jeg ikke selv er): pathat

Om alenetid

De sidste 6 år, har jeg nærmest kun kunnet være alene, uden nogen der skal have læst højt/skiftes/kysses/have hjælp til at hive tyggegummi ud af sit hår/slås/falder/vil låne min mobil, ved at gå på toilettet.
"øh - skider du vildt meget?" spurgte en af mine gamle venner, da han så den store stak bøger jeg har gemt deroppe (alle ved at ninjaman kun læser bøger om kastestjerner og stramtsiddende sort tøj, så det måtte jo være mine bøger)
Men nej, det gør jeg ikke. Jeg udnytter bare hvert eneste lille ærinde jeg har på badeværelset, til at få læst lidt og være lidt alene. Børste tænder: læse tre sider krimi, tandtråd: 2 siders bog om babyers udviklingsspring, tisse: en folder fra pizzeriaet, børste hår: 5 sider biografi om Bob Dylan, tage mascara på: kan ikke anbefales at læse imens. Eller nyse...
Nå, men badeværelsesdøren var svulmet op i bunden, af vandet fra bruseren. Så den gik på, og kunne næsten ikke lukkes, og vi gik og brokkede os over at vi ikke var handy og selv kunne fikse den.
Så i går, kom ninjaman ned, og sagde at NU havde han fikset døren!
Jeg tænkte over hvordan pokker han havde kunnet bruge gaffatape til DET? Og løb op for at se. Han har så valgt at save bunden af.... Så meget af, at hvis han tog tilsvarende af i toppen, ville det være saloon-døre...
Pis!
Min læse-bog-tisse-børste-tænder-session i morges, så derfor sådan her ud.
"er du snart fææææærdig mor? Skal vi i svømmehallen nu? Hvad lææææser du?" suk...

Om indkøbsposer

Jeg har en mand, der altid gerne vil have vi skriver indkøbsseddel, inden han drøner i Netto og handler alene. Fair nok - men han glemmer tit at KIGGE på sedlen, og kommer hjem og har kun købt mælk, selv om der står tre andre ting på sedlen.

Derfor blev jeg også lidt vild, da jeg så de her indkøbsposer til mænd - den med "Jeg har fuldstændigt glemt, hvad hun sendte mig ud efter", passer ihvertfald ret godt til en jeg kender...

 

Om logik

Jeg elsker alle mine børn nøjagtigt lige meget. Helt seriøst - de er forskellige, og jeg elsker dem derfor på hver sin måde, men kunne man måle, ville det være lige højt.
Men så er der lige min lille frk fantastisk på 5½ år, der ind imellem er så dejligt naiv, at det går lige i hjertet på mig....
Hulken og Krea-Girl er - trods meget forskelligt temperament - begge superhurtigt opfattende og gode til at koncentrere sig. Men frk Fantastisk har svært ved at høre efter en hel sætning, og tænker spøjst og anderledes.
Som her da vi købte vinterstøvler:
Mig: "hvor er din storetå?"
Frk fantastisk: ser MEGET undrende på mig, men tager så støvlen af, og peger på tåen
Mig: " øh...jeg mente i støvlen, når den er nede i støvlen?"
Frk fantastisk(efter laaaaang tænkepause): "der sidder den vist samme sted..."
Helt ærligt -ër det ikke en fantastisk logik? Blev også nødt til at kysse hendes kinder helt tyndslidte bagefter.

Om god stil, 2

Hvis der er nogen der tvivler på, at det er sandt at vores piger selv får lov at vælge hvilket tøj de vil have på, som nævnt her : så er beviset her. Frk Fantastisk, ca 2½ år på fotoet, har næsten udelukkende valgt at iklæde sig mærkevarer, for et mere helstøbt look, men har stylet det, med sin egen stilsikre fornemmelse for mønstre og favesammensætninger. Bemærk venligst detaljer som: hjemmesko/gummistøvle kombien, og det chikke i at have noget oversized: her storesøsters jakke, til noget undersized: her lillesøsters hue.

Om god stil

Jeg fatter ikke de mødre, der skifter tøj på barnet, hvis barnets far har givet det ikke-matchende outfit på, eller som bruger tid på at skændes med en 5 årig om hvorvidt ternede shorts matcher stribet skjorte.
I mine øjne er det både spild af tid at gå op i noget så ligegyldigt - og en smule naivt at mene ens egen smag er så sikker, at man har ret til at korrigere andres smag.
Herhjemme har vi følgende regler for hvad børnene må tage på af tøj:
1): festtøj, badetøj og udklædningstøj hører til ved særlige lejligheder, ikke hverdag i børnehaven
2): det skal passe til årstiden, dvs køligt sommer og varmt vinter
Ellers har de haft frit slag, og har med ildhu stylet sig selv fra de var ca 2 år. Jeg siger ikke at de klæder sig diskret, at man ikke får ondt i øjnene af mønstermix eller at de umiddelbart ligner nogen med en stylistkarriere foran sig - men vi slipper for en masse skænderi, og i virkeligheden betyder det jo ikke en pind om de ligner fastelavnsris, bare de selv er glade.

Men den fedeste fornærmelse jeg nogensinde har modtaget, fik jeg af en næsten 3 årig Krea-Girl, en dag hvor hun ville have en langærmet velourkjole på en varm sommerdag.
Skumlende sad hun i sin sommerkjole og nidstirrede mig, og til sidst sagde hun syrligt:"tillykke Mor!"
Mig:"med hvad?"
Krea-Girl:" vi har BEGGE to grimt tøj på i dag!"

Er det ikke en smukt placeret fornærmelse?

Om at løbe

Før jeg fik børn, var jeg tynd. Jeg tænkte altid over hvad jeg proppede i munden, og holdt altid lidt igen.
Men så blev jeg gravid første gang, og hver gang jeg følte den mindste lillebitte trang til appelsinjuice, syltede agurker dyppet i nutella, koreansk kimchee,eller nudler og brun sovs - jamen så spiste jeg det naturligvis, overbevist om at babyen måtte have brug for det...
Og folk sagde hele tiden at min graviditet KUN sad på maven, så i stedet for at spejle mig, ÅD jeg - og tog 20 kilo på... Og slæber stadig rundt på de 10 af dem, her ni år efter...
Før jeg blev gravid fjerde gang, havde jeg faktisk smidt de 5, så jeg ved det er muligt, og skal også af med resten.
Der burde lidt motion til, men jeg synes ikke jeg har råd - eller tid - eller rigtigt lyst.... Taler jeg højt om det, er der altid nogen der foreslår løb, og de bliver uforståeligt entusiastiske omkring det - men jeg fatter virkeligt ikke folk der motionsløber, træner til marathon eller på anden måde løber "for sjov".
Det er sgu da ikke sjovt at løbe??
Jeg løber kun hvis der ligger livsnødvendig medicin i en bus der er ved at køre, og jeg skal bruge den for at redde en hel landsby fra at dø af pest.
Eller hvis der er zombieangreb.
Eller hvis der er en sulten menneskeædende haj, der har lært at gå på landjorden, efter mig.
Eller - til nød - hvis der er et rigtigt godt tilbud på sushi, til de hurtige.
Det sker sjældnere end man skulle tro.